Morgenspilleren, aftenspilleren, fredagsspilleren, weekendspilleren… Spillere i alle afskygninger har været tradition på Daily Rush i mange år, og det bliver de ved med at være. Så hent en kop af din foretrukne varme drik, sæt dig godt til rette, og nyd det sidste af weekenden sammen med os andre.

Lad os starte med det oplagte spørgsmål: Hvorfor “Nintendo edition”? For nylig opfordrede vi alle, der går rundt med en gaming-journalist i maven, til at ansøge om at blive én af vores nye skribenter. I dag kan vi så med stor glæde præsentere det første af flere nye ansigter på redaktionen.

Men så nyt er ansigtet faktisk ikke, for der er nemlig tale om en Daily Rush’er med over 24.000 forumindlæg på samvittigheden under bæltet, og hvis forumsignatur indtil for nylig var “DR’s uofficielle Nintendo-redaktør”.

Nintendo-fanatiker med 24.000+ forumindlæg? Der kan kun være tale om én person, så byd varmt velkommen til VampiricEye! Han starter op hen over de kommende uger, og vi glæder os allerede til at følge bedre med i nyhederne fra Nintendo-verdenen. Den opmærksomme læser bemærker selvfølgelig også, at han allerede har rettet sin forumsignatur til

Apropos Nintendo fik jeg langt om længe købt en Nintendo Classic Mini i går (bedre sent end aldrig, am I right?). Hvilket konkret betyder, at jeg bl.a. har brugt weekenden på at blive spanket af Castlevania. Mange spil fra 80’erne kan ikke rigtigt tåle dagens lys i 2019, men Castlevanias gotiske action holder stadig. Og ser du Castlevania-serien på Netflix, skylder du dig selv at prøve det oprindelige spil.

Hvad har I brugt weekenden på?

16 KOMMENTARER

  1. @vampiriceye tillykke med udnævnelsen 😀 og perfekt timing fra min synsvinkel: vi har lige fået en Nintendo Switch i huset i fredags, så den må du meget gerne tage under kærlig behandling.

  2. Der har vel sådan set altid været alt for lidt om Nintendo på DR. Hvis man vil have det anderledes, så må man jo gøre det selv.;)

    #1 Tak.:)

    #2 Tak.:)

    #3 Hehe, vi må se, om jeg kan ramme noget af det, du ønsker. Jeg kommer selvfølgelig til at dække Nintendo som helhed, men jeg forventer da, at der kommer til at være et stort fokus på Switch. Også selvom Nintendo stædigt forsøger at holde liv i 3DS.;)

  3. Men de 3-4 gode spil som kommer til denne Nintendo generation er jo allerede ud. Så hvad skal manden skrive om indtil næste generation? =]

    Er stillingen Nintendo-redaktør ikke i virkeligheden mere et vikariat? :p

  4. WOW tillykke, helt sikekrt den rette rusher til jobbet SYnes også interessen for switchen er steget markant herinde over det sidste år så skønt at se.

  5. #11 Jeg tager æren for halvdelen af de Switches, der står rundt omkring i de små rusher-hjem. Nintendo bør sende mig en check.:D

    #12 De lavede slet ikke “Nintendoer” dengang. De lavede Hanafuda kort.:) Og så vidt jeg ved, så laver de dem faktisk endnu.

    #13 fist bump