Tempus fugit: Du kigger den anden vej et øjeblik, og pludselig er weekenden gået. Men ikke engang tidens ubønhørlige fremmarch kan standse Søndagsspilleren – vores faste mødested søndag aften lige her på Daily Rush!

Som I måske har bemærket, har vi skruet lidt ned for nyhedsdækningen de sidste uger, mens Daily Rushs skribenter holder en velfortjent sommerferie. Redaktionen er dog på ingen måde lukket, og sommervarmen til trods har vi stadig noget spændende indhold på vej til jer!

Tidligere på ugen var vi så heldige at få et interview med SteelSeries’ grundlægger, Jacob Wolff-Petersen. Vi talte med Jacob om gaming, iværksætteri, SteelSeries’ DNA og meget mere. Resultatet kan du læse i næste uge.

Sidst i næste uge drager undertegnede afsted til London for at deltage i den første QuakeCon Europe event nogensinde. I Europa varer QuakeCon to dage, hvor fredag er for presse og medier og lørdag er åben for alle.

Om fredagen får Daily Rush noget kvalitetstid med Doom Eternal, hvilket selvfølgelig munder ud i et grundigt preview af spillet her på sitet. I får naturligvis også en reportage fra det første europæiske QuakeCon event.

Det var lidt om hvad der foregår på redaktionen i disse dage. Hvad bruger I, kære Daily Rush’ere, sommerferietiden på?

10 KOMMENTARER

  1. Har lige fået mit første, rigtige job, siden jeg blev uddannet efteråret ’17, så tiden går bare med arbejde, men det gør mig sgu ikke noget. Det er dejligt at have et job på gamingfronten blir det til nba 2k19, Uncharted 4 og lidt mobilspil (plejer ellers ikke at spille spil på mobilen).

  2. Lyder spændende angående interviewet med Jacob Wolff-Petersen, glæder mig til at læse det! Hvad sommeren angår; den står egentlig bare fortsat på arbejde, lidt gaming i fritiden, og ser ellers virkelig frem til WoW Classic i slutningen af næste måned.

    Har tilmed fået fri for at kunne dedikere en god portion tid til det, nostalgi here we come!

  3. Her er der først ferie igen om små 14 dage og den står på Smukfest.

    Imellemtiden er jeg underholdt af Warframe samt mit MagicMirror projekt

  4. Ser frem til det interview. Vi (CoE back then) havde dem som sponsor, hvilket jeg kan huske var ret vildt om end det var noget andet den gang. Men alligevel, hvis man tænker på hvad det er i dag.

  5. Min sommer bliver brugt på frivilligt arbejde på hhv. Roskilde Festival og Grøn-touren. Det er derfor jeg har været ret så fraværende de sidste mange uger.

  6. Telt tur til sydNorge i denne uge, her er skønt nok til at bade i søerne! Absolut afbræk fra hverdagens arbejde og stress , godt med et mentalt reset …
    God sommer til jer andre også!

  7. Er blevet helt pjattet med at sidde og hygge mig i sofaen med konsol gaming og meget linære spil, istedet for alle de MMO, online og komplekse spil jeg ofte fordyber mig i på pc. Kom igennem Last of US forleden og derefter klarede jeg Uncharted 1… nu er turen kommet til 2eren. Så mange fede titler til PS4

  8. Første ferie med familien, 5 år siden jeg har holdt en ferie der ikke knytter sig til hjemmet. Anledningen var et bryllup i Sverige, og så kunne vi ligesågodt leje en hytte nogle dage når vi nu alligevel var udenbys. Det betyder også at teenageren var hevet ud af hulen, så vi fik snakket meget om gaming (og internetkultur) – i gamle dage og så nu… Han gamer rigtig meget…