Det Postfaktuelle Samfund

I 1600-tallet blev videnskabsfolk tortureret for at sige noget, der stred imod kirkens eller anden troslære. Kirken mente at have ret i alle livets spørgsmål.

Siden Vesteuropæisk kultur over generationer forlod denne forældede forestilling om at Biblen skulle være den sandfærdige historie om alting, og istedet benyttede Den Videnskabelige Metode – (som siger at ved enhver påstand skal man først lave en hypotese som bagefter skal be- eller afkræftes ved observationer, hvilket skal være objektive – forstået på den måde at de skal kunne replikere resultatet under samme forhold – hver gang) – har der været plattenslagere og selvillusionister på spil for at lave deres egne “alternative fakta” .

Det resulterede i, at vi nu lever i Det Postfaktuelle Samfund, dvs. et samfund styret af fake-news og faktaresistens.

Selvfølgelig kan vi alle tage fejl. Men så skal man indrømme det, når man bliver bekendt med og indser de fejl.

Men istedet for at indrømme fejl, vil disse faktaresistente fake-news-prædikanter henvise til førnævnte historie om at “der er ingen der skal fortælle os hvad der er sandt, for se selv hvordan det gik Galileo Galilei da han gik imod autoriteterne!”

Men spørgsmålet er for mig ikke om der skal være autoriteter som bestemmer hvad der er facts og løgn – men hvilke autoriteter – og ikke mindst hvilke fortællinger disse autoriteter har til os jævne lægfolk.

Jeg mener at det er et fejlskud af dimensioner at gå på kompromis med sandheden og være “tolerant” over for forkerte påstande og respektere “deres holdninger” sålænge deres holdninger bygger på forkerte påstande.

Det er helt fair for mig at sige – vi har de her data og statistikker. Vi har disse midler nu og vi har de og de midler i fremtiden – og spørge – hvordan skal de prioriteres? Her – og kun her – kan jeg “tolerere” forskellige holdninger.

Jeg respekterer dog religiøse, sålænge de ikke vil indrette hele samfundet efter deres overbevisning. Sålænge ikke-faktuel tro holdes på et mere personligt eller filosofisk plan har jeg det fint med det.

Som der så rigtigt siges her:

“Ytringsfrihed er kun et gode på baggrund af respekt for faktuelle kendsgerninger.”

https://www.information.dk/udland/2016/09/berlusconi-realiserede-postfaktuelle-demokrati

–

Hvordan er jeres forhold til facts?