Velkommen til søndag aften på Daily Rush! Det betyder som altid Søndagsspilleren, hvor emnet i aften er en ny bog om den danske spilbranche.

Nogle af jer kender nok #dkgame som det hashtag, der bliver brugt på de sociale medier, når snakken går på den danske spilbranche. Nu indgår det også i titlen på en ny bog fra det danske forlag Character Publishing, nemlig “#dkgame – historier fra den danske spilbranche”.

Bogen er skrevet af Mikkel Lodahl og Jesper Krogh Kristiansen, og med forfatternes egne ord fortæller den “historier fra skyttegravene” fra spilbranchen i Danmark. Den 88 sider lange bog dækker branchen fra år 2000 og frem til nu. De store spillere, du allerede kender, som IO Interactive og Playdead er selvfølgelig med, men også en række indie-udviklere, du nok kommer til at stifte bekendtskab med for første gang.

Bogen fortæller om både store succeser og lige så store nedture, og om de spilhuse der var tæt på at nå gennembruddet, men aldrig fik det. Forfatternes fokus er dels på de mennesker, der skaber spillene, og dels på spilhusene som forretninger med dertilhørende udfordringer med finansiering, forretningsmodeller, kulturstøtte osv. Det betyder samtidig, at hvis man først og fremmest er interesseret i teknologien bag spillene, er der mindre at hente her.

Vi har læst bogen på redaktionen, og herfra giver vi den tommelfingeren op, og anbefaler den til alle, der interesserer sig for den danske spilbranche, og gerne vil vide mere. Bogen kan købes direkte fra forlaget.

De venlige mennesker hos Character Publishing har også givet os tre eksemplarer af bogen, som I, kære Daily Rush’ere, har mulighed for at vinde. For at deltage i lodtrækningen om en bog, behøver du ikke gøre andet end at kommentere herunder. Konkurrencen er åben frem til næste søndag kl. 17, så sørg for at have kommenteret inden da. De heldige vindere bliver annonceret i Søndagsspilleren på Daily Rush søndag aften.

Det med småt: Du deltager i lodtrækningen, når du har kommenteret herunder og i øvrigt opfylder betingelserne for deltagelse. Der udtrækkes tre vindere tilfældigt. Flere kommentarer øger ikke dine vinderchancer. Kun kommentarer skrevet inden den 14. juli kl. 17 deltager i lodtrækningen. Medlemmer af Daily Rush-redaktionen deltager ikke i lodtrækningen. Vindernes brugernavne bliver annonceret på Daily Rush, og vinderne bliver kontaktet direkte via Daily Rushs beskedsystem for at aftale, hvor præmierne skal sendes hen.

28 KOMMENTARER

  1. God søndag! Det lyder da interessant nok! Har aldrig rigtig vidst så meget om den danske spilbranche.

    Fedt I holder spilleren kørende! Love it!

  2. Jeg vil ikke være med i lodtrækningen. Jeg hørte om bogen i troldspejlet podcasten for nogle måneder siden. Det er da fedt at der er et marked for den slags bøger i så lille et land som Danmark.

  3. Så den i Pixel.tv for 1 måneds tid siden, kunne være sjovt og læse den… har kun Master of doom fra spil verden, virkelig også en god bog.

  4. #27 Tværtimod, det er meget high tech. Tænk på det som en cellulosebaseret Kindle, der aldrig skal lades. Til gengæld har den kun plads til én bog…