En regnfuld og blæsende uge er ved at være slut og mandag lurer beklageligvis lige om hjørnet. Men inden det går så vidt, skal vi selvfølgelig lige nå Søndagsspilleren – vores faste mødested på Daily Rush søndag aften. Velkommen!

I sidste uges Søndagsspiller udloddede GuitarLars otte Steam keys til den danske co-op succes Deep Rock Galactic. Konkurrencen sluttede kl. 12:00 i dag, og siden da har den ekstremt avancerede supercomputer i Daily Rush hovedkvarteret arbejdet på fuld tryk med at udtrække vinderne.

Daily Rushs helt egen supercomputer

For lidt siden blev den færdig med sine beregninger, og de otte heldige Daily Rush’ere, der skal en tur ned i hulerne, blev:

  • Smokey
  • Relief
  • Drixx
  • WeezY
  • ScreamingToast
  • Donz
  • ngin
  • Festival_H

Vi ønsker stort tillykke og god fornøjelse med spillet herfra! Vinderne modtager deres Steam key gennem Daily Rushs beskedsystem.

I Deep Rock Galactic kan man spille co-op med op til tre andre spillere. Vi har en tråd i forummet til jer, der leder efter co-op partnere.

Tillykke igen til vinderne og god søndag aften til jer alle, kære Daily Rush’ere.

13 KOMMENTARER

  1. Vildt. Har næsten aldrig vundet noget. Fedt… tak for det. Så må man se om det er noget og om venner også vil det. 😉 vil da prøve det i morgen. Sig til hvis skal lave noget discord, os newbies.