Druktur i Århus (historie)
- Dette indlæg indeholder 14 kommentarer, har 15 deltagere og blev senest opdateret af
CODx for 11 år, 4 måneder siden.
- Emne
tyvstjålet fra pokernet men er du gal jeg grinte
“Jeg vil gerne have lov til at dele min bytur fra i går med jer her på pokernet. Byturen i sig selv er en af de mærkeligste/sygeste jeg har været på.
Det hele starter meget stille og roligt med fodboldslandskamp sammen med 3 studiekammerater. Vi får nogen øl og da kampen er slut beslutter vi os for at tage ned til byen og få et par ekstra øl. Vi starter på en bar (Sidebar til dem der er bekendte med århus natteliv) hvor den ene af mine venner arbejder, der er helt dødt og de er ved at lukke, og byturen tegner til at slutte allerede før den er begyndt. Vi får dog en enkelt øl og beslutter os da for at fortsætte ned på Social Club, som havde åbent fordi der var fest for de medicin studerende.
På vejen derned passerer vi casinoet, og vi beslutter os for lige at tage et smut forbi. Jeg hæver 2k og de andre hæver hver 500 kroner. jeg ville egentlig gerne have spillet poker, men det var der ikke den aften, og vi ender med bare at spille roulette. Mens vi er på casinoet drikker vi tæt og er efterhånden ved at være godt fulde. De andre taber ret hurtigt deres penge, men jeg er sygt varm og rammer på alt, blandt andet på nummer 3 gange. Da jeg er oppe i knap 10k smutter vi ned på Social Club, og lægger hårdt ud med at shippe 2 flasker sprut, som bliver hældt indenbords på lidt over en time. Herefter brænder det hele sammen for os.
Næste skridt er at vi står alle fire fyre i bar overkrop og går amok på dansegulvet. Jeg hopper op på ryggen af en af de andre som i sin stive tilstand ikke er i stand til holde sig på benene, og vælter tværs over dansegulvet, hvor jeg slår hovedet ind i en fyr som også lige bliver knockoutet i faldet. Min ven slutter sit fald med at slå hovedet ind en trappe og flækker sit ene øjenbryn. Han bløder ret meget og vi tager alle fire en taxa op på skadestuen. Her møder vi Søs fra tv programmet alarm 112, hvis der er nogen, som har set det? Vi vil jo, som alle nok ville have gjort, have hendes autograf, som hun dog ikke gider at give os. Vi er meget fulde og meget pinlige, men der var heldigvis ikke andre end os, så personalet bærer over med os. Min ven bliver limet og det hele er overstået meget hurtigt. Vi er stadig sprit stive og tager en taxa ned på Buddy Holly, som er et rigtigt lorte sted, som har åbent til 5-6 alle ugens dage. Her starter vi hårdt ud med champagne og en masse shots. Efter noget tid på Buddy Holly går vi videre.
For at gøre historien lidt kortere fortæller jeg lige lidt hurtigt om vores oplevelser indtil vi kommer til klimaks.
– Vi stjæler næsten et pizza, skilt men bliver opdaget af dørmændene fra Buddy Holly
– Er ved at få bank udenfor 7/11
– Låner 1,5 krone fra de hjemløse som ligger og sover, og bliver jagtet af deres hund.
– finder en trailer med et køleskab, som vi trækker afsted med, indtil køleskabet falder af.Herfra kommer det dummeste. Klokken er nu blevet ca 5 om morgenen, og hvad er mere naturligt end at tage et friskt lille morgenbad? Så vi begiver os ned mod havnen. Da vi kommer ned til havnen kan vi ikke rigtig finde ud af om vi bare skal hoppe i havnen. Det er så også lidt ligegyldigt, da vi får øje på molsliniens færge, som ligger i havnen natten over. vi kravler derfor over et hegn og finder en vej ombord, og vupti lige pludselig står vi på bildækket. Her finder vi en vej op til hoveddækket, og vores plan er nu at finde en redningsbåd, som vi kan gemme os i indtil færgen sejler. Vi er nok de første som har prøvet at komme med som blinde passagerer på Århus-Odden. Nå, men så langt kommer vi dog ikke, da vi bliver opdaget mens vi står midt i restauranten – og nej baren havde ikke åben ombord. Så nu går flugten, og vi spurter alt hvad vi kan for at komme væk, hvilket også lykkedes. Vi er dog ikke helt færdige med vores færgeplaner, og nu er planen at komme ombord ved at kravle op ad et rebene som færgen er tøjret til kajen med. Jeg lægger ud med at kravle op af rebet, og det er faktisk ret svært kongefuld og med skuldertaske på ryggen(som i øvrigt rummede min nye macbook pro). Jeg når dog ikke særlig langt før jeg hører et “plop”. Det var så min Iphone som havde forladt mig, og var sunket i havets dyb.
Jeg kravler i land, da jeg indser at jeg ikke kan komme hele vejen op til færgen af rebet. Nu prøver vi så vores tredje plan som simpelthen er at købe en billet ved billetkontoret som havde åbnet mens vi havde klovnet rundt. De er dog ikke synderligt begejstrede for at sende os til søs, og vi må for alvor opgive vores planer om at komme til Odden.
Turen går herfra bare hjemme i seng og da jeg vågner næste morgen har jeg ca 3500 tilbage ud af de knap 10k, og så minus de 2k jeg var inde for har jeg lige nok til en ny Iphone. Så alt i alt er butyren ca gået i nul.
Men sjovt var det, selvom jeg nu må undvære min Iphone.”
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























