Brev og fyldepen

Endnu en weekend er gået alt for hurtigt, og mandagen nærmer sig med hastige skridt. Heldigvis kan vi lige nå den ugentlige Søndagsspiller, hvor vi søndag aften mødes lige her på Daily Rush og taler om vores allesammens yndlingshobby. Stay a while and listen!

Aftenens emne er de spilfeatures, som ville gøre vores liv meget bedre, hvis altså bare spiludviklerne ville implementere dem

Min egen drømmefeature er, at spil skal hjælpe én med at komme i gang igen, når man vender tilbage til dem efter en lang pause. Lad mig give et eksempel:

I en periode spillede jeg Blizzards Overwatch ganske intensivt, men pga. andre spil og IRL-aktiviteter har jeg ikke spillet i efterhånden meget lang tid. I mellemtiden har udviklerne hos Blizzard bestemt ikke ligget på den lade side; nye helte, nye baner og ikke mindst rigtig mange balanceændringer er kommet til, siden jeg spillede sidst.

Hvad gør man, hvis man gerne vil have overblik? Overwatch har allerede en masse statistik på mig: hvilke helte jeg spiller mest (Mercy FTW!), hvilke baner jeg foretrækker osv. Mit ønske er, at når jeg starter Overwatch igen, bliver jeg præsenteret for et personaliseret resumé af ændringer og nye features, der fortæller mig, hvad lige præcis jeg skal være særligt opmærksom på.

Det kunne f.eks. være ændringer til Mercys ultimate ability, balanceændringer der særligt påvirker Mercy, sammenligninger mellem Mercy og de nye supportklasser, justereringer til de baner, jeg har spillet mest, osv.

Selvfølgelig med indbygget intelligens, sådan at hvis der f.eks. har været flere ændringer til Mercys ultimate, har jeg kun brug for at høre, hvordan den nuværende forholder sig til hendes ultimate, da jeg spillede sidst. Ændringer, der er blevet rullet tilbage i mellemtiden, slipper jeg helt for at høre om, naturligvis.

Med den feature ville jeg hurtigt være inde i kampen (bogstaveligt) igen. Om den nogensinde bliver udviklet, er dog tvivlsomt. Udviklerne har begrænset båndbredde, og balance, bugfixes og nyt indhold vil givetvis altid være en højere prioritet, men i klummen her har vi lov til at drømme

Hvilke nye, spændende features vil I, kære Daily Rush’ere, gerne se i fremtidige spiludgivelser?

12 KOMMENTARER

  1. Bedre mulighed for Quick save på konsoller. Fallout 4 klarede den med sølle to knaptryk, og jeg kender ikke til andre spil, som er bare tæt på at have noget tilsvarende.

  2. Mulighed for quickstart af et spil, i dag har de fleste spil mindst 5(lavt sat) tvunget start billeder man skal igennem før man blot kommer ind til hovedmenuen, efter man har set det kunne det være fedt man kunne få lov at skippe det næste gang man logger ind.

    Billeder vi godt kan leve uden…

    1. This game uses an autosave feature that looks like THIS. – Who cares?
    2. TITEL PÅ SPIL med undertekst der læser “press “key” to continue” – Ofte billedet lige før hovedmenuen – hvilket formål tjener dette pitstop før hovedmenuen?
    3. Disclaimere der fortæller at ting i et videospil ikke nødvendigvis er 100% virkelighed – hvis ikke du kender forskellen på virkelighed og spil så burde du nok slet ikke spille til at begynde med.

    Og så burde der være en lov der sagde at hvis et spil har grafik settings som kræver genstart af spillet, så SKAL der være en menu til dette FØR spillet starter så man kan sætte det op inden man loader ind.

  3. En recap funktion til spil, som du siger. Når jeg har været væk fra Sekiro i en måned, og dykker ned i det igen, så stik mig lige en cinematic på 2 minutter, der recapper hvor og hvem jeg har knaldet i spillet. Så jeg har en gisning om hvor jeg skal hen. Istedet for jeg står med pi**en i postkassen og ikke ved hvor jeg skal hen!

  4. Noget så simpelt som at man kan skippe/pause cut-scenes. Indtil videre har Deus Ex: Human Revolution har været et af de få spil som har fattet dette.

    Jeg er vild med single-player spil, og vil derfor gerne have det hele med, hvad der især er relevant i diverse cut-scenes. Når man imidlertid har påbegyndt et nyt spil, er det meget sjældent, at spillet fortæller én om man i første omgang kan gøre dette.

    Tør sjældent (på et første playthrough) at trykke ESC eller lign. fordi de fleste spil nok bare vil skippe cut-scenen, hvad jeg ikke gider.

  5. #4 +1

    Der er rigtig mange spil som også skjuler “press this to skip” knappen, så skal man gætte sig til hvad den er før den bliver synligt, giver ingen mening.

  6. Bedre local co-op.

    Tag eksempelvis FIFA-serien. Her er der naturligvis mulighed for at spille lokal multiplayer i mange modes. Men ingen af dem gør det særligt godt. Det kunne være rigtig lækkert med skræddersyet co-op, så man kan se statistikker for hver enkelt spiller. Og nå ja, så en dedikeret co-op mode (eksempelvis i Ultimate Team), hvor man kun møder andre co-op hold. Det er altså de sjoveste kampe.

  7. Me : Saves game
    Me, 1 millisecond later : Exits game
    Game : Warning, you will lose all progress since you last saved !

    o.O

  8. #5 Det simpelthen så træls når man skal sidde og gamble med et nyt spil både om man KAN pause en cutscene, eller skippe den, og hvilken knap det er.

    Nogle gange kan man ikke skippe, men godt pause, nogle gange er det ESC man pauser på, nogle gange SPACEBAR.

    Andre gange kan man godt skippe, men ikke pause!

    Og en gang imellem kan man endda både skippe og pause, men så skal man stadig selv finde ud af om det er ESC eller SPACEBAR der pauser eller skipper, eller en helt tredje knap.

    Har godt nok misset mange cutscenes igennem tiden fordi spiludviklerne ikke kan blive enige om hvad de forskellige knapper skal gøre/fordi de ikke bare viser os hvilken knap det er.

    I mit hoved burde ESC bare altid være pause, og SPACEBAR altid være skip.

  9. #10 Hmm, kan godt følge din logik, min logik er nok mere at ESC i 99% af spil er pausemenuen hvor man alligevel gemmer og ændrer på indstillinger osv når man faktisk er i gang med at spille.

    Personligt bruger jeg heller aldrig SPACEBAR til YT og lignende for det er som om hvis man ikke har fået “fokus” det rigtige sted så scroller SPACEBAR bare ned på siden i stedet for at pause

    Hvis jeg f.eks. vælger en tilfældig YT video lige nu så scroller SPACEBAR bare ned, det er først efter jeg har klikket på play knappen med musen så videoen pauser at den så virker.

    Men uanset hvilken logik man følger ville problemerne vel kunne løses ved bare at vise på skærmen hvad knapperne gør, og så lade dem fade ud hvis man ikke trykker på dem.

  10. Jeg er også enig i at “mellemrum” skal pause og “esc” skal skippe.

    In game skal Esc dog stadig være MENU knappen som så samtidig virker som en live pauseknap.