lørdag, januar 23, 2021

Champions League Finale (dum dommer?)

Daily Rush Debat Off-topic Champions League Finale (dum dommer?)

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Daszoeb_SUN
    Bruger
    10.579 indlæg
    Offline

    Det lyder for dumt til at være sandt, men det er ikke desto mindre sandt.

    Dagen før Champions League-finalen mellem Barcelona og Arsenal på Stade de France i Frankrig, fremviser den norske linjevogter Ole Hermann Borgan stolt sin Barcelona-trøje i lokalavisen…

    …Drammens Tidende.

    Så skulle der vist ikke være nogen tvivl om, hvilken vej flaget blæser i den franske aftenvind.

    – Det var ubetænksomt af mig – og egentlig dumt gjort. Sådan noget skal ikke ske igen. Uanset hvad, skal jeg nok gøre et godt job i finalen – ingen af holdene må være i tvivl om, at jeg er upartisk, siger en flov Borgan til Drammens Tidende.

    Det norske fodboldforbund frygter ikke, at UEFA vil reagere på skandalebilledet.

    – Det er ikke heldigt. Jeg havde haft en bedre følelse, hvis han havde stået med en norsk landsholdstrøje, siger Rune Pedersen fra det norske fodboldforbund til den norske avis VG.

    Linjevogteren lover, at han aldrig ved iklæde sig et holds farver inden en kamp igen.

    – Jeg holder ikke med nogen af holdene, og vi er i Paris for at gøre et godt job. Hverken mere eller mindre, lover Ole Hermann Borgan fra den norske dommertrio, der ledes af kampens dommer Terje Hauge.

    – Jeg er flov over, hvad jeg har gjort. Jeg har fået skæld ud af Terje, siger han.

    Det var til et interview i Drammens Tidende omkring sit livs finale, at Borgan valgte at trække i Barcelonas trøje.

    I interviewet taler han paradoksalt nok om, at han håber dommerne slipper for at komme i fokus i kampen. Det er vist allerede for sent, Ole.

    http://www.bt.dk/sport/intfodbold/artikel:aid=441290:fid=100300380/

    I believe in the religion of Islam. I believe in Allah and peace.

  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.