Din helt egen gyserfilmskulisse
- Dette indlæg indeholder 10 kommentarer, har 8 deltagere og blev senest opdateret af
Pre0z for 11 år, 4 måneder siden.
-
Emne
-
Da jeg sad på min redaktion her til aften, kom jeg til at tænke på, at lokalerne er perfekt egnede til en gyserfilm. For mellem vores kontorer og ud til køkken og toiletter, er der en dør, der låses fra kontorerne. Den skal altså åbnes med nøgle fra toiletsiden. Så når Scream IV – I know what you did on Ærø kommer i biffen, vil en af scenerne være følgende:
Det er en mørk og stormfuld aften.
Journalisten sidder alene på redaktionen og skriver på en artikel, han har kun en skrivebordslampe tændt, og døren ud til køkkenet er åben.Journalisten er meget koncentreret, og han opdager ikke den svage skygge der bevæger sig forbi ham i hast. Journalisten går nu ud i køkkenet, og tager en flaske vand. Han drikker lidt, smasker, gaber og misser med øjnene. Da han kommer tilbage til døren, er den låst.
Vi ser ham forfra, han rykker febrilsk i håndtaget, og opdager ikke, at toiletdøren bag ham glider op, en skygge rammer ham – han vender sig om, og SLASK HUG HAK KNIVSTIK!
Næste scene!
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























