lørdag, januar 23, 2021

Brug for karriererådgivning

Daily Rush Debat Off-topic Brug for karriererådgivning

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Kakedeigen
    Bruger
    1.691 indlæg
    Offline

    Hey DR.

    Jeg vil godt starte med en disclaimer: jeg er en ung mand i tyverne der har svært ved at træffe et valg om hvorvidt jeg skal flytte til London for at søge lykken. Lyder som en gang BS der hører til på kanal4? Ja – men jeg ikke spændende nok til TV, og jeg har virkeligt brug for at få en andens mening omkring det her. Jeg har truffet valget en gang før (troede jeg), men har længe tænkt om det nu var det rigtige valg; nu er det så oppe at vende igen.

    Lidt kontekst: Jeg er studerende på en kandidatuddannelse, og samme sted læste jeg min bacheloruddannelse. Jeg arbejder på deltid i hvad der er drømmejobbet hvad angår Danmark.

    Til trods for det føler jeg mig stuck; er ikke særligt glad og føler mig som en kæmpe taber. Jeg føler ikke min kandidatuddannelse er et skridt opad, og har lidt svært ved at det sted jeg arbejder pt. også vil være det sted jeg befinder mig om 4 år. Hvis du synes ovenstående lyder idiotisk vil jeg give dig ret, og samtidigt advare dig om, at det bliver værre endnu.

    Mit alternativ er sige ‘fuck it’ til mine eksamener og mit job, og i stedet forberede til en adgangstest for en bestemt skole i London der er lidt sejere og har lidt et bedre netværk end der hvor jeg i øjeblikket studerer. Jeg vurderer at jeg har en udmærket chance for at blive optaget på denne skole, såfremt jeg traf det valg og var afklaret omkring det. Hvad angår mine jobmuligheder i London indebærer disse at arbejde i en type større virksomheder, hvor unge mænd arbejder ekstremt hårdt i nogle få år, for derefter at bryde ind i en type job, der i høj grad minder om det, som jeg laver for min nuværende arbejdsgiver.

    Der er meget prestige at hente i London, og ting der er svære at opnå har altid haft min interesse. Samtidigt lider jeg som mange andre af en slem omgang ‘så-snart-en-ting-er-opnået-er-den-ligegyldig—videre!’, og vil derfor altid bare have mere. DR, hvad havde I gjort?

    Køb en Mac

Viser 9 kommentarer - 16 til 24 (af 24 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #16

    Schniper
    Bruger
    1.695 indlæg
    Offline

    På Netflix kører der en serie der hedder Chef Table. Ikke at jeg anbefaler du skal være kok, men mere den tilgang han har til livet – den er vanvittig interessant. Jeg er typen der sikrer mig, tager alle forbehold inden man tager en beslutning. Det er ham her ikke. Han hedder Massimo Buttura. Tjek ham ud, og se om du kan lære lidt af hans tilgang til livet. Gør det du virkelig ønsker. Med lidt held og arbejde, så er jeg overbevist om, at man havner hvor man er lykkelig. Jeg ville ønske jeg var i midt tyverne, og ikke havde de forpligtelser jeg har idag. Misforstå mig ikke. Jeg er superglad idag, men hvis jeg havde turdet at tage de beslutninger der var interesseorienteret fremfor praktisk, så aner jeg ikke hvor jeg var endt. Karriere eller ej. Doesn’t matter – du skal bare have dig selv med. Det kan Massimo lære dig. Det er afsnit 1 i 1. sæson af chef table.

    .....sagde jeg!

    #17

    Threepwood
    Bruger
    660 indlæg
    Offline

    Måske er det bedste karriere-move, på alle planer, at pleje dig selv i stedet for dit job/uddannelse. Når du så trives og er glad for at være dig, så kan du føle dig tilpas næsten hvorsomhelst og det er meget, meget lettere at mærke hvad man du faktisk har lyst til (i stedet for hvad du har lyst til at slippe for).

    Det er i hvert fald meget almindeligt at hvis man har tanker om at være en taber, eller en hvilken som helst anden afart af “jeg er ikke OK, god nok, har udrettet nok, etc.” – Så handler det aldrig om omstændighederne, men om hvordan man har det indeni. Hvilket jo er heldigt nok, for hvis ens glæde vitterligt afhang af at opnå ydre mål, så var jo dømt til at være permanent fucked, hvis man ikke kunne nå dem.

    Hmm...

    #18

    StultusX2
    Bruger
    6.129 indlæg
    Offline

    ^Er med på Hr.Threepwood vedrørende dette, tør jeg sige dilemma?

    EN ting af gangen, er ofte slet ikke så langsomt, som nogen tror.

    My TIE! My nimble coffin!
    En snarligt uddøende Single-Player, der "skal tage sine piller og sætte sig ned bag i bussen"..

    #19

    Nass
    Bruger
    2.200 indlæg
    Offline

    Det centrale i den her sammenhæng er, hvilken opgaver man løser i de forskellige stillinger, og hvilke opgaver du gerne vil løse.

    Hell, it's about time

    #20

    TabascoPreben
    Bruger
    839 indlæg
    Offline

    #0 Det fremgår ikke direkte af din post, men det virker til at der ikke er kærester, børn, ejendom, kæledyr osv. på banen endnu?

    Så længe du er så “fri” så tag alle de eventyr du overhovedet kan. Kom ud og oplev verden! Så snart man begynder at etablere sig bliver det lynhurtigt enormt svært at lave sådan nogle spring i livet.

    #21

    ahymdahl5
    Tilskuer
    9.421 indlæg
    Offline

    Jeg har været der mange, mange gange da jeg er gået efter de 45K hele mit liv.

    Lad mig fortælle hvad der kommer til at ske: du kommer til at fortryde det.

    Dit bevæggrundlag er ikke en logisk handling, men “hold kæft hvor jeg keder mig, jeg skal ud og lave noget andet”. Grunden til du vil fortryde det er, at du ville forsætte med mønsteret.

    Jeg tror du skal færdiggøre hvad du nu er gang med nu, slap af og se hvad du har lyst til efterfølgende. Hvis du virkelig har det skidt(som du formår det til at lyde som), så vil jeg anbefale du stopper med hvad du laver lige nu og her, slapper af og finder ud af, hvad der gøre dig rigtig glad. At springe udd. til udd er sgu ikke lykken.

    Un dos tres Maria!

    #22

    photon
    Bruger
    943 indlæg
    Offline

    Er du brændt ud?

    Det du beskriver ligner meget der hvor jeg var, da jeg gik igang med min kandidat. Jeg løb mere og mere surt i den. Jeg fik en plads på et prestigefyldt universitet, men da der virkelig skulle performes klappede jeg sammen af udmattelse. Jeg fik mig lige akkurat over målstregen, men det var ikke noget drømmespeciale jeg afleverede. Jeg er dog helt enormt glad for at jeg gjorde færdigt; det gjorde nemmere for mig at lukke det kapitel af mit liv.

    Mit råd: Brug noget tid på at finde ud af hvorfor du har det skidt, selvom du har det fede job, den rigtige uddannelse osv. Du skal være afklaret på om du ikke bliver stimuleret af “drømmejobbet”, fordi du er dygtig og opgaverne er trivielle – eller – at du egentlig er ensom, og jobbet/uddannelse er den eneste søjle dit liv rigtig hviler på. Hvis det er det første, så er London en god idé. Er det det sidste, så er London en rigtig dårlig idé, for så har du ondt i “sjælen”, og tager med dig til London.

    #23

    Kakedeigen
    Bruger
    1.691 indlæg
    Offline

    #17 Jeg tror det har ret. For det handler netop ikke om omstændighederne; på papiret burde det være skideskægt at være mig. Men sådan føles det ikke helt.

    Tak for alle svarene drenge. Kun på DR.

    PS. Jeg tror, at jeg er langt fra den eneste der har det sådan, så hvis nogen falder over mit indlæg om 5 år skal I være velkommen til at PM mig – til den tid har jeg forhåbentligt fundet ud af det hele.

    Køb en Mac

    #24

    NightBreaker
    Bruger
    7.112 indlæg
    Offline

    Det er i hvert fald et godt råd #17 kommer med.

Viser 9 kommentarer - 16 til 24 (af 24 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.