En historie fra virkeligheden ved S-Toget.
- Dette indlæg indeholder 27 kommentarer, har 23 deltagere og blev senest opdateret af
BruneBanan for 4 år, 3 måneder siden.
-
Emne
-
Her i dag ved 9.11 tiden fik jeg stoppet alt trafik på Hellerup station.
Sidder her, hjemme og stiger lidt ud i luften og tænker over dagens hændelse og på manden der havde med det hele at gøre. Og at det ikke altid er så nemt at være til og være den man gerne vil være.
Tror bare jeg har brug for at dele min historie og mine tanker, uden det enlig er med nogen jeg kender.
Arbejdet i dag som altid i toget S-toget og billettere i et S-tog mod Hillerød sammen med et par gode kollegaer. Den ene af dem kalder så op over radioen at vi skal af på Hellerup og ha noget politi til ID da der er en der ikke ved hvem han er.
Stille og roligt står vi af med kunden på Hellerup, som er en ung mand i slut tyverne midt trediverne af anden herkomst. Da vi kommer af giver han min kollega en mappe med en masse asyl papirer i.
Hvor vi hurtigt finder ud af hvem manden er osv. Imens min kollega står og arbejder på afgiften til manden, snakker jeg med ham på engelsk, frem og tilbage da han gør opmærksom på hvor dårligt han har det og alt bare er noget lort. Og han siger flere gange at muslimerne er efter ham. Syntes vi har en okay snak og han virker rolig nok.
Men så lige pludselig ud af ingen ting springer han op og siger ”i do not want to live anymore” og prøver at springe ud foran et tog som lige er sat i gang med at køre. Vi når kun lige at får fat i ham inden han når at komme helt ud foran toget og får hivet ham ind og sat ham på en bænk.
Slipper ham så igen mens vi står rundt om ham, og så bryder han ellers helt sammen. Og begynder at snakke om han ikke er som andre og han havde rejst mellem mange lande og fået asyl men at muslimerne var efter ham, så han var bange for at være i div. Asyl lejere. Snakker længe med manden som åbenbart ikke er muslim længere og så han glad for samme køn. Og derfor er de efter ham. Og nu har han mistet alt familie og har ingen steder at bo eller være, han er et udkast af sine egne som han siger.
Syntes det er synd for manden og kan godt mærke jeg har ondt af ham. Men efter noget tid og han er faldet helt til ro igen. Spørger jeg ham så. Hvad nu? Og om vi skal ha politiet ud da han lige har prøvet at hoppe ud foran et tog.
Manden forklare så at det var ikke det han ville og at der er ro på nu og alt er okay og at han bare godt vil videre. Så vi aftaler at det er okay og han får lov at gå. Dog holder vi lige lidt øje med ham, og alt ser ud som om han er på vej ind i et nyt tog igen.
Og her kan jeg ikke lade være med at tænke over om vi gjorde det rigtige. For det er desværre ikke første gang jeg oplever en hændelse som denne, og sidste gang redet vi også manden som så blev indlagt.
Men man kan aldrig vide sig sikker på hvad folk gør og hvordan de regere.
Men i det han er på vej ind i toget. Vender han om og løber op foran toget og hopper ned foran det.
Jeg trykker på vores Alarm knap og råber op om at trafikken skal stoppes på Hellerup, alt imens jeg løber hen mod lokoføreren som er ved at sætte toget i gang.
Får stoppet toget i tide. Manden løber nu ned langs siden af toget så han kan komme ind under det.
Min kollega er løbet over på den anden perron så han bedre kan se og vis han nu skulle vælge at gå op der.
Kan høre politiets udrykning i det fjerne. Og det kan manden også. I det finder han et gammelt rusten stykke metal i sporet som han samler op, og prøver at skære sig selv i halsen med gentagende gange.
Aftaler med vores vagt central at det er okay jeg hopper i sporet og prøver at få ham væk der fra.
I det jeg gør det vælger han at smide metallet som han heldigvis ikke har haft med held med. Og samler en stor sten op fra mellem sporene, som han så står med hævet over hoved. Er ikke sikker på om han vil til at slå sig selv med den eller forsvare sig selv. Men går langsomt over mod ham og snakker roligt til ham og får ham så til sidst til at smide stenen igen. Kommer tæt på ham og får godt fat og guidet ham ind til den modsatte perron, hvor han så bare vælger at falde helt sammen og ingen ting vil. Hverken stå eller gå. Så mig og min kollega og en hjælpsom passager tager fat i ham og får ham hivet op af sporet og båret over på en bænk da han ikke vil gå. I det vi får ham sat ned, begynder at prøve at prikke sine egne øjne ud med fingeren i en så voldsom grad at vi måtte tage fat igen og holde hans hænder i ro ind til politiet ankom.
Manden blev anhold og kørt på psykiatrisk skadestue.
Har nu været igennem hele møllen og fået snakket med en masse og skrevet rapport på det.
Og blev så sendt hjem da jeg var godt brugt og adrenalinen havde pumpet der ud af. Så lige nu trænger jeg nok bare til en lille lur.
Men som skrevet i starten kan jeg ikke lade være med at sidde og tænker over manden og hvor trist det er at en ung mand omkring min egen alder kan blive drevet så langt ud. Og hvad var der sket vis ikke tingende var gået som de gjorde.
Så en lille historie fra hverdagen.
Og så håber jeg ellers i alle har en god dag.
Im nobody, and as we all know.. nobody is perfect.
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























