lørdag, januar 23, 2021

Billig racercykel?

Daily Rush Debat Off-topic Billig racercykel?

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Yasha
    Bruger
    949 indlæg
    Offline

    Jeg har siden jeg var rimelig ny haft en drøm om en racercykel, som aldrig blev opfyldt. Nu tjener jeg mine penge selv og det skulle være til at gøre noget ved. Jeg ved imidlertid intet om cykler overhovedet + jeg skal ikke bruge den så tit så der bliver ikke meget mere end 6k, der skal bruges på det.

    Er der nogen af jer derude, der ved om det overhovedet kan lade sig gøre at få noget, der er noget som helst ved til de penge og hvad man i givet fald skal lede efter?

Viser 14 kommentarer - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #1

    Foods
    Bruger
    89 indlæg
    Offline

    Du kan sagtens få noget rigtigt fornuftigt til de penge! Er det noget du skal køre lange ture på i din fritid eller mere noget du skal køre rundt på til fra skole/arbejde? Eller er det i måske en kombination?

    Har du desuden noget imod at købe fra udlandet, fx. England?

    #2

    Muspelheim
    Bruger
    1.205 indlæg
    Offline

    Købte en sidste år til 5400 + sko, clicksystem og diverse ved Bike-discount.de
    (også min første rigtige racer)

    Jeg har helt bestemt ikke fortrudt købet, og glæder mig som et lille barn til at det blir en smule varmere i vejret så jeg kan få den afsted igen

    #3

    dangot
    Bruger
    510 indlæg
    Offline

    Hvor i landet befinder du dig? Min far ejer en cykel butik i sønderborg området nemlig, og så må man jo hjælpe en fellow rusher

    hvis det er tykt og rart, hjælper indgangsvinkel og fart!

    #4

    Yasha
    Bruger
    949 indlæg
    Offline

    Er i København og Odense.

    #1 Den skal bruges til/fra arbejde primært – men et par motions-ture bliver det nok også til.

    Jeg vil helst købe i en butik herhjemme nu da det ikke er noget jeg ved noget om og jeg forestiller mig det noget lettere i garanti øjemed. Desuden kan jeg godt lide at kigge sælger i øjnene, når man nu skal ligge nogle tusind på noget semi-ukendt. Men hvis rette vejledning kan findes andetsteds og pris-forskellen er markant, så er det da klart noget, der kan ændres på.

    #5

    Nomanni
    Bruger
    1.418 indlæg
    Offline

    http://www.dba.dk/focus-cayo-30-2012/id-89495622/

    Har kvittering… og ved en lidt hurtighandel kan en mere “Rusher venlig” pris måske godtages

    Try to look unimportant, the enemy may be low on ammo...

    #6

    Yasha
    Bruger
    949 indlæg
    Offline

    #5 Det er svært at købe brugt, når det er et område jeg ikke ved noget om – og så ser det ud til at ligge lidt udenfor mit pris-leje. Jeg prøver lige at researche mig lidt frem til hvad det egentlig er du sælger

    #7

    LilleNicho
    Bruger
    1.190 indlæg
    Offline

    #0 er det til ture med mange bakker eller primært til ture i byen?
    Hvis det er til det sidste ville jeg klart anbefale fixie eller friløb.
    Du kan jo sagtens få de samme fordele, iforhold til både vægt og udformning som på en racer.
    Forskellen er bare at du får meget mere cykel for pengene, de er nemmeere selv at skrue på og jeg syntes personligt at de er behageligere at køre på.

    Men igen er det til lidt mere bakkede ture, er det ikke nogen optimal løsning.

    Uanset dit valg, kan jeg klart anbefale wiggle.co.uk
    Ved godt du siger netkøb ikke er dig, men her er der virkelig god service, alt hvad du kan forestille dig i stumper og så kan du i den grad spare nogle penge på en god cykel.
    Sparrede selv 35% i forhold til hvad den samme cykel kostede i DK sidste år.

    No point mentioning those bats, I thought. The poor bastard will see them soon enough.

    #8

    Yasha
    Bruger
    949 indlæg
    Offline

    #7 Tak for buddet, men jeg regner med at skulle ud på nogle længere ture i det fynske særligt, så jeg tror ikke fixie er noget for mig.

    #9

    Foods
    Bruger
    89 indlæg
    Offline

    Helt generelt er det svært at gå galt i byen sålænge du holder dig til anerkendte cykel producenter som fx: Focus, Trek, Cannondale, Bianchi, Principia, Scott, Felt, Wilier, Fuji eller Giant. Alle disse producerer cykler i din prisklasse, og du køber ikke katten i sækken med nogen af dem.

    Når det er sagt skal du være opmærksom på at gear-gruppen ikke bliver for alt for billig. Overordnet set skal du kigge på cykler med enten Shimano eller Campagnolo (SRAM er for dyrt til dig). Campagnolos gear grupper er alle gode, selv Xenon og Veloce som er de to billigste gear-grupper fungerer super godt (se butikken bikebuster for Wilier cykler med Campagnolo gear på). Indenfor Shimano grupper skal du have enten Sora, Tiagra eller 105 – deres aller billigste som hedder 2200 og 2300 ville jeg ikke investere i.

    Alle cykel-rammerne indenfor de nævnte mærker er gode, og det du derfor vil mærke mest til når du starter med at cykle racercykel vil være forskellen på gear-grupperne.

    Mit råd til dig er derfor at først finde ud af om du kan lide Campagnolo-gear eller Shimano (de fungerer lidt forskelligt).

    Tag derfor fx i Bikebuster og prøv campagnolo på en fx Wilier cykel, og tag fx i Heino eller Rolsted og prøv fx en Focus cykel med Shimano (se: http://kortlink.dk/heino-cykler/c22n).

    #10

    MortenPed
    Bruger
    1.125 indlæg
    Offline

    Man burde kunne få en bianchi med tiagra gear som i min optik er minimum uanset ens budget.

    Sådan en vil du komme langt med

    #11

    Ramaskriget
    Bruger
    1.041 indlæg
    Offline

    Synes nu også at Tiagra gear er et minimum, det er noget lettere at arbejde med mht. til gearskift. Men det finder du ud af når du går ned i en butik og ser hvad forskellen er. Det er jo trods alt dig der skal vælge!

    Folk kaster hænder op som kannibaler med bulimi !

    #12

    tann3r
    Bruger
    3.151 indlæg
    Offline

    #10/11 – Som nybegynder er der ingen grund til at købe over Sora. Spild af penge vil jeg mene. Det mest skal alligevel skiftes, og der er stort set ingen forskel på STI-grebene.

    #13

    Foods
    Bruger
    89 indlæg
    Offline

    #12: Jeg er enig med dig i at man som nybegynder ikke mærker den store forskel i hvor hurtigt og godt hhv Tiagra og Sora skifter – men der er alligevel en vigtig forskel mellem de to: Sora har tommelfinger opskift (tungere gear) ala Campagnolo, mens Tiagra har den samme teknik som de dyrere Shimano serier.

    Hvis man finder sig en cykel man synes er flot, man sidder godt på, og hvor man er komfortabel med gearskiftet, skal man ikke være ked af der stå Sora på’en – det spiller stadig!

    #14

    Frankgo87
    Bruger
    212 indlæg
    Offline

    #5 Da jeg ejer præcis samme cykel kunne jeg godt tænke mig at vide hvorfor du sælger den??

    Så det sagt!

Viser 14 kommentarer - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.