lørdag, januar 23, 2021

Computer starter ikke altid

Daily Rush Debat Hardware Hardware Computer starter ikke altid

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    zhaigawd
    Bruger
    1.113 indlæg
    Offline

    Min maskine begyndte for nogle uger siden at opføre sig sådan at hvis man slukkede for den, kunne man ikke tænde for den i et varierende stykke tid – ingen reaktion, ingen LEDs tændte, og så pludselig kunne den godt tænde. Der var ingen problemer hvis bare man lod være med at slukke den. Nogle gange gav sleep også problemer, men ikke altid.

    Jeg var ret sikker på at det var strømforsyningen der var gået, så jeg fik en ny – og kunne stadig ikke tænde maskinen. Så nu antager jeg at det kun kan være bundkortet der er årsagen? Kan jeg være sikker på dette, eller er der andre muligheder?

    Nogle af de gange maskinen har tændt efter ikke at kunne tændes i et stykke tid, har den sagt at bios er corrupt, og hentede så ny bios fra backup-biosen, og derefter fungerede den fint.

    Edit: Specs

    cpu: intel i5-2500k
    mobo: gigabyte z68xp-ud3
    ram: 8gb kingston ddr3 (2×4)
    psu: seasonic x-560
    grafik: msi twin frozr geforce gtx 780
    ssd: samsung 840 EVO 500gb
    hdd: western digital green (something) 2tb
    kabinet: fractal design refine r3
    os: win7 home premium

    ny psu: seasonic x-650

Viser 10 kommentarer - 31 til 40 (af 40 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #31

    zhaigawd
    Bruger
    1.113 indlæg
    Offline

    Først og fremmest, tak for den civile formulering. Jeg kan forstå at du har haft gode intentioner, så det er bare dine meninger om at jeg ignorerer dig og andre folk her i tråden, og dine forventninger, jeg er dybt uenig i.

    Jeg har ikke løst problemet endnu.

    Hvis det er helt ok at tage strømstikket ud af psu’en og sætte det i igen en enkelt gang, eller at slukke og tænde på stærkstrøms-afbryderen på psu’en en enkelt gang, hvorfor er det så katastrofalt at gøre det en gang hvert 10. sekund i et minut ad gangen, vente nogle minutter, gentage processen indtil det af mystiske årsager får maskinen til at tænde? Og tilmed på en kvalitets-psu som seasonic? Og jeg vil lige gentage at første gang dette viste sig at virke, var efter et enkelt eller 2 tryk på stærkstrøms-afbryderen, hvor det kom bag på mig at det virkede. Hvor går grænsen? Og har du et sted hvor jeg kan læse om dette fænomen og hvornår det er trygt, og hvornår det bliver risikabelt?

    Eftersom jeg ikke ved hvornår jeg kan få liv i maskinen hvis jeg slukker den, vil jeg gerne være så sikker i min sag som muligt angående de løsningsforslag der kræver at jeg slukker den for at jeg kan afprøve dem. Da front-power-knappen har virket i perioder, og i andre perioder ikke har virket, vil det være mindre sandsynligt at forbindelsen er helt brudt. Der kunne selvfølgelig være en halv-løs forbindelse, så den virker noget af tiden.

    Jeg kom i tanke om at når man trykker hurtigt på power-knappen mens maskinen er i windows, vil det være det samme som soft-shutdown. Så jeg redigerede et dokument uden at gemme dette, trykkede kort på power-knappen, og ganske rigtigt, soft-shutdown-sekvensen gik i gang, og jeg kunne stoppe den, da den spurgte om jeg ville gemme dokumentet. Jeg antager at dette er et bevis på at der er i hvert fald delvis, om ikke fuld, funktionalitet af power-knappen og som minimum delvis forbindelse til de 2 pins på motherboardet?

    Det virker som om du konkluderer at eftersom jeg ikke ukritisk prøver alle forslag og helst igår, så er det et udtryk for arrogance, og at jeg ignorerer folk. Jeg har stadig tænkt mig at opdatere bios.

    Jeg forstår ikke hvad det er du mener jeg bruger som begrundelse, som er “helt galt”. Vil du ikke citere det?

    Du påstår at jeg ikke lytter til folk. Jeg er stadig dybt uenig. Jeg kommer med argumenter for hvorfor deres løsnings-forslag måske ikke vil virke, og derefter står det folk frit at angribe mine argumenter, så jeg får mulighed for at se hvorfor de muligvis ikke holder, og potentielt kan lære noget nyt. Hvis dette har stødt nogen, så beklager jeg.

    Tak for forslaget om at tilslutte en enkelt enhed ad gangen, det er på listen over ting jeg vil prøve når jeg på et tidspunkt kan leve med at der er mulighed for at der går et ukendt stykke tid før jeg kan få gang i maskinen. Sidste gang gik der så lang tid at jeg troede at maskinen var helt død.

    Har du læst exchange’en mellem Winz og mig, samt de 4 links jeg gav? Især Winz’ information om at teknikere ikke kunne løse problemet hos ham?

    “jeg vil stadigvæk anbefale at faa en til at kigge paa den der har mere insidgt i hvordan en pc er strikket sammen ”

    Hvor er det du mener at jeg ikke har nok indsigt i hvordan en pc er strikket sammen? Desuden, hvis det rent faktisk er samme issue som Winz havde, så er der jo ud fra hans historie tilsyneladende ingen garanti for at det ville løse problemet.

    #32

    ehj
    Bruger
    1.449 indlæg
    Offline

    #31
    Ingen her kan give dig svaret på dit problem med nogen som helst garanti. Det er håbløst at du tror du kan ‘deducere’ dig frem til problemet i så overdreven grad som du forsøger – det er bare ikke sådan man fixer en pc normalt. Det er fint til at komme med bud på hvad man kan prøve, men man bliver nødt til at prøve sig frem og ekskludére de forskellige muligheder med forsøg. De ting der foreslås her er alle ting du kan forsøge. At det skulle være en bestemt kombination af PSU og mobo lyder mærkeligt efter min mening, men kan heller ikke udelukkes før du prøver det.

    #33

    zhaigawd
    Bruger
    1.113 indlæg
    Offline

    #32: Jeg har aldrig påstået at jeg synes det er optimalt at prøve at deducere sig frem til at fixe en computer – jeg bruger udelukkende metoden fordi det har konsekvenser for mig at prøve de ting af, som kræver at jeg slukker for computeren, da jeg har rimelig meget brug for min pc for tiden.

    Det ville da være langt nemmere bare at slukke den og prøve med så få ting sluttet til samtidig, eller med skruetrækker på power-on på mobo, end at diskutere løs her, men sådan er mine prioriteter lige nu.

    Igen, jeg har ikke sagt at jeg ikke vil prøve tingene der bliver foreslået. Så enten kunne jeg bare holde kæft og vente til jeg på et tidspunkt kan klare mig uden maskinen i et stykke tid, eller jeg kan prøve at arbejde mig frem til et større udbud af ting jeg kan prøve når jeg så rent faktisk slukker for den og går i gang.

    Ja, det lyder ret underligt hvis det skulle være kombinationen af Gigabyte og x-series seasonic.

    Der er ikke noget i dit indlæg jeg er uenig i. Jeg har nok bare tilsyneladende ikke været tydelig nok i mine formuleringer.

    #34

    Bimmerhansen
    Bruger
    8 indlæg
    Offline

    prøv og tjekke om bundkortet har fået kontakt med kabinettet

    #35

    Prigheadman
    Bruger
    31 indlæg
    Offline

    Har præcis det samme problem som #0.

    Jeg byggede mit system for halvandet år siden. For et par måneder siden begyndte min computer at tænde 1 til 2 sek. efter jeg trykkede på ”tænd” knappen. Til sidst var det næsten ikke til at få liv i den. Når det endelig skete, meldte bios’en ofte fejl, og kopierede standardkonfigurationen fra reserve-bios’en. Ikke at det hjalp…. Blev lidt træt af det hele, og bestilte et nyt bundkort magen til det gamle. Det virkede fint nogle dage, men så startede symptomerne forfra igen, dog uden fejlmelding fra bios. Træls…

    Ved lidt af et tilfælde fandt jeg ud af, at det faktisk kan afhjælpe problemet at trykke på afbryderen på strømforsyningen, alternativt hive stikket ud af computeren, og vente ”noget tid”. Herefter kan computeren startes normalt. Nu har jeg gjort det til en vane at slukke computeren på strømforsyningen, så er der ingen ballade.

    For mig, er dette en acceptabel løsning, da mit system ellers er klippe-stabilt. Jeg vil ikke forsøge at udlede noget som helst, men blot bidrage til ”data-opsamlingen”, og sige til #0, at det måske ikke er at frygte, men måske ligefrem er ”løsningen”, at tage strømmen til computeren.

    Pudsigt nok, er mit bundkort et Gigabyte GA-Z77-D3H…. Min strømforsyning er en Corsair AX850 Gold series.

    Jeg har altså prøvet at skifte bundkort, men ikke strømforsyning. Det hjalp ikke mig. Jeg var tæt på at investere i en ny strømforsyning, men jeg må indrømme, at dit indlæg får mig til at overveje at bruge pengene på øl istedet.

    #36

    Tequilashot
    Bruger
    4.834 indlæg
    Offline

    Har selv gigabyte z77x-d3h.
    køre fint efter en firmware update der hjalp på mit nye graffikort samt mus understøttelse.

    Den første pc jeg havde var en 386sx med 8 mb ram som jeg gamede warcraft 1 på i dos 5.

    #37

    zhaigawd
    Bruger
    1.113 indlæg
    Offline

    #34: Hvad mener du? Om der er opstået en kortslutning et sted? Eller noget andet? Hvordan mener du at jeg skal tjekke det?

    #35: Damn, endnu et offer

    Så var det at jeg tænkte: “pokkers, nu er min teori om seasonic x-series + gigabyte ødelagt”, men det viser sig at:

    ” It’s obvious to anyone who pays close attention to retail computer power supplies that the Corsair AX850 is based on Seasonic’s successful high-efficiency 80 Plus Gold certified X-series” – fra silentpcreview.com

    Så jo, det er stadig seasonic x-series + gigabyte i alle tilfælde jeg hidtil har set af dette underlige problem. Der går nok desværre stadig et stykke tid inden vi rammer statistisk signifikans =] gad vide hvor mange procent af markedet gigabyte sidder på.

    Mener du at hvis du afbryder direkte på psu’en, kan computeren altid derefter startes uden problemer? Og siger du samtidig at hvis du slukker på kontakten eller trækker stikket ud, opfører den sig anderledes end hvis du trykker på kontakten på psu’en? Når du siger “ingen ballade”, hvad betyder det så helt præcist?

    Hehe jeg forstår godt hvis du hellere vil bruge pengene på øl!

    Jeg kommer til at tænke på noget andet – min lille teori er ikke helt vandtæt, hvis Winz med sin nye seasonic x platinum ingen problemer har, medmindre det specifikt er “x-series _gold_ modellerne” der muligvis giver problemet. Det skal vist lige undersøges nærmere. Der kræves kun 1 tilfælde til at skyde teorien ned!

    #36: Hvilke problemer havde du med grafikkort og mus inden opdateringen?

    Edit: i 2012 sad gigabyte på ca. 25% af markedet. Kan nok desværre stadig ikke udtale mig med nogen vildere statistisk sikkerhed.

    #38

    Prigheadman
    Bruger
    31 indlæg
    Offline

    #37: “Mener du at hvis du afbryder direkte på psu’en, kan computeren altid derefter startes uden problemer?” – Ja, men der skal lige gå lidt tid. Det er ikke nok bare at slukke og tænde igen med det samme. Jeg lukker selvfølgelig Windows ned først, som min mor har lært mig det.

    “Og siger du samtidig at hvis du slukker på kontakten eller trækker stikket ud, opfører den sig anderledes end hvis du trykker på kontakten på psu’en?” – Nej, der er ingen forskel på om jeg gør det ene eller det andet.

    “Når du siger “ingen ballade”, hvad betyder det så helt præcist?” – Det betyder, at computeren starter op som den skal, hver gang (so far…)

    Interessant oplysning med strømforsyningerne, men jeg magter (som dig) ikke rigtig at “forske” videre for egne midler, nu hvor jeg har fundet en løsning, der virker for mig. Svaret må nok vente til jeg alligevel skal opgradere.

    Vi kunne selvfølgelig starte en indsamling her på DR. Folk vil sikkert stå på skuldrene af hinanden for at gi’ en skærv

    #39

    zhaigawd
    Bruger
    1.113 indlæg
    Offline

    #38: Ok, lyder til at din situation er lidt mildere end min.

    Jeg har prøvet at pille alle ikke-essentielle ting fra, så det kun var mobo og psu der var til stede – stadig samme problem.

    Jeg har købt en super flower golden silent fanless psu (500w), og alt fungerer nu perfekt! Endelig!! Lad os se hvad seasonic support har at sige til dette. Jeg vil rma’e de 2 seasonic psu’er, mit bud vil dog være at de ikke kan finde nogen fejl i dem.

    #40

    Sven_Bent
    Bruger
    25.996 indlæg
    Offline

    uhh Walls of Text

    jeg laser lige igennem og vender tilbage i morgen. jeg har svaert ved at skrive pt da jeg blvier afbrudt hvert 8 sec af en dos prompt der tager focus

    #39

    uhh nice. Saa er det klart nede paa psu der er problem.. det kan vare pga den nye S6 power save mode men er absolut ikke sikker pa dette

    Super flower er faktsik absurd nok et ret godt maerke af psu’er (jeg foretraeker dog seasonic

    Sven Bent - Dr. Diagnostic
    www.TechCenter.DK

Viser 10 kommentarer - 31 til 40 (af 40 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.