Foråret er for alvor over os og samtidig begynder Danmark så småt at åbne op efter lockdown. Søndagsspilleren har været med dig hele vejen og det vil den også være fremover. Sommer eller vinter, lockdown eller ej – Søndagsspilleren er og forbliver vores faste mødested på Daily Rush hver søndag aften. Velkommen!

Aftenens emne er stemning i spil. Et godt spil har mange ingredienser: Gameplay, grafik, historie, lyd, netkode, musik, tema, stabilitet osv. Hvad man lægger mest vægt på, er selvfølgelig helt individuelt. Én af de ting, der er vigtige for mig personligt, er stemningen. Den kan være svær at definere, men for mig dukker den op, når spillets grafik, lyd og tema går op i en højere enhed.

Et eksempel er Deep Rock Galactic, som jeg spiller en del for tiden. Spillet foregår i huler dybt nede under planeten Hoxxes IV’s overflade, hvor man skal indsamle mineraler, klare forskellige missioner og overleve planetens ret aggresive dyreliv. Der er fire forskellige klasser, man kan spille, og gameplayet er super tight. Men oven i det er der bare en rigtig fed stemning i spillet.

Når jeg spiller Deep Rock Galactic, får jeg virkelig en følelse af at jeg udforsker huler på en fremmed planet, hvor der lurer farer rundt om hvert hjørne. En lille, klaustrofobisk gang kan pludselig munde ud i et kæmpe kammer, som det begrænsede lys kun afslører et lille hjørne af, men man kan høre ét af de helt store monstre på den fjerne side… Jeg får helt lyst til at spille, bare ved at skrive det her

Et andet spil, der gav mig noget af samme fornemmelse, var det originale Everquest. Specifikt at der virkelig var forskel på dag og nat i spillet. Om natten kunne man ikke se en hånd for sig og det betød noget at blive tæt sammen – især hvis man var inde i et lidt for farligt område. Den intense stemning blev kun stærkere af, at det modsat World of Warcraft faktisk havde konsekvenser at dø i Everquest. Det satte det hele noget mere på spidsen.

Er stemning i spil vigtigt for jer, kære Daily Rush’ere? Og hvilke spil har givet jer de bedste oplevelser på den konto?

14 KOMMENTARER

  1. Når vi bare snakker stemning så er det første spil jeg kommer til at tænke på “Clive Barker’s Undying” Den gang det var nyt og flot var jeg enormt imponeret over stemningen i det spil

  2. Stemningen kan gøre så meget for et spil, en af de spiloplevelser jeg har haft hvor jeg syntes stemningen fylder rigtig meget, er “God Of War” fra 2018. Følelsen at gå nede på den snedækkede jord og kigge op på de enorme bjergtoppe mens det ultraseje soundtrack spilles er bare så episk og storslået.

  3. Stemning er svær at definere, men jeg tør godt vove pelsen ved at nævne Inside. Hele det visuelle udtryk, den simple styring og det elegante lydbillede gav virkelig følelsen af hjælpeløshed, som netop også var intentionen. Intet mindre end et mesterværk.

    Derudover vil jeg også gerne fremhæve The Witness, The Evil Within 2, TESV: Skyrim, God of War (2018) og The Last of Us. Her kan man snakke om at den rette stemning medvirker til indlevelsen.

  4. Stemning i et spil er helt sikkert en kompleks størrelse. Min liste med spil med super stemning kan sikkert blive rigtig lang hvis jeg tænker for længe over det, men nogen af de vigtigste:

    UFO: Enemy Unknown (1994): Crazy intens og skummel stemning – specielt af et spil for sin tid. Totalt nøjer når man især i spillets første del som totalt underdog skulle kæmpe til fods imod aliens.

    Command and Conquer (1995): Universet, karaktererne, historien og ikke mindst også musikken gav den fedeste stemning hele vejen igennem de fede SP kampagner.

    The Witcher 3: Virkeligt unik og dragende stemning i dette spil hele vejen rundt. Finder stadig jævnligt tilbage i det for en stund for at nyde godt af det

    Frostpunk: Spillet er egentlig meget minimalistisk, men den unikke grafik og setting og den klaustrofobiske følelse i ens alt for trange iskolde by var virkelig veludført med at opbygge sin helt egen dragende stemning.

    Subnautica: Det mest stemningsfulde spil jeg har spillet i nyere tid. Et spil der i hovedsagen pga. den helt unikke stemning gik mig til at liige ville spille en halv time mere

  5. #0

    Husker første gang jeg, som dark elf, kom ud af skoven, og så en solopgang i Everquest 1. Hold da helt kæft, jeg blev blæst væk.

    Den oplevelse er aldrig blevet overgået siden. Første MMO i første person, og hvilken verden.

    Husker mørket om natten. Den rædsel man var udsat for, ved den mindste lyd.

    Corpse runs.

    Husker også den generelle panik der bredte sig på trange steder, når der blev råbt TRAIN!. Folk sprang til alle sider.

  6. Når der snakkes stemning, så kommer jeg først til at tænke på Silent Hill. Særligt mindes jeg, da jeg som teenager satte 2’eren på for første gang. Jeg elskede 1’eren, og jeg var totalt pumped og klar til 2’eren. Jeg lukkede alt lys ude og satte mig med hørebøffer på. Stemningen var så tyk, at den kunne skæres med en kniv, og jeg rystede i bukserne. Jeg elskede det.:D

    Seneste spil, hvor stemningen virkelig fyldte noget for mig, var nok The Legend of Zelda: Breath of the Wild. Jeg var totalt opslugt af den verden, og jeg kunne bruge time efter time på bare at udforske den næste bakketop. Det var næsten som at være på en fed vandretur IRL.:)

  7. Ingen nævnelse af RDR2 endnu…?? Okay! Så kommer den fra mig: stemningen i RDR2 er fuldstændigt latterligt tyk. Alt fra grafik, historie, skuespil, lyd, musik, stabilitet, humor, fremragende animationer, hygge og uhygge. Det HELE er der. Jeg har spillet det så hamrende meget og jeg har STADIGVÆK ikke kradset i overfladen af crafting-delen, som følger med det at være jæger. Og det er lige præcis den måde, jeg genspiller det på lige nu: jæger! Langt størstedelen af mine penge kommer fra jagt og jeg crafter alt mit tøj og grej. Laver lejr hver nat, brygger medicin, laver ammunition og mad. Studerer alt dyrelivet og skyder kun dyr med perfekte pelse for max indtjening og crafting muligheder. Jeg skal tidligt op på job i morgen, men jeg kunne simpelthen ikke lægge controlleren fra mig! Dét er et tegn på et bundsolidt gameplay!!

  8. Jeg vil stadig påstå at Half-Life spillene er mesterværker i at skabe den rette stemning.

    Og som #7 nævner, er der nok ikke mange andre spil der kommer tæt på RDR2 når det kommer til indlevelse og det at leve i det vilde vesten.

  9. For mit vedkommende er det helt klart de gode gamle Resident evil spil med pre rendered baggrunde der har den bedste stemning.

  10. Ahja gode gamle EQ.
    Intet som at løbe rundt i en skov, hvor monstrene er omkring level 5-6 stykker, men så blev det nat og så spawnede der monstre som var level 50-55. Det var umuligt at få hentet sit lig uden hjælp fra sine guildies som var højere level. Good times…

  11. Noget af det første jeg husker var Resident Evil 1. Kæft det var godt, men hvad jeg husker mest tydeligt er Half Life 2, Ravenholm banen.
    Stemningen i hele spillet var fantastisk, men lige netop denne bane glemmer jeg aldrig. Lydene, lyssætningen og kragerne i baggrunden.
    Dét er spildesign 😃

  12. Alien Isolation har nok ramt atmosfæren 99,9/100 – det giver mig seriøst noia og har heller ikke kunnet gennemføre det. Subnautica har også en sindsyg go’ ambiance. Mass Effect er også deroppe af….