Bærbar lukker ned tilfældigt
- Dette indlæg indeholder 5 kommentarer, har 4 deltagere og blev senest opdateret af
Tequilashot for 1 år, 2 måneder siden.
- Emne
Hej allesammen,
Jeg har haft et problem med min bærbar de sidste mange måneder, og har prøvet en del ting efterhånden for at spore mig ind på årsagerne.
Problemet er at den bare crasher og slukker på tilsyneladende tilfældige tidspunkter. Her for et par uger siden, troede jeg at jeg havde knækket koden og at det var et software problem, da jeg endte med at reinstallere windows 10 samtidig med at slette alle min filer (den indbyggede funktion i Win10). Efter jeg havde gjort det virkede den nemlig perfekt i en 2-3 uger.
Så prøvede jeg så at installere Samsung Settings (det program der er nødvendigt for at jeg kan bruge fn-tasterne) og kort efter jeg havde gjort det, skete det uundgåelige igen.
Da jeg ihærdigt havde fjernet alle spor af programmet igen (som jeg var sikker på var årsagen), tænkte jeg at den var safe. Men næ nej, den fortsatte med at crashe med jævne mellemrum uden noget mønster som sådan.
Igår geninstallere jeg så Win10 igen, og valgte selvfølgelig igen at slette alt så jeg var sikker på det kun var windows der var på den og der ikke var nogle filer fra det program tilbage.
Da den så havde installeret det og den står klar til at jeg kan vælge sprog osv. løfter min kæreste den forsigtigt op for at flytte den, og så crasher den igen.Så med min logik, må det næsten være et hardware problem.
Har i nogen som helst anelse om hvad jeg kan prøve for at fixe det?
Jeg har ikke selv prøvet at rode med bærbar hardware, så det er begrænset hvad min viden strækker sig til.
Tror i ellers det er noget en reparationsbiks kan klare?Det skal siges at i alle de måneder hvor den med jævne mellemrum har crashet, så synes jeg at det er sket oftere når jeg i det sekund på en eller anden måde har rykket eller løftet den (men den har skam også haft crashet bare ved at stå på en stabil overflade).
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























