#13 eh nej, det er ret sjovt at du skriver præcis det du skriver, da det netop er forkert.
Henviser her til dommen U 1985.877 H hvor et tv var prissat forkert, kunden tog et billede af prisskiltet, og gik ind for at købe fjernsynet for prisen der stod på skiltet, hvilket butikken nægtede ham. Køberen blev anset for at være i ond tro om fejlskriften (aftl § 32 stk. 1) fra butikkens side, og handelen blev derfor ophævet, som butikken krævede det. Det kommer altså an på hvorvidt køberen var i god eller ond tro om den forkerte prisskiltning.
I det konkrete tilfælde her, kunne butikken argumentere for svigtede forudsætninger, men da det ikke var kendeligt for køberen ville dette heller ikke kunne anvendes som ugyldighedsgrund. Med andre ord ville §36 være eneste rigtige indgangsvinkel for butikken.
Her er lige et kort uddrag af hvad det er jeg snakker om, copy/pastet fra neddenstående link
http://www.forbrug.dk/klage/klagesager/afgoerelser/aeldre-afg/1/1/
“””Den banebrydende afgørelse vedrørende dette spørgsmål er UFR 1985.877 H. En Fona-forretning havde i et udstillingsvindue placeret 5 ens fjernsynsapparater. Tre af apparaterne stod i en søjle ovenpå hinanden, og på det øverste apparat var anbragt et prisskilt med angivelse af en kontantpris på 1.695 kr. Et kort stykke derfra stod 2 tilsvarende fjernsynsapparater, der ifølge prisskiltet kostede 5.421 kr. Tre unge mennesker, der havde set udstillingsvinduet en aften, besluttede sig for at købe hver et apparat til 1.695 kr. Næste morgen ved åbningstid kom den ene af dem til forretningen, hvor han fotograferede søjlen med de tre apparater. Den unge mand indfandt sig herefter i forretningen for at købe apparaterne til 1.695. Forretningens personale nægtede imidlertid at sælge til denne pris, idet de straks gjorde opmærksom på, at der var tale om en fejl. Sagen blev herefter indbragt for retten. De 7 dommere i Højesteret var enige om, at prisskiltningen i sig selv var et tilbud og ikke en »opfordring til at gøre tilbud«. 5 dommere fandt imidlertid, at den unge mand, havde indset eller burde have indset, at der forelå en fejltagelse, jf. aftalelovens § 32, stk. 1, idet han inden han indfandt sig i forretningen havde fotograferet udstillingsvinduet. Flertallet frifandt derfor forretningen for påstanden om at sælge apparaterne til den skiltede pris. Mindretallet fandt ikke, at den unge mand havde været i ond tro, og fandt heller ikke, at aftalelovens § 39, 2. punkt var anvendelig i den konkrete situation, idet detailkøbere generelt ikke kan antages at have indrettet deres økonomi på et bestemt køb, før det er gennemført, hvorfor reglen i en situation som den foreliggende ikke burde kunne anvendes til at fritage sælger fra et tilbud, som han ellers er bundet af. Disse to dommere stemte derfor for at give forbrugeren medhold i kravet om at købe varerne til den skiltede pris.”””