70V3
Daily Rush › Debat › Off-topic › 70V3
- Dette indlæg indeholder 25 kommentarer, har 22 deltagere og blev senest opdateret af
TDK for 7 år, 11 måneder siden.
- ForfatterEmne
- 25/02/2013 kl. 00:01#0
Ja du læste rigtigt; LOVE!
Jeg havde i sin tid, fuck det er mange år siden(!) en kæreste jeg elskede højt, men det gik i stykker. I dag er hun sammen med “drømmefyren”, har et barn og er (I guess) lykkelig.
Jeg sidder i situationen at jeg ikke vil tiltro mig til nogen, for det “ender jo på et tidspunkt”.
Jeg har gennem årene bare haft tilfældige forhold og ikke nogle af de langtvarende. Jeg kan være sammen med én og forelske mig fuldstændigt i hende, men jeg ved at det slutter og derfor giver jeg ikke alt af mig selv.
I aftes blev jeg bekræftet i dette. Midt i sne(stormen) valgte min nye pige at stoppe, da det “var blevet for seriøst, og hun ikke havde lyst til at fortsætte, da det ikke var med hele hjertet”.
Jeg har på fornemmeren at der er flest DRENGE herinde..
Hvad er jeres syn på kærlighed?
Er I blevet lykkeligt gift? Er I skilt? Er I, som mig, 29 +-, og stadig single og har opgivet kærligheden?
Hørte engang følgende:
“En pige elsker en dreng til den næste, en dreng elsker en pige til det sidste”
– Jeg synes den passer godt til mig, synes I?
- ForfatterEmne
- ForfatterKommentarer
- 25/02/2013 kl. 01:48 #1
Hmm med hensyn til dit citat, så er jeg kun sammen med en pige indtil jeg finder en bedre. Men når jeg elsker en pige, så vil jeg altid gøre det. Der går bare ufattelig lang tid før jeg hengiver mig 100% til en kvinde. Jeg har heller ikke planer om at finde et “seriøst” forhold lige nu. Jeg har nok at se til med alt muligt andet.
Men helt seriøst… Lad vær’ med at holde dig selv tilbage. Rid på bølgen. Lev livet. Gør hvad der føles rigtigt i nuet. Det er virkelig vigtigt at gøre. Det er klart man ikke uhensigtsmæssigt skal lytte til sine følelser, men man skal så sandelig heller ikke negligere dem pga. erfaring.
Just kidding God tirsdag
25/02/2013 kl. 02:20 #2Hvis du ikke tror det ender i noget holdbart, hvorfor så blive ved?
25/02/2013 kl. 10:55 #3Har haft nogle useriøse forhold, men aldrig noget længerevarende. Det har hver gang været mig som ikke ville gøre det mere seriøst da jeg ikke har haft den der wow-følelse over for nogen af pigerne… Ved ikke om det er mig der er en klovn som er “bange for forhold” i bedste sitcom stil. Vil da gerne have en kæreste, men hvis ikke jeg føler at jeg hellere vil være sammen med pigen end gutterne så er det sgu nok ikke det rigtige alligevel.
- fordi jeg siger det...
25/02/2013 kl. 11:57 #429 år – jamen så kan du godt opgive kærligheden. No doubt – game over !
Sometimes you gotta rise above your morales
25/02/2013 kl. 12:04 #5er 29 år og forlovet, var i et 5 års forhold som jeg det sidste år ikke rigtig følte noget mere. Det rigtige for mig var derfor at komme ud af det. Mødte så en ny pige, hun er fra en andet land og der har stort set ikke været andet end problemer med at rejse rundt, få de rigtige visums og inde ud fa hvor vi skal bo, alligevel ved jeg hun er den rigtige og det betyder mere end alt andet, så derfor har jeg nu efter fire år været nede på knæ
25/02/2013 kl. 12:06 #6#0: Jeg er 37 og har ikke haft et forhold siden 1999, så jeg ved faktisk ikke, om jeg har det på samme måde, men jeg kan sagtens følge dig.
"Kind of like a drunken Batman with a huge cock."
25/02/2013 kl. 12:28 #7Hvorfor troede jeg denne tråd handlede om en volvo..
Work work.
25/02/2013 kl. 13:55 #8Jeg har haft et par gode forhold og et par dårlig (fleste gode) Et af de gode var på 5 år plus. Jeg var rigtig glad men det var hun ikke, til sidst.
Jeg tog det ikke seriøst nok og var der hellere ikke nok for hende. Det kunne jeg dog først se efter vi var gået fra hinanden og det tog sgu meget lang tid at komme over for mig netop fordi jeg elskede hende så højt. Men jeg er kommet godt videre og jeg har lært at man skal være der og man skal støtte den man elsker, man skal være der med hele hjertet for hende. Ikke kun halvt for sig selv og halvt til hende.Jeg er har nu været sammen med min dejlig kæreste i snart 7 år nu. Og jeg elsker hende lige så højt som da jeg så hende første gang. Og jeg ved hun har det på samme måde.
Så hvis du ikke løber en chance kan du hellere ikke vinde noget.
“Løb altid med hele hjertet”25/02/2013 kl. 14:34 #9Jeg blev gift i august, er lige blevet 28, hvilket er meget specielt i min omgangskreds. Enkelte har kærester, men folk har svært ved forhold nu om dage.
Men hvad der ikke knækker dig, gør dig stærkere…
Xbox-nyheder? https://xgamer.dk
Familiv uden kemi? Tjek http://gronfamilie.dk/25/02/2013 kl. 14:51 #10Jeg er 27 og var sammen med den samme kvinde i 6 år (heraf 3 års ægteskab) og vi gik fra hinanden for nogle måneder siden fordi vi bare holdt op med at elske hinanden, men det har på ingen måde afholdt mig fra at tro på kærligheden. Jeg er ude med snøren efter nogle nye bekendtskaber og er der kemi, så slår jeg da til.
Man er sgu nødt til at turde brænde nallerne, hvis man vil have gang i et seriøst forhold.
Tillid er godt, kontrol er bedre, razzia er bedst!
25/02/2013 kl. 15:04 #11#9: Uenig i det med at folk ikke kan forhold nu til dags.
I min vennekreds (28-30 år) er stort set alle gift, og mange har børn nu. Jeg selv er forlovet, og er en af de ‘langsomme’ her på 30. år
It became apparent that one reason why the Ice Giants were known as the Ice Giants was because they were, well, giants. The other was that they were made of ice.
25/02/2013 kl. 15:40 #12#11 Så må du være fra Jylland!
25/02/2013 kl. 15:55 #13Jeg har været sammen med min kone iiiii… 5 år nu og vi holder hele livet, uden tvivl. Soulmatez 4 lief!
Ej, helt seriøst, så var det en tilfældighed at vi overhovedet mødtes, så det var bare kärlek vid första koll! (Hun er svensk)
GL med det, der er masser af muligheder!
Is The Grizzly Reaper mowing?
25/02/2013 kl. 15:58 #14Kærlighed er ikke andet end en kemisk reaktion i hjernen. Den aftager efter en 3 måneder.
Men derfor kan man jo godt møde en kvinde man har det dejligt med og kan bo med resten af livet.
Jeg har det lidt svært med ægteskab, men jeg bliver snart tvunget til det af årsager jeg ikke ønsker at komme nærmere ind på. Men det giver mig bestemt ikke mere lyst til ægteskab.
Jeg tror det bliver for “formelt” på en måde.
Og så kan jeg jo se hvordan det gik med min store helt Al “4 Touchdowns” Bundy…"Hummerbestanden i de vestlige farvande har lidt et grumt nederlag som følge af min svaghed for deres überfråderen kød" - Ukendt dansker i Caribien.
25/02/2013 kl. 16:02 #15Jeg runder de 25 år om under 1 måned, og har stadig til gode at opleve første forhold.
Forsøgte sidste forår med en australsk pige, hvor jeg troede, at hun ville flytte til London under alle omstændigheder. Det viste sig så, at hun bestemt havde overvejet København, hvis hende og jeg afgjorde, at vi ville give det en chance. Hvilket så blot fik mig til at få tæt på “kolde fødder” – min hjerne begyndte at “catastrophize” situationen. Jeg skulle godt nok ikke risikere, at hvis hun flyttede til Kbh, det gik ikke mellem os, og hun så stod i en totalt fremmed by, og jeg ville være det største røvhul i verden.
Så det gik ikke, og hun flyttede til London, og har boet der indtil… i morges, hvor hun blev nødt til at flyve hjem.
Egentlig troede jeg, at det ligesom var det med kontakten mellem os, men vi begyndte at snakke sammen igen i december.. Og klikkede med det samme igen. Skype et par gange om ugen og beskeder på FB tæt på dagligt..
Planen var såmænd også, at hun kom på besøg i midten af marts, hvor hun så også ville være på besøg på min fødselsdag.Pga. hendes tidlige hjemrejse er det besøg så røget sig en tur, men sådan kan det jo gå.
At vi har det fantastisk i hinandens selskab, det er der vist ingen der kan benægte.. Vi skypede i 7 timer natten til søndag, hvor vi bl.a. snakkede om vores følelser – nåede frem til, at vi bestemt ikke kan afvise, at vi begge føler noget (igen) for hinanden.
Men, som en ægte Hollywood-historie, så er hun nu i Australien og jeg i Danmark. Efter planen skal jeg have et års studier i Holland fra august, hvilket ikke giver den store tid til Australiens-besøg lige nu. Hun skal måske til Europa i efteråret med familien, så måske kunne vi ses der.
Vi har vel reelt “aftalt”/er indforstået med, at forhold lige nu pga. afstanden er pænt tæt på umuligt..
Men hvis man nu skal være ærlig over for sig selv (og det kan jeg forstå er godt), så sidder jeg mest med fornemmelsen af, at selv når man tager eventuelle problemer med i ligningen, så er “klik-ningen” med pigebarnet af en art, som jeg anser for værende noget sjælden. Også klart den person, som jeg helst ville have tilbragt min 25-års dag sammen med.
Vores semi-aftalte modus operandi for den næste tid er, at vi stadig vil forsøge skype + skrive breve sammen. Og så hvis det stadig er “interessant” når muligheden byder sig, så tage på ferie sammen. Jeg har foreslået Thailand – det ville næsten være cirka halvvejs for os begge. Hvis det er så slemt, så skal jeg sgu egentlig nok gerne betale billetten.
Nå ja. Jeg ved ikke om ovenstående historie, beklager længden, er interessant at læse for andre eller overhovedet giver mening.. Men hvis vi snakker “love”, så er det min oplevelse/virkelighed på nuværende tidspunkt.
My fellow Americans, I am pleased to tell you I just signed legislation which outlaws Russia forever. The bombing begins in five minutes.
- ForfatterKommentarer
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























