Det er endnu en gang blevet søndag aften her på Daily Rush, og det betyder som sædvanlig, at det er tid til Søndagsspilleren. Velkommen!

Først og fremmest skal vi undskylde for, at der ikke var nogen Søndagsspiller i sidste uge. Der gik desværre ged i planlægningen, og det er vi kede af! Som et plaster på såret får I en dobbelt så god Søndagsspiller i dag

I aften vil jeg gerne tale om at prøve spil udenfor de genrer, vi normalt dyrker. De fleste af os har nok nogle spilgenrer, vi normalt holder os til: Strategi, RPG, FPS, MMO, MOBA osv. Det betyder på den ene side, at når man starter på et nyt spil, kan man med det samme bruge en del skills, man har opbygget gennem tiden. På den anden side betyder det, at man ikke altid får prøvet nye spil, der ikke minder om noget, man har spillet før.

Sådan havde jeg det med Farming Simulator. Som nævnt i Gratis spil-tråden kan 19-versionen downloades gratis lige nu, og jeg tænkte, at jeg ville give det et shot. Og i dag har jeg så siddet og pløjet, sået og høstet til min egen store overraskelse

Jeg var bekendt med spillets eksistens, og at det faktisk er ret stort. Det har solgt millioner af eksemplarer, har en e-sport liga (!) og et aktivt modding community. Jeg havde bare sådan mere eller mindre principielt afskrevet det som værende ikke noget for mig, men ikke desto mindre har jeg altså hygget mig rigtig meget med spillet i dag.

Har I, kære Daily Rush’ere, haft nogle gode spiloplevelser, hvor I bevægede jer udenfor jeres normale genrer?

8 KOMMENTARER

  1. Er man lidt dreng paa bunden og kan lide maskiner, saa er farming simulator og navnligt med det mere en store moddingcommunity helt klart pengene vaerd . . .

  2. Sjovt, jeg har også siddet og spillet det idag, ind imellem et par runder tarkov, et par episoder af første sæson af “the good doctor” som faktisk er rigtig go’ og så selvfølgelig min nye hvervede kæmpe interesse for VR som indtil videre kun har udfoldet sig til uhensigtsmæssig brug af F5 på valve index’s store page

  3. Prøve noget nyt ? Nææhh det ikke noget for mig ;).

    Hvis jeg spiller er det for at slappe af.. så skal der ikke være information overload eller på nogen måde tæt på.

  4. Det er lidt på samme måde jeg har det med Euro Truck Simulator 2. Det er en af top-scorerne blandt mine Steam titler målt på hvor mange timer jeg har spillet. Det er svært at forklare, men det kan bare noget trods et simpelt gameplay og modding communitiet er kæmpe og virkelig dygtige.

  5. Jeg kan bare gå hen til min nabo og tilbyde at pløje alt det jeg vil…..det er måske sjovere på computeren….mæææn..jeg springer over.

  6. Anno 2070 er klart et godt eksempel for mit vedkommende. Havde aldrig prøvet den slags rts uden et egentligt, gennemført krigselement, så jeg var skeptisk, men det er dags dato et af mine mest spillede spil. Og nu tror jeg, jeg bliver nødt til at hente det seneste Anno 1800!

  7. Spinires er nok i nyere tid det mest ‘nye’ slags spil jeg er hoppet på. Super hyggeligt især sammen med en flok venner at haule træstammer igennem russisk mudder og pløre 😃