ATX standarter ift. Compaq Pentium III
- Dette indlæg indeholder 1 deltager og har 0 kommentarer.
-
Emne
-
Ift. med at jeg roder med lidt retro PC for tiden, har jeg fået anskaffet et Compaq bundkort (187498-001), Pentium III 933 MHz CPU og 2x256MB RAM.
Jeg har nu monteret det i mit fine gamle Chieftec kabinet, hvortil jeg nu bøvler lidt rundt i forhold til PSU´en. Min Chieftec PSU (fra ca. 2002) tilbyder 20 pins ATX. Bundkortet har en 24 pins ATX connector.
Hvis jeg tilslutter min 20 pins til bundkortet og lader de sidste 4 pins være ubrugte, starter systemet op, idet jeg tænder for strømforsyningen. CPU køleren kører dog ikke.
Jeg fandt en gammel noname PSU frem, med 20+4 pins stik, hvor der dog ikke er nogen hvid ledning. Med denne PSU tilsluttet, er der lys i LEDs på bundkortet, dog kan jeg hverken tænde maskinen med tænd knappen og den starter heller ikke op “af sig selv” (som med chieftec PSU), idet jeg tænder for strømmen.
Hvis jeg kombinerer Chieftech PSU (20 pins) med de 4 pins fra Noname PSU, så tænder systemet når der kommer power på Chieftech (uden at der er power på Noname PSU), hvor CPU blæseren også kører. Det tyder derfor på, at stikket med de 4 pins slutter et kredsløb, så CPU blæseren får power, men samtidig forsyner de 20 andre pins (Noname PSU) åbenbart ikke “korrekt”, eftersom jeg ikek blot kan bruge Noname PSUen alene.
Er der nogle af jer, som har erfarring med, om Compaq (ift. det gamle system) overholder almindelige ATX standarter, eller skal jeg ud og opstøve en specifik Compaq PSU? Hvis Compaq bruger almindelig ATX standart, hvad kan det så skyldes, at maskinen ikke reagerer på Noname PSU?
Ville det evt. fungere, at tilkoble en 4 pins lus til min Chieftec PSU, som forsyner de resterende pins?
Jeg lagde i øvrigt mærke til, at CPU blæseren (3 pins) ikke kører med Gul-Rød-Sort ledning, som jeg ellers er vant til. I stedet kører den med Rød-Rød-Sort, hvor den første Rød, blot er en ledning fra den anden Rød, som er monteret i et U.
Håber nogle af jer har erfaring med den slags :S
Konsolsamling & Mods Hjemmeside (http://konsolting.blogspot.com/) // YT channel (https://www.youtube.com/c/konsolting)
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























