Vi er kommet en uge tættere på jul og søndag aften har igen sænket sig over Daily Rush. Det betyder, at det er blevet tid til Søndagsspilleren og selvfølgelig også endnu en adventskalender. Det er tredje søndag i advent i dag, og gavesæk nummer tre er klar til at blive åbnet. Men før vi når til præmierne, skal vi selvfølgelig først have annonceret vinderne af sidste uges konkurrence.

Vi har trukket fire heldige Daily Rush’ere tilfældigt op af en virtuel hat og vinderne blev:

  • keaon vandt EPOS | Sennheiser GSP 600 gaming headsettet
  • FutteMan vandt brætspillet Magic Maze on Mars og et års medlemsskab af Fantasks klub Dragehulen
  • strayogliste vandt Battletoads (kode til Xbox/PC)
  • Ferslev vandt Ori and the Will of the Wisps (kode til Xbox/PC)

Tillykke til de fire vindere med præmierne! Vinderne får også direkte besked gennem Daily Rushs beskedsystem.

Denne uges pakker kommer vi til om lidt, men først skal vi lige uddele en ekstra præmie. Den går til en Daily Rush’er, som i den forgangne uge i den grad har personificeret den gode Daily Rush ånd. Jeg taler selvfølgelig om Hyldig, som ved et lykketræf endte med en ekstra PlayStation 5. I stedet for at sælge den ekstremt eftertragtede konsol videre til overpris, solgte Hyldig den her på Daily Rush uden profit og med lodtrækning blandt alle de interesserede. God stil, Hyldig! Vi sender dig et sjovt samlerobjekt: Nintendos Game & Watch: Super Mario Bros.

Og lad os så tage et kig på præmierne i den tredje adventskalender! Denne uge har vi en del spil i gavesækken. Tre heldige Daily Rush’ere kan tage turen til Shadowlands, World of Warcrafts seneste expansion, med en spilkode til PC og Mac. Vinderne får den store Epic Edition, som udover Shadowlands indeholder 30 dages game time og en række forskellige digitale goodies.

Denne gang har vi også nogle lækre præmier til PlayStation-folket. To vindere modtager en kode til The Last of Us Part II, som tidligere på ugen løb med en stribe priser under årets The Game Awards. Koden er til PlayStation 4, men spillet kan også spilles på PlayStation 5 via bagudkompatibilitet. Til PlayStation 5 har vi to koder til én af konsollens launchtitler, nemlig Insomniac Games’ Marvel’s Spider-Man: Miles Morales.

Det sidste spil i denne uge er adventurespillet Tell Me Why fra franske Dontnod Entertainment, som mange nok kender fra Life Is Strange. Det har vi en enkelt kode til, som er til PC og Xbox.

Denne uge har vi også et headset på spil. En heldig Daily Rush’er kan snart iføre sig ROCCATs Elo 7.1 USB gaming headset med surround sound. Du kan se headsettet lige her:

Det var denne uges præmier. For at være med i lodtrækningen skal du som sædvanlig bare kommentere lige herunder. Konkurrencen er åben indtil næste søndag kl. 12, så husk at skrive din kommentar inden da. Vinderne bliver annonceret søndag aften i næste uges Søndagsspiller.

Vi takker Activision Blizzard, Sony PlayStation Danmark, Microsoft og ROCCAT mange gange for at have sponsoreret denne uges præmier!

Det med småt: Du deltager i lodtrækningen, når du har kommenteret herunder og i øvrigt opfylder betingelserne for deltagelse. Der udtrækkes ni vindere tilfældigt. Flere kommentarer øger ikke dine vinderchancer. Kun kommentarer skrevet inden søndag den 20. december 2020 kl. 12:00 deltager i lodtrækningen. Medlemmer af Daily Rush-redaktionen deltager ikke i lodtrækningen. Vindernes brugernavne bliver annonceret på Daily Rush, og vinderne bliver også kontaktet direkte via Daily Rushs beskedsystem.

82 KOMMENTARER

  1. Er jeg den eneste, der får en træls popup-reklame, når jeg aktiverer skrivefeltet? Når jeg opdaterer siden, går det væk. Sker på en Oneplus Nord.

  2. Tillykke til de heldige vindere.

    What Spider-Man: Miles Morales. Ville dælme varme godt.

    Godt nok nogle lækkerier i har fået fat i i denne uge.

    Jeg har Tlou 2 i forvejen. Så skulle man blive trukket, må i godt lade den gå videre til at anden heldig vinder😁

  3. Nice, glædelig jul!

    God stil med PS5 konsollen Hyldig.

    PS. Skulle jeg være heldig og vinde “Insomniac Games’ Marvel’s Spider-Man: Miles Morales” – så må i gerne trækket et nyt lod på den. Jeg ejer ikke en PS5 eller kender nogen der gør. God søndag, det der er tilbage af den.

  4. På med vanten igen. Men eh, hvad sker der lige for vamle redirect rekvalmer, når jeg prøver at skrive en kommentar?! Det er simpelthen umuligt, at tappe på kommentarfeltet fra mobil……

  5. Sikke nogle skønne præmier! Miles morales ville ikke være dumt, har stadig ikke noget nextgen spil til min ps5 endnu Tilgengæld har jeg fået spillet Days Gone, som viste sig at være GENIALT! Ghost of tsushima next!

  6. Tillykke til vinderne. Jeg vil da gerne vinde headset eller wow i ugens præmie hvis det er PS ting må den hjertens gerne gå til en anden.

  7. Det er konge med den kæmpe gaveregn fra DR synes bare det er totalt god stil altså, held og lykke til alle og tillykke til alle dem som allerede har vundet.