Det er vigtigt at være opmærksom på abbonementsprisen, da det typisk er der de tjener pengene.
Jeg har selv været ude for en uheldig oplevelse for år tilbage, hvor naturenergi (tror jeg de hed) stoppede mig da jeg var ude og handle og lovede grøn energi til samme pris som jeg havde nu, og samme abbonementspris. Tænkte at konen sætter pris på grøn energi mm, så dum som jeg var sagde jeg ja til det, jeg skulle bare skrive under på et stykke papir om at jeg var interesseret, så ville de sende papirer mm. til mig som jeg kunne læse i ro og mag derhjemme.
Det viste sig så at være en lidt fordrejning af sandheden. For der gik ca. 2 mdr, så dukkede der en kontrakt op hvor de havde sørget for at skifte el selskab for mig. Flinke dem, og det havde de gjort umiddelbart efter min snak med dem. Så da jeg kunne se at priserne ikke var hvad de havde lovet, ringede jeg selvfølgelig til dem. “Jeg skulle have kontaktet dem indenfor en måned, da jeg ellers var bundet af deres kontrakt”, øhh jo, men jeg fik den først efter 2 måneder, samt jeres sælger havde fortalt en anden udgave af priserne.
Lang historie kort, jeg var bundet af deres kontrakt der var dyrere, og jeg endte med at blive så sur på dem at jeg skiftede tilbage til mit gamle selskab igen, selvom det kostede 500+ kroner mm for at slippe fri.
Hvad kan man så lære af det? At jeg aldrig skal handle med nogen der forsøger at sælge noget ved indgangen til et supermarked.