Der er stadig et par timer til solen går ned, men det er ikke desto mindre søndag aften, og her på Daily Rush betyder det, at det er blevet tid til Søndagsspilleren.

Den anden dag blev jeg spurgt: Hvad er dine tre all-time favoritspil? På overfladen ikke noget svært spørgsmål, men bestemt ikke let at svare på. Til en start er der lavet ufatteligt mange gode spil gennem de sidste fire årtier. Og hvad skal man rangere dem efter? Gameplay, grafik, stemning, historie eller noget helt femte?

Efter noget betænkningstid besluttede jeg mig for, at jeg ville vælge de spil, jeg har haft de bedste oplevelser med i tidens løb. Med det udgangspunkt endte jeg med at svare de tre spil herunder.

Nummer 3: StarCraft

Da StarCraft udkom i 1998 var jeg på ingen måde nogen rutineret RTS-spiller – nærmere tværtimod. Men min kollega Fafner overbeviste mig om, at spillet skulle prøves, og det førte til rigtig mange sjove oplevelser på Battle.net. Jeg var nok mere en entusiastisk end decidedet god StarCraft-spiller, men jeg hyggede mig rigtig meget med at nørde Terran build orders og selvfølgelig hænge ud i StarCraft DNK-1 med Fafner og co.

Nummer 2: Quake III Arena

Modsat StarCraft havde jeg spillet en hel del FPS, da Quake III Arena udkom. På Quake3.dk – dengang før Daily Rush – fyldte spillet i sagens natur også rigtig meget. Jeg var på fra den første Q3Test udkom, og jeg elskede virkelig alt ved det færdige spil. For mig vil det altid være arena shooter’en over dem alle, men her en del år efter kan jeg måske godt overtales til at indrømme, at Unreal Tournament også var ret godt

Nummer 1: World of Warcraft

Selvom jeg ikke aktivt har spillet World of Warcraft i efterhånden nogle år, er det stadig ubetinget det spil, jeg har haft de bedste oplevelser med. Jeg var mest aktiv i vanilla og cirka frem til Cataclysm, og jeg begyndte at raide for alvor i The Burning Crusade. Efter et par forsøg fandt jeg en rigtig god guild, og på det tidspunkt var det som om alle spillets elementer klikkede på plads og gik op i en højere enhed. De aftener med raids – og for den sags skyld også bare farming og guild chat hygge – ser jeg tilbage på som nogle af de bedste gaming minder overhovedet.

Det var mine tre all-time favoritspil, og nu vil jeg gerne stille spørgsmålet videre til jer, kære Daily Rush’ere. Hvad er jeres top tre, og hvorfor er det lige præcis de tre spil?

54 KOMMENTARER

  1. Gode valg, og god idé at vælge ud fra store oplevelser man har haft i spillene.

    Mine valg ville nok derfor være:
    3. World of Warcraft
    2. The Witcher 3
    1. Quake 3 Arena

    Nr 1 og 3 har jeg haft vildt vildt mange gode timer med, i multiplayer, sammen med gode kammerater og fik masser andre bekendtskaber der I dag stadigvæk er relationer til.
    The Witcher 3, står for mig som den ultimative single player oplevelse.

  2. Jeg er nok nødt til at basere mine valg på, hvor mange timer jeg har lagt i spillene, og hvor meget de har fyldt i min bevidsthed efterfølgende. Som det også nævnes, så er det næppe svært at diske op med en top 50, men da der nu skal barberes helt ned til tre, så ser min liste nok således ud:

    1: Skyrim
    2: Diablo II inkl. LoD expansion
    3: Final Fantasy VII

    Jeg har virkelig lyst til at nævne alle boblerne, men jeg er sikker på, at mange af jer andre, kommer til at remse nogle af dem op for mig

  3. Jeg er måske ikke hvad man vil kalde en typisk gamer, det vil man også kunne se på min Top 3, som ser sådan her ud:

    1. Championship manager / Football Manager. Har spillet det siden 1995
    2. TrackMania. Nok det spi jeg gennem tiden har lagt næstflest timer i, efter CM/FM. Det er så hyggeligt et lille tidsfordriver spil.
    3. Det må blive Warlords franchisen

  4. Jeg er hovedsagligt til singleplayer spil og har derfor klart de bedste minder med spil som på en eller anden måde har fede historier.

    1. Fallout 2 (og generelt franchisen, dog ikke 76, har ikke spillet det)
    2. Monkey Island (de tre første i serien)
    3. Half Life 2

    Om det er lige præcis er den ene før den anden er svært at sige, men alle har haft noget som er ualmindeligt godt.

  5. 3 er simpelthen for lidt, men jeg skal gøre mit bedste for at svare alligevel. Jeg vurderer spillene ud fra, hvor lang tid jeg brugte på dem og hvor meget de fik mig til at glemme alt omkring mig.

    1. Diablo 2 m. udvidelse. Den absolutte favorit. Fængende univers, stemning og gameplay udover det sædvanlige.

    2. The Last Of Us. Fremragende historie og skuespil taget i betragtning af, at det “bare” er et spil. Aldrig har jeg følt så meget med karaktererne i et spil før.

    3. TES: Oblivion. Fuldstændigt magisk verden understøttet af et helt fantastisk soundtrack. Skyrim kommer uhyggeligt tæt på, men Oblivion var spillet, der fik mig ind i TES-verdenen.

  6. Diablo2 LoD
    HoMM3SoD
    MM7

    Er de første der kommer frem, men efterfølgende kommer der jo så en helt masse andre titler frem som jeg også gerne ville sige var på top 3. Men det er vel fordi de har skilt sig ud på forskellige måder hvor de har overgået de nævnte 3. Fx, er det ikke i nogen af de 3 jeg har haft den bedste multiplayer opblevelse, for så ville listen pludselig hede.
    Alien Swarm: Reactive Drop
    Dungeon Defenders
    Deep Rock Galactic
    Samtidig er det nok heller ikke dem der har holdt mig mest fanget mens jeg spillede dem for der kommer FarCry1, HalfLife1 og Spyro2 helt sikkert på.
    Men holder fast ved de første 3 er dem der har betydet mest for mig og derfor må være min all time favoritter

  7. 1) Bf1942
    2) wow
    3) der er sgu for mange der trænger sig på så vil bare nøjes med de to spil der i særdeleshed har udmærket sig hos mig.

  8. Nemt nok:

    1) Starcraft (og nu Starcraft II — jeg vurderer det som det samme spil)
    2) Warcraft II
    3) Europa Universalis IV

    Man burde måske også have en indie-liste?

  9. 1. Mass Effect. Især etteren, men hele serien inklusivt Andromeda har givet mig så mange timers underholdning. Jeg elsker den spil serien.

    2. Mafia 1. Jeg elskede det første spil i Mafia serien og har spillet det mange gange. Det er så fantastisk stemningsfuldt og en god historie.

    3. WoW. Suverænt det spil jeg har brugt flest timer på gennem årene. Særligt tiden med vanilla og raiding gennem MC, BWL og så videre gav nogle fede oplevelser.

  10. 1. Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty – stadig den mest episke oplevelse jeg nogensinde har været igennem med et spil. Det fik for alvor mine øjne op for serien og Hideo Kojimas genialitet.

    2. Mass Effect 1 – et af de spil jeg ikke var superglad for i de første par timer, men som jeg endte med at blive fuldkommen opslugt af, jo længere jeg kom.

    3. World of Warcraft (classic) – det er jo ikke for sjovt, at jeg glæder mig som et barn til den 28/8!

  11. Diablo II LoD
    Quake III
    Mirrors Edge

    Der er så mange andre spil som kommer tæt på, som fx Portal 1+2, Diablo (1), Destiny RoI, WarCraft III, m.m.

  12. 1. Football manager… har været med på vognen siden 99/00 med min. 400 timer i hver frem til 16 ish. Så faldt timerne list
    2. Heroes of might and magic 3. Spiller det stadig flittig i dag
    3. Company of heroes 1+2 har lagt måske 4000 timer i de spil.

    Så er der close runners up
    D2 m. LoD expansion – stadig det bedste hack and slash
    Skyrim
    Fallout new vegas – bedste fallout spil i min bog

    De kunne alle gå ind i top 3 og det var for svært at vælge

  13. 3. Curse of Monkey Island
    – Et spil der på mange måder definerede min barndom. Elskede humoren og puzzlesne. Og det var hundesvært når man ikke bare lige kunne google sig til løsningen eller en walkthrough. Spiller det igen ca hvert andet år for nostalgiens skyld
    2. World of Warcraft
    – Jeg er nødt til at pege på WoW som nr 2 set på antal timer jeg har brugt på det spil gennem tidens løb. Selvom Quake III også står tæt på
    1. Rocket League.
    – Kontroversielt valg måske, men nærmest det eneste jeg spiller efterhånden. Det er perfekt at samle op til et par enkelte kampe såvel som en længere session. Og jeg kender ikke andre spil der på samme måde virkeligt føles som en ægte holdsport. Når man spiller med den samme person igen og igen lærer man virkeligt at tænke symbiotisk og ved altid hvor den anden er og så kan man virkeligt begynde at perfektionere sine rotations.

  14. Everquest – Nok det spil jeg har brugt mest tid på overall.
    Civilization (Har nok spillet nr. 1 mest).
    Starcraft (både 1 og 2).

  15. Det er svært… Bliver nødt til at lave en top fire…

    1) World of Warcraft
    2) Witcher 3
    3) Europa Universalis 4
    4) Football manager

    Fordelingen kan svinge lidt…. Europa Universalis er mit go to spil, og jeg finder altid nye udfordringer deri. Det er svært at lære og mega dyrt for alle dlcer, men nej, hvor er der mange timer i det spil.

  16. Sjovt at læse hvad i andre har på jeres top 3 liste. Flere af spillene har jeg aldrig spillet.

    Min top 3

    3. SimCity
    2. Theme Hospital
    1. Dune 2

  17. 1. Rtcw. Spillede det aaaalt for meget, men var 2 gang til lan i England takket være det. Min uddannelse havde slet ikke godt af de mange timer og lange nætters prac, men det var for fedt. Det teamwork det spil krævede, har jeg ikke fundet i noget andet spil.

    2. Civ. Uanede mængder timer er røget i det spil. Helt fra amiga dagene hvor man skiftede mellem 4 disketter. Er dog faldet af på den i de senere versioner.

    3. Den er svær. Det er mange boblere. Valget falder nok på darkfall. Raids i store grupper gennem et helt map, sieges med store alliancer flere steder på mappet på en gang, små raids gennem fjendeland for at finde afk-harvesters… Fællesskab og samarbejde. Det spil havde meget godt i sig.

  18. Det er godt svært at svare på…

    ?. Orcarina of Time.
    ?. Goldeneye.
    ?. Super Mario 64.
    ?. Shenmue.
    ?. The Last of us.
    ?. Uncharted
    ?.
    Er nogle af mine favorit sp spil…

    MP spil har jeg svært ved at udvælge da det som oftest ender med man bliver træt af dem og derfor husker dem som noget negativt selvom man har brugt utallige timer på dem med god underholdning.

  19. Jeg kommer nok til at dele top 3 op i en offline og en online liste. For de har for mig, hver sin charme, og der er meget nostalgi i offline spillene.

    Offline:
    1. Warlords
    2. Eye of the beholder
    3. M.U.D.S.

    Runner-ups. Speedball, Lands of Lore, Supercars, Street fighter.

    Online:
    1. Diablo 2 + LOD
    2. Everquest
    3. Startcraft

    Runner-ups. WOW, Civilization, Heroes of Newerth.

  20. #26 RCTW multiplayer var ekstremt godt. I dag er Overwatch min go-to klassebaserede team shooter, men der er virkelig noget der taler for kun fire klasser. Jeg kommer aldrig til at spille 30 klasser nok, til at lære dem ordentligt. Plus stemningen i spillet var mega fed.

  21. World of warcraft
    Diablo 2 (+LOD)
    Resident Evil 5 (fik utallige timer til at gå, med en kammerat som desvære er gået bort sidste år)

  22. Umulig opgave med 30 år på bagen som gamer, men here goes:

    1: Day of the Tentacle (CD version med tale)
    2: Sid Meyers Colonization (1994)
    3: The Witcher 3

  23. 3. Bloodborne

    2. Darksouls 3

    1. World of Warcraft

    At darksouls 3 vinder basere jeg på timeplayed! Elsker begge to og visse gange vælger jeg DS3 frem for BB og andre gange viceversa.

    Nummer et har fuldt mig siden mine spæde teenage år og synes spillet har udviklet sig enormt og elsker stort set alle aspekter af det. Spiller det så længe det er retail og har stadige updateringer. Er allerede mega spændt på næste expansion!

  24. Syntes den er svær, for det er så mange og nogen har man bare spillet mere end andre selv om man har lagt mere sjæl i nogen man har spillet kortere

    1: Quake 3 Arena.
    Det spillede jeg så meget og så intens i en hel del år i træk. Så det skal næsten ha nr 1.

    2: Elder Scrolls Serien.
    Har lagt såå mange timer i det helt tilbage fra Daggerfall. Og ESO har stadig aktiv sub.

    3: Duke Nukem 3D.
    Må næsten blive duke, så mange gode timer og elskede det som knægt.

    Nogen gode opfølgere som jeg har lagt rigtig mange timer i. men ikke nødvendigvis i den her rækkefølge.
    Diablo 1-3.
    Terraria.
    Ark.
    Cities Skylines.

  25. 1) Bards Tale 3 – tilbage i 1985 var det nok det første spil der rigtigt fik mig fænget, og det endte med at koste utallige timer foran min C64 mens jeg skiftede disketter hver gang jeg skulle skifte zone. Selv den dag idag bliver det spillet i ny og næ.

    2) Civilization – jeg sprang Civ3 over, men ellers har jeg spillet samtlige iterationer af det spil, og hver udgave har sine egne særkender som gør dem fantastiske. Jeg tør ikke tænke på hvor mange timer jeg samlet har lagt i de spil, eller hvor meget af min nattesøvn det har kostet.

    3) Dark Age of Camelot – tilbage i 2001 fik jeg endeligt en ADSL forbindelse så jeg fik en fast pris for internet hver måned istedet for klassisk modem/isdn. Nu kunne jeg kigge på et MMORPG og de store dengang var Everquest, Asherons Call og Anarchy Online. Jeg valgte dog at springe de etablerede over, og følge et helt nyt spil, så jeg kunne være med fra start, og jeg må indrømme at det blæste mig totalt bagover.

    Mange år før WoW kom til, var DAoC spillet som trak mig 100% ud af verden. I mange år spillede jeg ikke andre spil end DAoC, og eftersom jeg spillede på amerikanske servere (de var de første der kom – EU kom først længe efter og var patch-mæssigt også forsinket) foregik peak-hours jo om natten i Danmark.

    Civilization har kostet mig mange nætter, men mere spredt ud over årene. DAoC har kostet mig ekstremt mange nætter i de 2-3 år hvor det virkeligt peakede.

  26. 1: World of Warcraft

    Nok det jeg har spenderet mest tid på. OG jeg har spillet det sammen med venner osv. Super gode tider!

    2: Bloodborne

    Når det komme til rent gameplay, så er bloodborne bare det bedste. LÆKKERT combat system, fede level designs og utroligt fede boss encounters. og så gør det ikke noget der er masser af blod, fed lore og spooky stemning oven i hatten.

    3: Super Mario World
    Ren nostalgi. Klart et af mine favoritspil i mine unge dage. gennemførte det flere gange – inkl de hemmelige levels osv. og jeg har ofte “Athlete’s rag” på hovedet den dag idag…

    https://www.youtube.com/watch?v=H7bvnjQMgq4

  27. Af “nyere” dato:

    1: World of Warcraft – spillet der ændrede alt for mig omkring gaming, da det gik op for mig der var bygget en ægte verden her. Desværre slog det også min entusiasme for RPG genren ihjel. Selv spil som The Witcher 3 kan ikke holde min interesse.

    2: Battlefield 2

    3: Age of mythology

    Honorable mentions: HOMM3, FIFA, AOE2, God of war, Theme Hospital, Battle for Middleearth

    Old School:

    1: Moonstone
    2: Sensible Soccer
    3: Ninja Turtles II

    Honorable mentions: Speedball 2, Whacky Wheels, Warlords, Warcraft 2, Pang

  28. I vilkårlig rækkefølge:

    Mass-Effect serien
    Metal Gear Solid
    Den sidste plads står mellem World of Warcraft og Half-Life vil jeg tro.

    Honorable mentions: Deus Ex, Prey (2016),

  29. Det er jo nærmest umuligt, men når det kommer til varme minder så må det være:

    1. Baldurs Gate 2
    2. RTCW
    3. Civilization 1

    (Age of Empires 2 kommer meget meget tæt på Civilization)

  30. Af nyere PC spil:
    1) Eurotruck simulator 2 incl alle dlc
    2) Just cause 2+3+4
    3) Far Cry serien

    Ældre PC spil:
    1) Quake 2+3
    2) Microsoft Flightsimulator
    3) Duke Nukem 3D

    Amiga+C64:
    1) Port of Call
    2) Cannonfodder
    3) Bird of prey

  31. Hvis man går ud fra hvor mange timer og besat man var af spillene, da de kom ud, så er det nok.
    World of warcraft
    Starcraft/brood war
    Diablo 2/LOD

    Hah jeg er næsten ved at hoppe på vognen igen hver gang jeg læser om de nye classic servere i wow…

  32. Efter hvad jeg husker som jeg har haft det sjovest med er det nok:
    1. Fallout NV
    2. Skyrim
    3. Morrowind
    Der tegner sig et billede af én der er glad for CRPGs
    Skyrim er vist også det jeg, måske bortset fra WoW, har puttet flest timer i, 333 ifølge Steam.