Live lige nu:

Vi har allerede gjort det med Fall Guys og Crash Bandicoot 4: It’s About Time, og nu er tiden kommet til endnu en live stream på vores YouTube-kanal. Lørdag den 21. november kl. 20:00 kaster jeg mig over det remasterede Demon’s Souls fra Bluepoint Games, som blev udgivet samme dag som PlayStation 5.

Demon’s Souls var lidt af en revolution, da det udkom til PlayStation 3 i 2009. Spillet forlangte meget mere af spilleren, end hvad andre spil i RPG-genren havde gjort hidtil. Dødsfald var uundgåelige lærestreger, som bidrog til at lære spilleren om mekanikkerne, præmisserne og rammerne for oplevelsen, og med den senere udgivelse af Dark Souls, blev en helt ny spilgenre døbt: “souls-like”.

Hvad er jeg dog ved at rode mig ud i?

Jeg er selv blevet yderst begejstret for genren, omend jeg aldrig er blevet særlig god til den. Nogle af de bedste spiloplevelser har jeg fundet i titler som Bloodborne, Nioh, Sekiro: Shadows Die Twice og The Surge, men jeg fik aldrig spillet den oprindelige PS3-udgivelse af Demon’s Souls; det skal der gøres noget ved.

Jeg går derfor helt blind ind til Demon’s Souls, og har altså ingen anelse om hvad der venter mig. Som om det ikke er intimiderende nok, så har jeg opsat et dogme for lørdagens gennemspilning: streamet stopper efter mit første dødsfald!

Streamet kan altså risikere at være overstået efter to minutter, medmindre jeg flyver igennem udfordringerne, og kan strække hele forløbet til flere dage – sidstnævnte scenarie tvivler jeg dog stærkt på bliver en realitet.

Jeg har naturligvis en ambition om at lade streamet vare så lang tid som muligt. Derfor håber jeg I vil bidrage med livsnødvendig information, som er uundværlig for en stakkel som udsætter sig selv for Demon’s Souls for første gang. Er der særlige angreb fra de “almindelige” fjender jeg skal være opmærksom på? Er der et klaver som er klar til at lande ovenpå min kriger rundt om et af hjørnerne? Er der et bestemt område jeg helt klart skal holde mig væk fra?

Smid jeres fifs og finter efter mig i kommentarerne, og så håber jeg I vil kigge med lørdag den 21. november kl. 20:00. Vi skal naturligvis nok se til at smide et link til videoen i denne artikel, så du ikke behøver lede for længe.

12 KOMMENTARER

  1. #1: Forbindelsen ryger ikke i samme sekund jeg falder omkuld. I skal nok nå at se hvordan spillet loader, mens jeg kaster Dual Sense-controlleren gennem lokalet

  2. #6: Jeg havde godt en forestilling om, at der skulle komme et dødsfald som var med vilje, men jeg følte egentlig at jeg vidste hvad jeg gjorde (selvom det måske ikke fremgik af min reaktion). Dertil har jeg også læst mig til, at det er muligt at vinde den kamp, omend den er grænsende til unfair på det stadie.

    Jeg holder dog fast i præmissen om, at det første dødsfald skulle være et definitivt stop for streamen, uanset hvordan det skulle gå for sig. Selv hvis det havde været et klaver der faldt ned i hovedet på mig efter et par minutter.

    Der skal nok komme flere streams senere, og bestemt også af længere varighed.

  3. Nooo jeg glemte tiden… Øv da.

    Ved godt det kan ses efterfølgende, men det er jo ikke det samme som at se det live😫

  4. Så fik jeg også set streamen – kunne ikke i aftes, desværre. Det er da også noget af et spring i fjendeklasse, når du når den første boss

  5. #10: Ja, det var sgu lidt af en mundfuld. Jeg følte mig ellers relativt selvsikker, lidt ligesom Scrappy Doo der smider næverne op, når et monster at klar til at plante en hæl i panden på ham. Oh well …

  6. Hahaha! det var altså virkelig underholdende!

    Kan godt genkende den pressede situation som du lige fik vist – ligner mig selv over en gang the surge2 men fedt at se og wow det ser flot ud!