Assassins Creed Odyssey er fantastisk
- Dette indlæg indeholder 20 kommentarer, har 12 deltagere og blev senest opdateret af
Brianhenneberg for 2 år siden.
-
Emne
-
Vil lige slå et slag for AC: Odyssey for det vanvittigt underholdende spil det er. @chrism har allerede hyldet spillet i DR anmeldelsen. Jeg gik selv ind til spillet med en stor portion skepsis pga. flere personlige skuffelser med Ubisoft spil (Watch Dogs, Wildlands, The Division, AC3). Er dog kæmpe fan af sværd & sandaler genren så der var ingen vej udenom!
Jeg har efterhånden brugt 70+ timer på Odyssey, er pt. level 44 og 75 % igennem hovedhistorien. Det har været én lang episk fed oplevelse hele vejen. Ubisoft har gjort rigtigt mange ting rigtigt i Odyssey, der så rigeligt opvejer de sædvanlige ulemper ved deres velkendte spil formel.
Selvom spillet er fyldt med side mission grind, så er mange af disse gjort vedkommende med fine små historier lagt ovenpå og interessante bikarakterer. At der også er 100 % frihed til at vælge missionerne til eller fra er en stor motivation.
Kampsystemet er simpelt og egentlig ikke særligt dybt. Men Det flyder rigtig godt, specialangreb kan vælges til og fra med stor fleksibilitet og animationer og lyde gør det til en fornøjelse at se og høre på.
Hovedhistorien er ind til videre rigtig interessant og binder spillet og ens rejse rundt i den gigantiske og utroligt flotte og stemningsfulde spil verden rigtig godt sammen.
En stor styrke ved spillet er, at level på stort set alle missioner og karakterer følger med op med din karakters level, når du passerer mission/karakters oprindelige level. På den måde kan man uden problemer springe visse missioner over og så blot vende tilbage senere, så alt indhold forbliver relevant hele vejen.
Spillet er bestemt ikke perfekt og det er og bliver Ubisoft gameplay på godt og ondt. Men tingene er bare skruet så godt sammen, at fejlene på ingen måde skæmmer den samlede oplevelse.
Kort og godt: snyd ikke jer selv for det mest underholdende og episke AC spil i lange tider.
Chaire!
"Whose kitty litter box did I just shit in?"
-
Dette indlæg blev ændret for 2 år siden af
Deadmeat. Årsag: Uberettiget kredit til Den Brune Banan! rettet og UNDSKYLD Chrism
-
Dette indlæg blev ændret for 2 år siden af
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























