lørdag, januar 23, 2021

Dishonered, en kærlighedserklæring

Daily Rush Debat Spil Dishonered, en kærlighedserklæring

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    TLDR; jeg eeeeelsker det spil!
    Dette indlæg er alenlangt!
    Hvis man ikke har spillet spillet endnu, er dette indlæg spoilerzone. Jeg pakker det dog ikke ind, da spillet immervæk er noget gammelt, men nu er du advaret!

    Jeg er elendig til snigerspil. Jeg kan huske, at jeg kom gennem de første to eller tre missioner af det første Hitman-spil, inden jeg var nødt til at give op. Jeg kunne slet ikke håndtere et spil, hvor det primære gameplay var spundet op omkring, at jeg skulle holde mig i ro og ikke kunne blive set af fjenderne i tide og utide.

    Jeg var ikke kreativ nok til at se logikken i de store puslespil, banerne reelt set var, og det gjorde, at jeg aldrig fik gennemført hverken det eller nogle af de andre spil i serien. Samme sang gjorde sig gældende for Splinter Cell. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor det forholder sig sådan, men jeg har fundet ud af, at det ikke helt gør sig gældende for Dishonered.

    Bevares, jeg er stadig meget god til at åbne den forkerte dør på det forkerte tidspunkt og vade durk ind i en fjende, men det gør mig ikke så meget i denne ombæring.

    Det har måske noget at gøre med, at jeg er blevet mere tålmodig, og spillets muligheder for snigeri tiltaler mig derudover også rigtig meget. Blink er en genial tilføjelse, der gør platformelementerne sjove og ikke frusterende, som de ofte er i spil, der afvikles i førsteperson. Jeg har indtil nu dræbt et fåtal af fjender og holder mig til at kvæle dem i søvne eller skyde pile i nakken af dem.

    Det er stadig et højintenst spil, som jeg ikke kan bruge alt for mange timer ad gangen på uden at skulle holde pause, men samtidig har jeg egentlig ikke lyst til at lægge det fra mig., og jeg er gået fra at være rimelig imponeret til næsten at være blæst bagover af stemningen på grund af den mission, jeg brugte nogle timer på at gennemføre i dag.

    Den var lagt ud på følgende måde:
    Jeg skulle skaffe et brødrepar af vejen.
    Jeg skulle lokalisere og tilbagebringe arvingen til tronen, Emily.

    Begge dele skal klares ved, at spilleren skaffer sig adgang til et bordel, men min vej dertil startede ud med et længere sidespor.

    Da jeg ankommer til området, viser det sig, at en af byens mere kendte og frygtede bandeledere, Slackjaw, har brug for en hånd. Han har mistet kontakten til en betroet medarbejder, som han gerne vil have fundet. Det gør jeg så, hvilket involverer en del snigen rundt.

    En del af charmen ved spillet indfinder sig allerede her, da jeg skal vende tilbage til et hus, jeg brød ind i i den foregående mission. Jeg kender derfor huset ind og ud og ender hurtigt ved liget af den mand, jeg er sendt ud for at finde.

    Turen går altså tilbage til Slackjaw med de dårlige nyheder, men han er mest af alt glad for at vide, hvad der blev af hans væbner. Og her indgår vi så en aftale. Slackjaw har fæstnet øjnene på pengeskabet hos en af byens førende kunsthandlere, og han står og mangler kombinationen til dette.

    Han lover mig at tage sig af brødeparret, hvis jeg skaffer ham kombinationen, og som tak for at have fundet hans nu afdøde ansatte, giver han mig nøglen til et hotel, der ligger ved siden af bordellet, jeg skal skaffe adgang til.

    På det her tidspunkt har jeg brugt en god times tid på missionen. Det er interessant, fordi jeg, da spillet udkom hørte, at det kunne gennemføres på meget, meget kort tid, omkring fire timer. Det lyder jo ikke af meget for et spil, der i sin tid udkom til fuldpris, men de, der gennemfører det så hurtigt, kan ikke have brugt meget tid på at opstøve runer og sidemissioner.

    Da jeg endelig ankommer til området omkring bordellet, har jeg altså to opgaver, jeg skal løse og en sideopgave, der gerne skulle hjælpe mig med at løse den ene af de to. I min rekognoscering af området ender jeg igen på et sidespor i jagten på en rune, men jeg får endelig nosset mig ind i selve bygningen, bedøver den første, den bedste vagt og forsøger herefter at danne mig et overblik.

    Jeg lytter til nogle samtaler her og der og finder hurtigt ud af, hvor de to brødre befinder sig, og også hvor kunsthandleren opholder sig, men jeg bliver igen distraheret af markører, der blinker op om, at der er flere runer og andre hjælpemidler at finde, så jeg lister ud på en bagtrappe og starter med at rydde baglokalerne, hvor de ansatte holder til.

    Og her falder jeg over Emily, hvilket slår mig lidt ud af balance af to årsager. Den ene ligger begravet i følelser. Selvom jeg har brugt maks 10 minutter i selskab med pigebarnet, er jeg allerede uhyre tæt knyttet til hende. Introduktionen af hende består af en gemmeleg og nogle stump dialog, men det var så fornemt udført, at jeg har været indebrændt over hendes forsvinden siden starten af spillet, og jeg havde på ingen måde regnet med at finde hende så hurtigt, hvilket er den anden overraskelse.

    Men nu er hun her, og hun skal selvfølgelig ud i sikkerhed. Hun har egentlig selv fundet en udgang, men den er låst, så jeg må på jagt efter bordelmutter, der har nøglen, og da først jeg har fingrene i den, smutter Emily, og en del af spillets tag på mig manifesterede sig i det efterfølgende smil, jeg sad med.

    Pludselig var jeg fri. Spillets plot kredser om en by, underlagt et diktatur og en rotteplage, og begge dele er forfærdelige. Det ene er synd for byens borgere og det andet en kende irriterende for dronningens livvagt, da dronningens mordere skød skylden på ham, og forsøgte at kappe hovedet af ham for det. Men det vigtigste for mig var Emily, og da hun var væk, forsvandt en byrde fra mine skuldre. Mentalt set, men stadigvæk.

    Resten af missionen var overraskende hurtigt overstået. Jeg lokaliserede kunsthandleren, lokkede koden til hans pengeskab ud af ham og stak derefter hurtigt af fra gerningsstedet. Jeg opholdt mig nærmest ikke i det område af bordellet, der var fyldt med vagter, fordi jeg spillede mig udenom det rimelig ubevidst. Det imponerer mig virkelig, især med tanke på, at jeg har spillet alt for mange lineære spil i tidens løb, der aldrig ville give mig så meget frihed.

    Det borger godt for min oplevelse med resten af spillet, især fordi jeg endnu ikke er begyndt at lege med ret meget af den magi, man har adgang til. Jeg er lige kommet til at besætte dyr, vil gerne kunne besætte mennesker også og mangler derudover lidt springkraft til mine hop. Jeg spiller spillet med henblik på at skabe så lidt kaos som muligt og har derfor også endnu en gennemspilning i vente, hvor alt og alle skal dø.

    Så, jeg er fan

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 34 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #16

    shh
    Bruger
    777 indlæg
    Offline

    Kochie. Din skyld jeg lige måtte smide dette spil i indkøbskurven inden Steam lukkede for deres summer sale

    Shh - Du larmer!

    #17

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    Jeg har lige besat en dame, bedøvet hende og efterladt hende hos en mand, der er sikker på, at hun kommer til at elske ham, siden hun har resten af sit liv til det. Alternativet var at dræbe hende, men det her lød som en værre straf.

    Eeeeeeeeeeelsker det spil!

    #18

    snotskovlen
    Bruger
    102 indlæg
    Offline

    #16 + 1

    #19

    PBT
    Admin
    3.900 indlæg
    Offline

    #16 God fornøjelse

    Edit: Og til #18 også, selvfølgelig.

    Startede Daily Rush og Quake3.dk sammen med Webster i et andet årtusind

    #20

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    TLDR; jeg eeeeeeeelsker (stadig) det spil.

    I får sgu en til. Hvem ved, måske jeg kan score procenter fra Valve på at lokke flere i uføre

    Masser, masser! af spoilere i nedenstående!
    (Det er vist ikke så galt, jeg er elendig til at huske navne og den slags, men advarslen står stadig.)

    Okay, så jeg skulle skille mig af med hende her kvindemennesket. En i forvejen lang historie bliver kun kortere af, at jeg understreger, at hun er en værre en og skal ned med nakken. Landet ligger så heldigt, at hendes stenrige familie holder maskebal i deres giganthus, og siden hovedpersonen i spillet aldrig går på arbejde uden maske, skal han egentlig bare tilluske sig adgang til domicilets haver for at kunne blande sig med resten af rosset og arbejde i det fri til en afveksling.

    Jeg er endnu ikke gennem spillet og vil ikke gætte på, hvordan det hele ender, og det kan sagtens gå hen og blive en lorteslutning, så den del skal jeg slet ikke bedømme på indeværende tidspunkt. Men som sagt er byen plaget rimelig grusomt af en pest af en art, der forvandler mennesker til semizombier. Det er vigtigt i denne kontekst, fordi jeg i missionen virkelig så kontrasten på det at være fattig og bidt af en gal rotte og være rig og rask og rørig.

    Mens jeg listede rundt uden om husets ydre gigantmure stødte jeg på en del ludfattige og desperate mennesker. Nogen hostede, andre var Suarez-gale, og som jeg hoppede rundt på hustagene, kunne jeg se ind i haven og al dens pomp og pragt. Igen formåede spillet at prikke til mit følelsesspektrum med få, men velvalgte virkemidler. Det lyder helt kynisk at beskrive det nu, men jeg er sgu imponeret.

    Nå, men jeg skulle jo indenfor. Jeg endte med at finde en vej forbi den store mur og de mange vagter, og vel inde på den rigtige side af muren, kunne jeg bevæge mig nogenlunde frit omkring. En sidemission ventede i haven, og da jeg efterfølgende kom ind i selve knaldhytten, viste det sig, at stue-etagen samt kælderen var områder, jeg kunne færdes frit, mens den øvre etage var skærmet af for uvedkommende. Så der ville jeg selvfølgelig op.

    Jeg aner ikke, hvor lang tid jeg reelt set brugte på at vade omkring og suge informationer til mig, men det er langt længere end den tid, jeg brugte på at fuldføre min opgave. Jeg er endnu ikke stødt på forcerede udførelser af de opgaver, jeg er blevet stillet, og det klæder spillet, at man har så god tid til at planlægge. Jeg var et smut ovenpå, i de forbudte gemakker, flere gange for at rane til mig og finde flere informationer om det kvindemenneske, jeg skulle skille mig af med. Jeg fandt hemmelige passager og nøgler til andre, aflåste områder og blev stille og roligt klar til at udføre selve opgaven.

    Som jeg allerede har nævnt, endte jeg med at bedøve hende. Landet lå sådan, at hendes største fan (og klammeste stakler) vidste, at jeg var sendt ud for at dræbe hende, hvilket han mente, var synd og skam, når nu han kunne tage sig af hende, hvis ellers jeg bedøvede hende og trak hende med ned i kælderen, hvor han ventede på hende i en båd.

    Jeg er interesseret i at høre, hvordan andre har klaret opgaven, for jeg endte med at måtte besætte hende, gå ned mod kælderen med hende, hoppe ud af hende igen, så at sige, bedøve hende, hive hende op på skulderen, ned ad trappen og ind i et aflukke, hvor jeg ventede, og genindlæste mit seneste save fire eller fem gange, fordi jeg i min jagt på at komme et niveau længere ned blev opdaget af den ene skingre stuepige efter den anden, der havde svært ved at forstå, hvorfor jeg rendte rundt med en af deres herskere som halstørklæde.

    Det endte med at gå, og da jeg kort efter kunne afslutte missionen, var det med en næsten perfekt score. Jeg blev desværre opdaget en enkelt gang og fandt efterfølgende ud af, at jeg gik glip af en hulens masse lækker loot, men det, og den aggressive måde at gennemføre missionen på, ligger jo bare og venter til nye gennemspilninger.

    #21

    Superknys
    Bruger
    2.540 indlæg
    Offline

    # 20

    Jeg kan faktisk ikke huske hvordan jeg gjorde det, men tror jeg fik hende overtalt til at gå ned i kælderen til ham duden der var forelsket i hende og tage med ham.

    #22

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    #21:
    Den mulighed missede jeg, da jeg begyndte at tale med hende. Hun blev sur og gad ikke lege.

    Til gengæld er jeg gennem spillet nu. Det er rigtig godt, omend jeg synes, at den sidste mission var noget hurtigt overstået. Det er om noget et spil, der viser, at lidt godt (i dette tilfælde virkelig godt) er bedre end meget middelmådigt. Fantastisk spil, til trods for nogle småfejl hist og her.

    #23

    qoz
    Bruger
    2.775 indlæg
    Offline

    #22
    Enig. Var også godt underholdt hele vejen igennem.

    Den eneste anke var systemet med at være passiv / aggressiv. Jo flere du dræbte jo mere kaos/pest blev der skabt. Fin ide. Men man fik den ene skill efter den anden, som kun kunne dræbe fjender. Følte at man gik glip af meget gameplay, ved ikke at dræbe nogen som helst.

    Tror jeg begyndte mere på det halvejs i spillet med traps, grenades osv. fordi jeg bare gerne ville prøve de features.

    Fed grafik, gameplay osv. osv. Dishonored er hvad Thief-serien burde ha’ udviklet sig til.

    Udviklerens tidligere spil har også alle været spændende. Glæder mig til en 2’er og mere fra deres side.

    #24

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    #23: Det er især synd, fordi spillet ikke har mulighed for at blive genspillet med alle hidtil opsamlede og opgraderede evner. Personligt havde jeg det fint med ikke at bruge de muligheder for drab, du taler om. Det var enormt tilfredsstillende at bedøve fjender til højre og venstre og gøre brug af blink+dobbelthop for at kunne angribe fra de særeste vinkler. Jeg gik først amok til allersidst, ganske bevidst, da jeg synes, at Connor havde været passiv nok. Så jeg købte evnen, der forvandler fjender, man slår ihjel, uden de opdager det, til støv og dermed var der få fjender, der ikke fik skåret halsen over i den sidste mission.

    Jeg fik da også den rare slutning, men jeg håber, jeg kan tage mig sammen til at gennemføre spillet igen et par gange. Både uden at blive opdaget og uden at dræbe nogen og så en enkelt gang, hvor alt skal dø.

    #25

    Tbear-Dk
    Bruger
    5.417 indlæg
    Offline

    Har lige gennemført det, 12 timer med god underholdning, tak for anbefaling.

    #26

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    #25:
    Fedt
    Jeg har købt tre spil på Xbox Arcade-udsalget, Fallout 3, New Vegas og Trials Evolution. Jeg har kun fundet plads til sidstnævnte, fordi jeg er igang med Dishonered igen, endda uden at gå efter den onde slutning eller et gennemløb uden drab eller at blive opdaget. Jeg spiller det igen som snigerspil men er klar til at få beskidte hænder. Forskellen er, at jeg kender spillet og giver mig endnu bedre tid på hver bane til at få set alt. Jeg er derfor samme sted, som da jeg skrev #1, bortset fra at bordellet blev tømt for værdier, det samme gjorde kunsthandlerens pengeskab, og jeg tog tre lejemordere ud uden at dræbe dem eller lave larm. Spillet er slet og ret fantastisk

    #27

    BruneBanan
    Bruger
    36.130 indlæg
    Offline

    Tredje gennemspilning overstået. Den tog 30 timer

    Nu skal jeg igang med 4., hvor jeg vil dræbe alt og alle og være det største svin ever

    #28

    StultusX2
    Bruger
    6.128 indlæg
    Offline

    #26 Respekt! Genoplivning af egen tråd:-)

    Med det sagt: kan bare ik’!!?
    HEY! har gennemført XIII – hvis det skulle være grundet, det med det cellshade-agtige look!
    Jeg elsker også HL2 – så selve designet, burde ikke være et problem?!

    MEN, men.. Ved det ikke – er det hvalolien? er det Thief elementerne? Kan bare IKKE komme videre/blive grebet!

    Forresten: Kan sgu’ godt se, det er et skide godt spil(en smule langt mellem slagsen, efterhånden) Men sidder fast allerede efter første møde med “modstandsbevægelsen”(Spoiler..Nej)

    Hjælp?

    Bonusinfo: Hvis det er magen til det nye “Thief”(gennemført) så er det sgu’ slut!!

    My TIE! My nimble coffin!
    En snarligt uddøende Single-Player, der "skal tage sine piller og sætte sig ned bag i bussen"..

    #29

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    #28:
    Nope, svar til #25.

    Jeg vil gerne hjælpe dig videre i spillet, men jeg forstår slet og ret ikke resten af dit indlæg. Jeg forstår ikke, hvad det er for et møde, du hentyder til, eller hvor i spillet du faktisk befinder dig.

    #30

    StultusX2
    Bruger
    6.128 indlæg
    Offline

    #29 Men du forstod – resten af den simple hyldest af spillet, eller?

    ..og DU HAR spillet XIII og HL2?

    OK prøver igen: ..føler mig låst fast i tunneler og sejlture! ..og mister interessen.

    Sidder ikke fast(spilhistorie regi) – gider bare ikke!!
    Har prøvet det før, med Doom3 og Prey, bare aldrig før med Unreal-motoren!?

    My TIE! My nimble coffin!
    En snarligt uddøende Single-Player, der "skal tage sine piller og sætte sig ned bag i bussen"..

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 34 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.