torsdag, april 9, 2020

Ensomhed

Daily Rush Debat Off-topic Ensomhed

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Badeand
    Bruger
    2 indlæg
    Offline

    Hejsa Allesammen

    Jeg skriver til jer, fordi jeg har brug for jeres hjælp.

    Jeg har normalt en anden bruger, men vil helst gerne være lidt anonym. Jeg håber I forstår det Og bær over med mig, wall of text coming.

    Grunden til det, er at jeg har behov for noget input til et emne, som jeg tror berører mange af os, men som jeg samtidig ikke kan se vi snakker om.

    Jeg er ensom. Meget ensom, især i denne her tid hvor vi ikke kommer ud og ser andre mennesker er jeg utroligt ensom. Jeg troede jeg havde venner jeg kunne kommunikere med hver dag over messenger, sms, what-ever. Men nej. Jeg hører ingenting.

    Sagen er den, at det er mig der skal tage initiativet hver gang, ikke kun her under ”krisen”, men generelt, og det forøger kun min ensomhed mere og mere.

    Derudover har jeg en psykisk lidelse, som jeg går i behandling for. Den er desværre lukket ned i øjeblikket grundet ”krisen”, så jeg får ikke snakket om de problemstillinger jeg går med, og som vokser dag for dag. Samtidig er jeg på sygedagpenge med en praktikplads der er lukket ned pga ”krisen”, så jeg ser slet ikke nogle mennesker i dagligdagen.

    Det her med manglende initiativ kan virkelig give mig fnidder. Er jeg så slem at være i samtale med? Er jeg så slem at være i kontakt med? Lugter jeg af myseost, siden folk ikke vil se mig?

    Jeg har ikke selvmordstanker, endnu, men jeg har tanker om at jeg jo lige så godt kan finde en ø et sted i ydre Mongoliet, nu hvor folk ikke gider have noget med mig at gøre. Jeg ved godt ”krisen” forstærker mine tanker, men det at der er noget at forstærke giver mig bare tankerne, at jeg ikke er noget værd…

    Jeps, automatiske negative tanker. De florerer vildt og voldsomt i øjeblikket, og jeg aner ikke hvordan jeg skal komme forbi dem, videre fra dem, over dem.. ja, et eller andet, så de bliver mindre og knapt så dominerende. Jeg ved ikke engang hvad jeg beder om her. Måske bare en chance for at få lov til at blive hørt. Måske der sidder andre derude, som er alene og ensom i denne her tid, og ikke har nogle at snakke med. Så kan vi sige til hinanden det nok skal gå.

    ”Men, kan du så ikke bare game og være ”social” den vej rundt?”

    Jow, det kunne jeg godt, hvis ikke lige min psykiske lidelse spænder ben for mig igen. Jeg kan ikke holde fokus på den samme ting i længere tid af gangen. Og her snakker vi et par timer, maks, hvis jeg er heldig. Bare det at se en film kan få tankerne i gang på en sådan måde, at jeg skal have noget kørende ved siden af.

    Jeg håber ikke jeg har trådt nogle over tæerne her. Kl er lidt over 4, og jeg har lige sovet et par timer.. Jeps.. søvnapnø samtidig. Livet er godt.

Viser 15 kommentarer - 1 til 15 (af 25 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #1

    heinrichs
    Bruger
    15 indlæg
    Offline

    Når du tager initiativet, vil folk så snakke/ses? Hvis de vil, så hverken lugter du eller er træls! Hvis de ikke vil, så skrot dem! Du er ikke problemet.

    Jeg har haft samme problem som dig… Det var kommet af, at jeg var meget ustabil og ofte ikke havde overskud til at lege. Min psykolog påpege så, at hvis jeg ønskede de andre skulle skrive, selv om jeg højst sandsynligt ikke havde overskud, så kunne det være en idé at sige det til dem… Hvilket jeg gjorde, det hjalp en del.

    Der ud over begyndte jeg til kor igen, hvilket gav mig en regelmæssig kontakt, det var enormt rart, da det netop kan blive ensomt, at være hjemme i længere tid. Så noget socialt bunder op på en interesse, kan være enormt godt.

    Til sidst, så er det noget rod at kæmpe med, men fra en der er kommet rimeligt ud på den anden side, der er håb!

    #2

    Uranos
    Bruger
    2.060 indlæg
    Offline

    Har været der.. Brugte rigtig meget tid med at gå tur i skoven, det fik positive tanker frem. Og tja så spillede jeg heroes.dk hvilket gav jævnlig kontakt i form af raids.. og senere en kone.

    Så mit råd, kom ud i naturen. Og når foreningens livet starter op igen. Begynd at gå til noget. Sport/kampsport/brætspil klub/… Bare det er noget hvor du sammen med andre.

    Alle har deres særheder,,

    #3

    TheAviator
    Bruger
    586 indlæg
    Offline

    Det er jeg ked af at høre. Godt du kan få luft herinde.

    Jeg tror rigtig, rigtig mange oplever ensomhed lige som dig. Specielt i den her corona-tid, hvor alle putter sig om sig selv, men ALLE oplever stærk ensomhed på et eller andet tidspunkt i deres liv.

    At få afvisning fra sine venner, som du oplever nu, kan være ekstra hårdt.

    Der er cafe-venner, som man kan dele livets opture med og de mere overfladiske ting, og så er der rigtige venner. Cafe-vennerne trækker sig så snart, de lugter problemer, og man ikke spejler dem i at være en succes. Rigtige venner kan gå igennem et sejt træk med dig, det hele behøver ikke at være lækker lagkage. De er desværre svære at finde, og har man en, to eller tre at gå igennem livet med, tror jeg, man er heldig.

    Det vigtigste lige nu er, at du er din egen bedste ven.

    Du må love mig at opsøge krisehjælp og professionel hjælp, hvis tankerne om selvmord begynder at komme. Det kan jeg ikke understrege nok.

    #2 Enig i det med skoven. Det er nærmest som om den friske luft og skovens blade aflader èn for det negative.

    “I don’t think that people accept the fact that life doesn’t make sense. I think it makes people terribly uncomfortable.”
    ― David Lynch

    #4

    SwineCandy
    Bruger
    24 indlæg
    Offline

    .

    • Denne kommentar blev ændret for 1 uge, 5 dage siden af  SwineCandy.
    #5

    VampiricEye
    Bruger
    25.239 indlæg
    Offline

    Det er jeg ked af at høre, men jeg er sikker på, at der mange andre, der oplever det samme som dig. Især nu hvor vi er spærrede inde allesammen.

    Jeg har ikke så meget klogt at tilføje, men jeg vil dog sige, at de fleste er notorisk dårlige til at tage initiativ. Mig selv inklusiv. Jeg har haft adskillige gode venskaber igennem årene, som stille og roligt er gledet ud i sandet, fordi ingen har taget initiativ. Jeg har så besluttet at blive bedre til det, hvilket har hjulpet på de venskaber, jeg har haft de sidste små 10 år. Hvis ellers folk ikke afviser dig gang på gang, så skal du ikke være ked af at være den, der tager initiativ. Nogen skal jo gøre det.:)

    Nintendo Influencer

    YT-kanal: https://www.youtube.com/channel/UC-6I6HgrpYjimEpvayLu3Vg

    #6

    Jacques
    Bruger
    10.112 indlæg
    Offline

    Havde skrevet et langt indlæg, men det blev pludselig slettet undervejs og jeg orker ikke at skrive det forfra……

    Anyways, du er ikke alene. Vi er mange, der er i det, eller har prøvet det. Ring rundt, snak med familie og venner, spil musik, gå ture, fyr op for en dating app. Og hold fast i at tale med din psykolog. Begynd evt. på antidepressiv medicin. Det kan være en stor hjælp.

    Bye with a warmly hugs

    #7

    Nass
    Bruger
    1.958 indlæg
    Offline

    Jeg er sikker på, at der kommer mange gode tips herinde. Jeg bidrager lige med noget lidt perifært: https://www.youtube.com/watch?v=WPPPFqsECz0

    Hell, it's about time

    #8

    SwineCandy
    Bruger
    24 indlæg
    Offline

    .

    • Denne kommentar blev ændret for 1 uge, 5 dage siden af  SwineCandy.
    #9

    Emilsa
    Bruger
    11.017 indlæg
    Offline

    Udover alle de andre råd, få dig en hobby der er en eller anden foreningsaktivitet knyttet til.

    Levende histirie! middelalder markeder, vikingemarkeder! etc!!! Jeg ved at mange unge ( hvor gammel er du) og voksne, der ikke er super velfungerende eller bare ikke passer ind i normie samfundet – har haft stor glæde af at komme ind i reenactment.

    Imagine explaining to someone with a Che Guevara shirt in 2003 that Britney Spears would end up to the left of Rage Against the Machine

    #10

    wOOOOt
    Bruger
    1.180 indlæg
    Offline

    /Raises hand

    Du er ikke alene, det er bare for kompliceret at skrive om.
    Fylder hverdagene med spil grupper, for ikke at være alene.
    Men er stadig ensom, fordi alle dem jeg så som mine nære venner, er “vokset fra mig” da jeg er den eneste som ikke fik stiftet familie. Uden kone og børn, er man pludselig ham der ikke passer ind i de andres normale liv mere.

    #11

    zyDocx
    Bruger
    2.060 indlæg
    Offline

    Først og fremmest stor ros for at skrive sådan en personlig tekst omkring et sårbart emne. Det har ikke været helt nemt for dig, men fedt at du gør det!

    Når du oplever at kontakten til dine venner er afhængig af om du tager kontakten, så er det muligt at det er overfladisk venner (som andre er inde på), men også at der er tale om folk som generelt set bare er ringe til at tage initiativ – muligvis fordi de er vant til (og måske ubevidst forventer) at det er dig som ringer og etablerer aftaler. Dette er ikke unormalt og ses i en række andre sammenhænge, hvor den ene part af relationen tager teten, hvorved den anden part sjældent oplever behov for denne del. Konkrete eksempler på dette kan være i forhold hvor den ene part mener at vedkommende “altid” står for oprydningen i hjemmet, “altid” står for at lave mad, “altid” lægger op til sex, osv… Problemet er at det kan blive en selvomfyldende profeti, eftersom den anden part “aldrig” oplever at nå dertil hvor det bliver nødvendigt, eftersom den part som “altid” gør tingene jo altid gør det – inden den anden part når at gå i gang / opleve behovet for at gå i gang.

    Når jeg markerer altid og aldrig med “”, er det fordi at det er ultimative udtryk som sjældent stemmer overens med virkeligheden, men oftest bruges af den ene part for at understrege en pointe.

    Min pointe med det er at det er muligt at dine venner ikke oplever behovet for at kontakte dig, eftersom du indtil videre er god til at kontakte dem. At de ikke kontakter dig, er derfor ikke nødvendigvis det samme som at de er nogle dårlige venner

    Jeg har selv stået i en ligende situation med en af mine gode venner (gentagene gange), hvor jeg oplever at jeg oftest (måske 19/20 tilfælde +-) er den som står for at starte kommunikationen op, foreslå at ses osv. Dette bliver jeg selv irriteret over fra tid til anden, hvortil jeg så italesætter det. Dette er helt klart mit bedste råd til dig – italesæt dine følelser.

    For at snuppe min egen situation med min ven som eksempel, så italesætter jeg mine følelser (i dette tilfælde irritationen (“mild” variation af den vrede grundfølelse)). Her kunne det fx være at jeg til min ven siger:

    “Jeg lægger mærke til at det i langt de fleste tilfælde er mig som kontakter dig, i forhold til at lave aftaler. Jeg nyder dit selskab og derfor irriterer det mig at jeg kommer i tvivl omkring om du oplever det på samme måde. I tilfælde af at du også nyder at tilbringe tid sammen, undrer det mig at du stort set aldrig tager initiativ til at spørge om vi skal ses. Hvad tænker du om det?”

    Oftest vil svaret være noget i stil med: “Jeg ved godt at jeg er ringe til at holde kontakten ved lige. Det vil jeg gerne blive bedre til.” eller tilsvarende.

    Det som du efter min mening bør være mere opmærksom på, er kvaliteten af samværet / kommunikationen / venskabet – når i tilbringer tid sammen og kommunikationen er i gang. Hvem der konkret ringer og siger “hej skal vi lege?”, er i virkeligheden en mindre detalje At dine venner ikke tager initiativ er derfor ikke det samme som at de synes at du er forfærdelig at være sammen med. Det eneste som du kan umiddelbart kan udlede af deres handling (eller manglen på samme) er at de er ringe til at etablere den indledende kontakt

    Jeg kan kun anbefale dig at mærke efter i kroppen (følelser), samt italesætte disse på en ordenlig måde. Dels fremstår du som en reel person når du gør dette. Du har dig selv med og du kan “sige alt”, da du den vej igennem holder det på egen banehalvdel – eftersom ingen kan tage disse følelser fra dig. Dels vil du opleve at være ærlig overfor dig selv – og derved hvile mere i dig selv, samt gå fra at “komme med hatten i hånden” (etablere kontakt til vennerne kombineret med tvivl vedr. om de gider dig) til at du motivere (måske endda tvinge :P) dem til at forholde sig til problematikken, formentlig bekræfte dig i at du er en god ven og at det er dem som hænger i bremsen, samt opnå øget respekt for dig som menneske, ved at de nu oplever dig en mere reel ven som ikke er bange for at italesætte hvordan du har det. Dette i sig selv kan så medføre ekstra lag i dybden af jeres venskab, så det blot bliver endnu stærkere.

    Held og lykke med det

    #12

    Badeand
    Bruger
    2 indlæg
    Offline

    #1: Den med at påpege det over for hvert én person, som jeg savner meget i min hverdag, gik ikke godt. Personen blev bare sur, og sagde at sådan var karakteren hos denne, og det skulle jeg lære at leve med eller også måtte jeg gå min vej. Det var noget af en besked at få smidt i hovedet, men det ender det desværre nok med.

    Jeg ville gerne gå til noget, hvor man mødes med andre mennesker. Det er bare svært at se hvad det skulle være, selvom jeg bor i København. Mulighederne er jo næsten uendelige, men samtidig også uoverskuelige.

    #2: Jeg er stort set enig med det med foreningslivet. Jeg har bare svært ved at se hvad det skulle som skulle være samlingspunktet.

    #3: Lige nu har jeg ingen, af dem som du kalder rigtige venner. Jeg har ingen jeg kan betro mig til. Jeg har indtil flere i den næste “ring”, om man vil. Men, jeg synes ikke jeg er parat til at trække dem helt ind i indercirklen endnu

    #5: Jeg er bare ked af det altid skal være mig, især fordi jeg er så ensom som jeg er. De personer der er tæt på mig, ved godt jeg er ensom, og alligevel sker der ikke det store.

    #6: Jeg er disponeret for depression, og har været gennem to voldsomme stykker inden for de sidste 10 års tid, med intensiv samtaler med psykolog/psykiater og dertil hørende medicin. Det skal jeg ikke igen. Min sidste depression førte til min psykiske lidelse, så jeg får hjælp den vej rundt. Det er bare svært lige nu, hvor det hele er lukket ned grundet Corona. Jeg ville gerne snakke med min kontaktperson, og det er snart 4 uger siden sidst.

    #10: Jeg kan så meget følge dig. Når man rammer 40’erne og folk omkring mig render rundt med børn og ægtefælle, så er det svært at mødes over kop tår et eller andet og bare snakke, fordi der enten er noget sexaffald eller permanent værelseskammerat der skal tages hensyn til også. Dét kan være svært.

    Jeg er glad for I tager det seriøst omkring noget, som kan virke trivielt. “Krisen” hjælper heller ikke på at man kan fremstå indelukket og huleboer agtig.

    “Jeg ville bare ønske”… er en så gennemgående sætning lige nu for mig.

    #13

    Haveplanten
    Bruger
    1.398 indlæg
    Offline

    #0: Først og fremmest. Kæmpe high five for at sætte ord på hvordan du går og har det. Galskab er det absolutte værste der findes, næstefter ensomhed.

    Se det ikke som et nederlag at du er ensomhed. Jeg kan love dig for, at alle.. som i ALLE har før eller siden oplevet det, mig selv inkl.

    Jeg har altid været lone wolf. Faktisk, har jeg valgt venner og bekendte fra, da jeg simpelthen ikke magtede, at skulle bruge tid og energi på dem, hvilket er lidt sjovt og ironisk, da jeg altid har været ‘center of attention’, ham alle kunne lide.. you know what I mean. Selv her idag, magter / GIDER jeg det ikke. F.eks. sociale events med dem fra arbejdet af, som jeg har et rigtig godt forhold til, eller sågar firma julefrokoster.. gider det bare ikke! Vil hellere være hjemme– og game / se serier De rynker da også lidt på panden, når jeg melder afbud men alligevel er jeg elsket af dem. Hvad jeg prøver at sige er.. lev dit liv som DU vil og ikke hvordan andre forventer at du gør det.

    Jeg har idag max 3 irl venner. Ses jeg med dem? Ikke rigtig. Kun når jeg gider. Det kan være, at vi tar ud og spiser og får snakket om hvordan det går osv.. eller en tur i biffen. Når vi ikke ses snakker vi blot over facebook eller snapchat engang imellem og det fungerer perfekt for mig. Du behøver ikke at have 20 irl venner for at være lykkelig.

    Jeg har altid været glad for dyr og for 3 år siden anskaffede jeg mig 2 katte. Det at have dyr, det hjælper ufattelig meget på ensomhededen. Jeg tror også, at hvis jeg ikke havde haft disse katte, så ville jeg også ha’ været alt for ensom. Mit råd er.. anskaf dig et dyr du kan elske, give dit liv til, sørge for at dyret har det bedst muligt. Det giver så mange points, at kunne glæde et levende væsen. F.eks. så har jeg det hamrende sjovt, hver aften når jeg skal i seng.. så ligger jeg i sengen og leger med en pind som min ene kat er helt tosset med. Og HVER morgen kl 05:30 bliver jeg vækket af katten med hans pote i mit ansigt, at nu er det morgenmads tid

    Jeg husker tydeligt, dengang jeg var ensom.. jeg var netop lige blevet droppet af en kæreste og hele min verden styrtede sammen. Første og eneste gang jeg har prøvet dette, men nøj hvor var jeg bare ensom. Havde de værste tanker man kunne have, selv tanken om ‘selvmord’. Ikke at jeg ville gøre det, som at planlægge det, men bare tanken om : ” Ååhh.. livet er ikke værd at leve mere.. min eks er gået fra mig.. jeg er intet værd..” You know the feeling..

    Jeg kan huske, at jeg endda google løs om ensomhed og fandt ud af, at stort set alle mennesker oplever det før eller siden i deres liv. Jeg fandt endda sådan nogle sociale events for folk som var ensomme, men tænkte, at det var slet ikke mig! Men godt for de mennesker som netop har brug for det. Måske dette var noget for dig?

    Det som hjælp mig ud af ensomheden var først og fremmest:

    Få dig en hobby! Jeg begyndte at træne rigtig meget. Jeg blev fit, stor og stærk og hurtigt begyndte ens selvværd og også selvtilliden er stige. Jeg kom på Tinder og blev en rigtig scorekarl. Det med at så katte.. 2 katte som gjorde det fantastisk, at komme hjem til. Selv de sene aftener, at se kattene løbe efter hinanden og lege, mens man sad og så TV eller gamede. Det giver sgu noget liv i lejligheden

    TLDR:
    Få dig en hobby– gerne træning i gym! Sæt dig nogle personlige mål i centeret. F.eks. i bænk press. Dét er mande øvelsen over dem alle! ;P Få dig 2 katte. Spil nogle spil online og stift bekendtskaber / venner igennem der. WoW er godt til dette!

    #14

    GrayHair
    Bruger
    2.095 indlæg
    Offline

    Det er bare fucking hårdt at være alene lige nu. Længere er den ikke. Ja det er sikkert mega hårdt at være alene mor med tre børn – men så er i fire der er sammen. Hvis du bor alene, så er du alene HELE tiden.

    Jeg arbejder i IT branchen og der har jeg arbejde hjemmefra siden sidste torsdag, så jeg hungre efter fysisk kontakt (ikke intim – eller det gør jeg også, men ikke pointen) – bare det at der er en anden person over for mig, jeg kan tale med, følge kropssporg og mimik

    Det er pisse hårdt – jeg skriver med nogle stykker, taler i telefon / skype og går ture.

    Dingleswitch

    #15

    Mr_Wizard
    Bruger
    1.136 indlæg
    Offline

    Mit lille bidrag til tråden:

    #6 Kan ikke anbefale at “bare” begynde at tage antidepressiv medicin. SOm en der har prøvet det, vil jeg kun anbefale at snakke med lægen om det hvis man oplever mental ustabilitet, såsom angst anfald.
    Er man “blot”(og det er seriøst nok i sig selv, men prøver at lave en pointe) ulykkelig/ked af det/ensom er kuren næsten altid “social-medicinering” og hjælp til selv-hjælp.

    Og som andre nævner, det er absolut ikke unikt at opleve ensomhed/være ulykkelig osv……forskellen og om det udvikler sig til en decideret sygdom…..ligger i hvor længe det varer ved. Korte perioder er ikke “farligt” og endda ganske normalt at opleve flere gange i løbet af en levetid. Mange oplever endda noget positivt fra sådan en periode, da det er her man ofte opdager nye sider af sig selv som man kan bruge til at komme videre og ende op bedre end man var før episoden opstod!

    Men “sidder du fast” skal du ikke være bange/flov over at lede efter hjælp.

    Og som andre er en smule inde på…..så længe du intet ændrer, så er sandynligheden for at der sker noget nyt og positivt ikke særlig stor. Så du skal finde ud af hvad du er villig til at ændre på. Og tag det i tilpas små skridt, så du kan overskue det.

    Det kunne være at analysere over for dig selv, hvilke interesser du egentlig har og finde ud af om disse kunne blive til en ny hobby du skal igang med at dyrke!

    Og det lyder hårdt….men mennesker forandre sig nogengange igennem livet og dem som man troede man skulle have i sin vennekreds hele livet, “gror man pludselig fra”. ANdre gange finder man ud af at dem man havde, måske ikke var “gode” for ens velbefindende….den kan også slå hårdt! Men her er det at faktisk er “Lovligt” at være en smule “egoistisk”(måske forkert ord….jeg ville nok hellere kalde det at “passe på sig selv”)…..og tænke på sig selv først og vælge folk fra, som ikke bidrager med noget positivt til dit liv, især hvis de ligefrem “suger energi” at være sammen med. Nogen gange er disse personer familie medlemmer…..og er ikke nemt, men her er rådet at du bør tænke dig om de er “umagen værd” i det lange løb!

    Håber noget af det kunne bruges/inspirere til nye ideer!

Viser 15 kommentarer - 1 til 15 (af 25 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.