De danske udendørsarealer har været yderst opholdsvenlige denne weekend, men den gode medborger har forhåbentlig holdt sig isoleret, for at undgå både at smitte og blive smittet af den altoverskyggende coronavirus. Når man nu alligevel sidder derhjemme, kan vi derfor trøste med at det atter er blevet søndag, og det er derfor tid til det ugentlige mødested her på Daily Rush: Søndagsspilleren.

For et par uger siden fortalte jeg om mit gensyn med God of War, og at jeg havde i sinde at få nedlagt spillets sværeste modstandere: valkyrierne. Det er siden da lykkedes mig at få de otte indledende valkyrier ned med nakken, men den såkaldte Queen Valkyrie har godt og grundigt fået mig til at bide i støvet; det skal dog lykkes, så jeg giver et par forsøg mere.

Under min nye gennemspilning af God of War, var det fedt at blive mindet om, hvorfor jeg var så begejstret for spillet til at starte med. I samme forbindelse har jeg også brugt de sidste par dage på at tage turen forfra i det overvældende Horizon: Zero Dawn. Det er stadig en solid oplevelse, som jeg er glad for at jeg nu er godt i gang med igen.

På samme måde som man kan se sin yndlingsfilm adskillige gange, så er der også nogle spil, som man altid kan starte helt forfra på. Selv har jeg været igennem The Last of Us fem gange, startet nye figurer i The Elder Scrolls V: Skyrim mere end 30 gange, tudet ved den der scene I ved nok i Final Fantasy VII mindst ti gange, og jeg tør kun gisne om hvor mange gange jeg har fået en klump i halsen, når jeg har spillet det sidste kvarter af Playdead’s Inside.

Der er forbløffende mange spil, som jeg altid kan starte forfra på, og jeg nævner også gerne i flæng Nier: Automata, Uncharted-serien, Bloodborne, Final Fantasy X og flere til. Det er ikke altid jeg får dem gennemført, men bare det at starte dem op, formår altid at give et lille sus i maven på mig.

Hvilke single player-spil kan I bare ikke få nok af, og hvad er det der driver jer igennem oplevelserne igen? Er det historien? Gameplayet? Nostalgi? Øs gerne ud af dine gengangere i kommentarerne.

14 KOMMENTARER

  1. Det faktisk meget sjældent jeg spillet SP med historie spil igennem flere gange.
    Det mere spil som Civilization, City Skylines og den dur jeg tager op igen og igen.

  2. Er begyndt at spille mange SP spil, især på min PS4 som jeg fik for 10måneder siden. Dog har jeg svært ved at hoppe på det igen da meget af nydelsen ved SP spil er historie delen.

  3. Har været 2.5 gang igennem The Witcher 3 – Det spil er simpelt hen så episk at man tror det er løgn!

    Og ellers hygger jeg mig ind imellem med at finde gamle Lucas Arts adventurespil frem og gennemføre dem igen

  4. Jeg genspiller faktisk typisk ikke spil, jeg allerede har gennemført. Har det egentlig på samme måde med bøger også. Film er okay, fordi man trods alt kun investerer et par timer i dem, men for både bøger og spil er investeringen noget større. Og det er tid, jeg kunne bruge på nye spil/bøger/film. Men jeg gennemførte dog Doom (2016) igen sidste efterår som optakt til Eternal

  5. Jeg plejer normalt heller ikke at gennemføre SP spil mere end 1 gang – der er for det meste mange andre spil jeg gerne vil spille. Med mindre der er gået mange år, som nu fx Morrowind, jeg er i gang med i øjeblikket. Jeg tænker også på at gennemføre Black Mesa, selv om jeg har gennemført Half-Life, det er både længe siden jeg spillede det, og så hører man jo meget godt om remaket.

  6. Sjovt, jeg har det faktisk lige præcist omvendt, når jeg har gennemført et Single player spil / historie (og jeg spiller udelukkende det), så er det dødt for mig. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at gennemspille det igen, og jeg tror mest det er fordi at jeg nu kender historien (som ofte er drivkraften for mig), og jeg sætter dem til salg lige efter. Et spil jeg dog aldrig kan få mig selv til, eller vil sælge er The Witcher 3, det er spillet over alle spil for mig – men selv det har jeg prøvet at starte op igen, men jeg stopper hurtigt igen. Det irritere mig faktisk en del, da jeg ville ønske at jeg kunne sætte mig ned med TW3 igen og gennemspille det. Forhåbentligt kommer der en dag hvor tiden er der for mig igen til at spille det

  7. #7 Den er jeg også på. Jeg har været gennem alle spillene flere gange, pånær Andromeda.

    Mafia 1-2 har jeg været igennem flere gange og 3’eren en enkelt gang. Det er dog for relativt nylig så den skal nok have en tur mere.

    Derudover har jeg været mange af GTA spillene igennem flere gange så det generer mig ikke at få historien igen og igen.

  8. De fleste SP spil dør også for mig når de er gennemført første gang. Der er dog undtagelser: HL, Mass Effect og Doom 2016.

    Ud over det, så har jeg lige her til aften støvet den gamle krydskasse af og spillet lidt Guitar Hero Metallica. Gud hvor var det dog bare fedt at vende tilbage til det for en stund. Nuvel, det to lige en halv til hel time og få fingeren I gang igen til expert og jeg fortryder det allerede da mine fingre nu er så smadret, at jeg dårligt kan skrive. Men hvad faen… Det var fedt

  9. Jeg har ikke rigtig styr på hvor mange gange jeg har startet om Soulsborne spillene. Derudover spiller jeg nästen altid op alle Classes i wow til max lvl, ved ikke om det täller. Kan nu godt li att lvl o queste i det spil.

    Jeg skal nu også igennem Horizon Zero Dawn igenigen, når det kommer til PC!

    Frostpunk hiver jeg frem hver 3.måned og spiller det intensivt en uge og pakker det väk igen.

  10. Nogle spil gennemfører jeg kun 1 gang. Det gælder eksempelvis Assassin’s Greed og Farcry spillene, da jeg ikke synes der er så meget at komme efter.

    Andre spil har jeg gennemført flere gange og det er oftest rollespil. Det gælder spil som Baldur’s Gate 1 og 2, Icewind Dale, Pillars Of Eternati 1+2. Dragon Age: Origins, Skyrim, The Witcher 3, Divinity: Original Sin 1+2, Mass Effect 1-3, Kingdom Come: Dilverance, m.fl..

    Jeg synes nogle af spillene bliver bedre jo flere gange man kommer igennem, da man ved mere og mere om spillets mechanics og dermed kan man eksperimentere mere med builds.

  11. CIV V – med +3000 timer i det spil…..jeg chaser altid the dragon; forstået på den måde at det skal være et perfekt spil. Dvs. dan en religion og få 2 af bygningerne (f.eks. Pagoda og Kloster); få alle gode wonders; typisk Pyramiderne, Stonehenge, Skæve tårn, Machu pichu. Dominere tidl og have natural wonders osv. Jeg spiller altid på King level.

    Samme gælder Stellaris – få et empire hurtigt….