Chrome er blevet ustabil
- Dette indlæg indeholder 11 kommentarer, har 2 deltagere og blev senest opdateret af
Kochie for 7 år, 11 måneder siden.
- Emne
Min computer, mit styresystem og min browser:
OSX 10.8.2
2.26 ghz
8gb ram
256 gb Samsung SSD
Chrome 25.0.1364.99
Udvidelser:
Adblock
Downloads (tilføjer knap til at vise downloads-historik)
Google Dokumenter
Lastpass
Readability
Stylish
Synology Download Station
Ultimate Google Docs Viewer
View Thru
Youtube Options for Google Chrome
YTShowRatingProblemet:
Fredag eftermiddag lukkede jeg min computer, der, siden efteråret 2012 har kørt med en SSD og en derfor relativt frisk OSX-installation, indtil da havde afviklet alle programmer, herunder Google Chrome upåklageligt, ned på mit studie, jeg bragte maskinen med hjem, startede den op, startede Chrome, og oplevede herefter det, der nu har afstedkommet dette indlæg: Chrome begyndte at gå ned.
Jeg har ikke sporet et mønster i disse nedbrud, men jeg har dem opdelt i tre faser:
Fælles for de tre faser er, at Chrome ikke lukker ned med en fejlmeddelelse, ej heller starter den op i troen på, at der har været et problem.
Fredag eftermiddag gik Chrome ned få minutter efter opstart. Jeg slettede browseren, geninstallerede den og gik på jagt efter dev-udgaven af Chrome til OSX (som jeg dog ikke kunne finde.) Lidet hjalp en geninstallation: Browseren blev ved med at gå ned.
Fredag aften anbefalede en ven mig at slette brugerprofilen fra OSX’s bibliotek. Det gjorde jeg, efterfulgt af en computer-genstart og en geninstallation af Chrome nok engang. Jeg oplevede et enkelt nedbrud fredag aften, men jeg troede egentlig, at det værste var overstået.
Lørdag og søndag begyndte Chrome så at gå ned rimelig ofte, samme mønster som før og samme manglende konstatering fra Chromes side af, at der er et eller andet rivegalt. Søndag formiddag fjernede jeg igen brugerbiblioteket og kørte i en times tid med en Chrome-browser uden anden udvidelse end Lastpass (der af en eller anden grund følger med Chrome?) uden problemer. Jeg loggede herefter ind med min Google-konto, fik alle udvidelser, skin, bogmærker og alt andet tilbage – og nu har browseren så crashet et par gange igen siden.Hvad gør jeg?
Jeg er ikke så god til at sådan noget her, og der er behov for pædagogiske råd med mange trin og forklaringer, for at jeg selv kan følge med i at få stillet en endelig diagnose. Jeg gætter selv på, at det er min Google-konto, der ikke arbejder så godt sammen med Chrome. Men hvordan finder jeg ud af, om det faktisk er tilfældet.Og er der andet, jeg kan gøre?
(Andet end at bruge Chrome uden min google-bruger eller skifte browser.)
Jeg er stor fan af Chrome og vil virkelig gerne kunne fortsætte med at bruge browseren. Som det ser ud lige nu, er det bare ikke en fremtidssikret mulighed.
På forhånd tak.
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























