Cross platform DirectX
- Dette indlæg indeholder 13 kommentarer, har 6 deltagere og blev senest opdateret af
ElSenator for 12 år, 8 måneder siden.
-
Emne
-
Jeg har tænkt lidt på den seneste tids nedgang i interessen for PC som gaming platform. Flere firmaer har meldt ud at PC’en er døende på området og de har været meget hurtige til at pege på pirateri som værende en af de største årsager.
Men hvad med en faktor som at Vista skuffer og Dx10 derfor ikke er blevet udbredt? Dette kreerer en domino effekt som gør at udviklerne pludselig sidder med dobbelt arbejde fordi de ikke kan springe på Dx10 med fuld energi, simpelthen fordi de færreste bruger det.
Jeg synes enten vi mangler et decideret GamerOS som kun bruges til at game fra, eller også mangler vi et cross-platform API som kan erstatte DirectX helt og aldeles.
Vi har OpenGL, men det har intet GUI håndtering indbygget og mangler også ldyside, controls osv. så det er ikke en specielt fed løsning. Så er der SDL som faktisk er udemærket, men som formentlig har en del restriktioner, fordi OpenGL, som det gør brug af, stadig ikke understøtter alle gfx kortenes API kald.Personligt sidder jeg selv og har helt vildt lyst til at bygge en super gamer PC, men når jeg så tænker på hvad det vil sige i dag, så gider jeg ikke alligevel.
For det første afskyr jeg Vista, det er simpelthen for ringe et OS når jeg sammenligner med XP, Linux of OSX. Men Dx10 findes jo ikke andre stedet! … Egentlig mener jeg at Microsoft er skyld i faldet. Indrømmet, pirateri har en lille del af skylden, men den bliver altid ekstremt overdrevet.Jeg tror på at alle i bund og grund ønsker at købe sine spil, men piratmarkedet er bare bedre og langt mere effektivt. Man får jo spillene før de kommer i butikkerne og endda gratis. Det er det de er oppe imod, men alligevel fortsætter de med at udgive i fysisk form og til alt for høje priser. Steam gør det rigtige, mere af det.
Nå, det var så sådan cirka 1% af de ting jeg går og spekulerer på hvad angår PC gaming. Om det overhovedet giver nogen mening som forum post ved jeg sgu’ ætte lige, men nu sad jeg lige og kedede mig lidt.
http://www.muldjord.com
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























