Velkommen til Søndagsspilleren på Daily Rush – vores faste mødested søndag aften og den sidste bastion inden mandag morgen.

Mange af jer ved allerede, at jeg er ret vild med retrospil. Nostalgi er en del af det, selvfølgelig, men der også bare nogle spil, som glansen aldrig går af. Sådan har jeg det f.eks. med Donkey Kong arkademaskinen, som snart har 40-års fødselsdag. Grafisk er den selvfølgelig vildt primitiv i dag, men gameplayet er bare *chef’s kiss*. Det samme gælder f.eks. også Super Mario Bros. på Nintendo Entertainment System. Grafikken er super begrænset, men gameplayet er altså svært at sætte en finger på – også i 2020.

Men det er bestemt ikke alle spil, der kan tåle at se dagens lys nogle årtier senere. Man kan grave et spil frem, som man husker som helt suverænt og så sidde med en temmelig flad fornemmelse, når man prøver at spille det. Det skete for mig så sent som tidligere i dag, hvor jeg spillede Bewitched fra engelske Imagine til Commodore VIC-20 i VICE-emulatoren.

Det var det første spil, jeg havde til VIC-20. Man styrer en nøgle, som skal finde vej gennem en labyrint. I toppen af labyrinten kan man skifte nøglens farve og bagefter åbne låse med den farve. Samtidig skal man undgå de spøgelser, der huserer i labyrinten. Spøgelser i en labyrint, i øvrigt… det virker bekendt?!

Da jeg prøvede spillet i dag, var det en noget anden oplevelse, end jeg husker fra dengang. Jeg kan godt leve med at hverken grafikken eller lydene (musikken vender vi tilbage til) er noget særligt, men gameplayet er virkelig frustrerende – grænsende til dybt irriterende. Jeg klarede cirka 10 minutter, før det blev for meget.

Og musikken… Musikken er en version af Greensleeves, som er et stykke engelsk folkemusik fra 1500-tallet. VIC-20’s lyd var ikke specielt god og musikken har ikke klaret oversættelsen til 8 bits særligt godt. Heldigvis kan man vælge at slå musikken fra, når man starter spillet. Faktisk er musikken så enerverende at høre på, at alle de videoer af Bewitched, der ligger på YouTube, har slået musikken fra. Fornuftigt.

Hvilke gamle spil har I gravet frem, kære Daily Rush’ere, som ikke har overlevet tidens tand?

6 KOMMENTARER

  1. Hehe, jeg tror næppe det er nogen hemmelighed at Command & Conquer ikke har klaret den for mig.

    Jeg fik en cirka-agtig oplevelse dengang jeg gik amok på Borderlands.
    Efter at have givet den gas med Pre-Sequel, fik jeg fat i 1 og 2.
    Jeg endte med at opgive 1’eren, simpelthen fordi interface var for træls. Det ærgrer mig egentlig en del, da jeg har hørt så meget om historien.

  2. Jeg får nok aldrig rørt et Final Fantasy-spil som er ældre end VII. Det spil er i forvejen ikke ældet med ynde, og jeg frygter at de endnu ældre spil, bliver for tunge at starte op i dag. Det er en skam, for jeg tror virkelig jeg går glip af noget godt…

  3. Jeg spillede Wasteland 2 og var vild med det.
    Ventetiden på Wasteland 3, ville jeg derfor selvfølgelig fylde ud med det originale Wasteland. Jeg var også positivt stemt, lige indtil jeg skulle i kamp første gang. Kæft det fattede jeg hat og briller af.
    Så efter at være blevet slagtet af nogle kaniner en håndfuld gange, kom jeg frem til at jeg må nøjes med at se frem til 3’eren

  4. Det er ikke helt et retro spil, men jeg havde samme oplevelse dengang jeg satte min ben igen i wow classic. I starten var det en fint fornemmelse oplevelse, men senere hen havde jeg ikke samme følelse, som jeg havde fra de gamle dage af wow classic.

    Super mario bros. 3, Mega man 2, The Guardian Legend og andet. Kan jeg sagtens finde på og hive frem til Nes idag.