Påskeferien er over os, og selvom det som alt andet for tiden er i en lidt mere afdæmpet form, tror jeg vi alle har trængt til nogle fridage. Og hvilken bedre måde at runde søndagen af på end med Søndagsspilleren – vores faste mødested hver søndag aften lige her på Daily Rush!

Til denne uges Søndagsspiller har jeg spurgt rundt på redaktionen, hvad skribenterne egentlig selv spiller for tiden. Du kan læse deres svar herunder. Vi vil selvfølgelig også rigtig gerne høre hvad I, kære Daily Rush’ere, spiller i påskeferien, så det håber jeg, at I vil dele med os i kommentarerne.

Chrism

Jeg har ladet mig hypnotisere af det visuelt og lydmæssigt betagende Tetris Effect. Jeg havde godt hørt hvisken om, at seneste bud på hvordan Tetris kan tage sig ud, skulle være en givende oplevelse for sanserne, og det har bestemt ikke skuffet. Med PSVR og et spritnyt headset i hænderne, er oplevelsen blot endnu mere berigende, og det får mine varmeste anbefalinger, til dem der mangler noget zen i tilværelsen.

Dertil har Keep Talking and Nobody Explodes også vist sig som et genfundet hit for mig. Jeg har allerede haft succesoplevelser, ved at spille det over en af de populære videochats, hvor vennerne har haft den omfangsrige manual i hænderne, mens jeg febrilsk har forklaret hvordan bombernes moduler har taget sig ud. Er du alligevel isoleret, men vil spille noget sjovt som venner og familie kan være med på, så er Keep Talking altså et glimrende bud.

Wane

Coronakrisen har vendt op og ned på min dagligdag, og jeg er faktisk i gang med to vidt forskellige spil. Om aftenen (og natten) spiller jeg Assassin’s Creed Odyssey med konen, om dagen spiller jeg Okami med barnet – begge til PS4’eren.

AC Odyssey er lidt en omvæltning for mig. Jeg har været svært begejstret for de tidligere spil i sin tid, men efter Black Flag havde jeg fået nok. I mit fravær er Assassin’s Creed godt stukket i en anden retning ved at låne leveling fra RPG-genren, base-infiltrering fra Far Cry, fjendesystemet fra Middle-earth: Shadow of Mordor, de svære valg fra The Witcher… Der er meget. Men på en eller anden måde så virker det (for det meste) på fremragende vis. Indtil videre virker det som om alle spillets alsidige elementer komplimenterer og fremmer hinanden – hvilket er vildt fedt og ærlig talt en smule uventet. Plus: jeg elsker antikkens Grækenland, klart Assassin’s Creed fedeste setting indtil nu. Klart anbefalet!

Okami er et spil der udkom til PS2’eren som jeg efterhånden ejer til 4 forskellige platforme. Basalt set er Okami et Zelda-spil, som tager afsæt i japansk mytologi fremfor Hyrule, med en ulvegudinde i stedet for Link. Okamis ikoniske vandfarve-æstetik er stadig vanvittig smuk 14 år efter spillets udgivelse og er næsten alene grund nok til at spille hele vejen igennem. Heldigvis har spillet også andre kvaliteter; unikke mechanics, en hjertevarmende historie og en vildt hyggelig atmosfære. Klart en af mine yndlingsklassikere fra PS2’erens bibliotek, og desuden er min toårige en stor fan af at løbe rundt og få træer til at blomstre – hvilket er en overraskende stor del af ens pligter som ulvegud.

Hansen fra Subboardia

Denne sære tid rammer måske brætspillere lidt hårdere end konsol-spillere. Ja, det er synd for mig!

Men til gengæld rammer det også ned i en uudnyttet mulighed for at prøve de mange spændende solospil. Så jeg har spillet 15 forskellige solospil de sidste tre uger, og er endt med at vende tilbage til Anachrony adskillige gange. Det vidunderlige sci-fi-spil er i forvejen mit yndlingsbrætspil, og solovarianten fungerer overraskende godt.

M

For et par dage siden, kastede Wane, Nass og undertegnende os over Trine 4: The Nightmare Prince. Jeg har været godt og grundig underholdt af de første spil i serien, og selvom 3’eren var en smule skuffende, havde jeg glædet mig til 4’eren. Spillet er både flot, stemningsfuldt og udfordrende til tider og har ikke skuffet. Kan klart anbefales herfra.

GuitarLars

Jeg har fremfundet min indre tryghedsnarkoman og har derfor spenderet en masse gamingtid på Diablo III. Jeg er dog også blevet lidt rørstrømsk og har genopdaget Command & Conquer: Generals – Zero Hour. Det har bare sin helt egen charme! Ghost Recon: Wildlands ligger også klar til de lejlighedsvise co-op sessioner med en kollega. Så er det også lidt socialt!

PBT

Tidligere på ugen blev jeg færdig med Doom Eternal og damn hvor er det spil bare godt. GuitarLars gav det topkarakteren 10/10 i sin anmeldelse her på Daily Rush og nu hvor jeg er igennem spillet, forstår jeg 100% hvorfor. Nu har jeg så skiftet tempo og har samlet et RPG op, jeg har haft liggende meget længe, nemlig Divinity: Original Sin II. Efter Dooms nonstop turbo action føles det godt at skifte gear lidt

Udover det er det også blevet til noget co-op i Deep Rock Galactic, og det spil kan virkelig anbefales til dem, der ikke har tjekket det endnu. Ghost Ship Games, udviklerne bag spillet, er danskere, og Daily Rush mødte dem til et interview sidste år.

15 KOMMENTARER

  1. Jeg har 75+ timer i Animal Crossing: New Horizons siden d. 30/3 (jeg fik det desværre først 10 dage efter launch), så det er det eneste, der har været tid til på det seneste.:D

  2. Når mindste manden i huset at lagt til at sove spiller vi her hjemme Im hungry til psvr, det rigtig god underholdning for min datter på 7år, hendes mor og jeg.

    Når datteren er blevet lagt bliver der lagt en del sene natte timer i Cod Warzone. Når gutterne og jeg er for trætte plejer vi at runde af med Rocket League.

  3. Jeg har lige købt mig Anno 1800, som jeg skal game med en god ven. Så det glæder jeg mig til at begive mig ud i – forhåbentlig i maaaange timer.

    DOOM Eternal har jeg gang i sideløbende. Fuck der er gang i den!

  4. Er stille og roligt begyndt på Kingdom Come: Deliverance. Jeg kan godt lide selve fortællingen indtil videre, men gameplay er ret frustrerende…

  5. Gamer mit eget scifi flyvespil, da der ikke rigtig findes sådan et spil i dag… Så må man lave det slev… Mangler bare en John carmack til at kode fysisk multiplayer, har prøvet 1 år nu, uden held. lavet i UE4.

  6. Jeg kan være helt enig i Odyssey er et fedt spil, jeg har været med på de aller første 3 spil i serien så gik jeg kold, desværre så mistede jeg save game til 60 timer spille tid. så gad jeg bare ikke mere
    pt så er det cod warfare gratis udgaven jeg spiller med en ven.

  7. Alt for mange gode forslag herinde – mit største problem er, at der er alt for lidt gamertid til aaalt for mange fede spil pt. ryger al min gamertid til Assetto Corsa Competizione i multiplayer. Det spil er så sindssygt fedt og godt lavet!

    Spil der bare ligger og venter på at blive spillet (færdig): Anno 1800, RDR2, Metro Exodus, Automobilista 2. Jeg har brug for 4 ugers gamerferie uden afbrydelser

  8. Jeg sidder og venter på et triple AAA+ spil, såsom Cyberpunk.
    Men efter man kunne AC Odyssey demo på PS4, så blev jeg faktisk ok begejstret for det, og overvejer om jeg skal bevæge mig ud i det (jeg er en sucker for de store titler, da jeg kun går op i gode single player spil/historier), og umiddelbart kunne AC Odyssey godt dække mine behov der. Men må sige, at gå hjemme i corona-tiden har ikke givet mig mere tid, med 2 børn der skal aktiveres!

  9. #10: @monnok jeg har været skeptisk for Assassins Creed siden AC3 og vendte først for alvor retur med Odyssey – Det er et virkeligt fedt spil! Ikke uden sine fejl og naturligvis med den velkendte Ubisoft formel, men på en meget vellykket måde denne gang. Varm anbefaling til bare at få det købt! Vil anbefale at spille som Cassandra – man bliver da idiot at af lytte til ham bror lort i løbet af 5 minutter.

  10. Her er det kun blevet til lidt casual coop gaming med Plague Inc, Police Stories og Door Kickers.

    Nøj… Command & Conquer: Generals blev spillet meget til LAN i sin tid. Tror det skal startes op igen.

  11. Jeg fik aldrig rigtigt givet Days Gone en chance, så det får det nu. Det er sgu et ret underholdende spil. Det virker bare som en prototype. Ufærdigt men med masser af potentiale til en bedre 2’er! Der mangler mange flere valgmuligheder mht. loote, crafting, våben og udstyr. Måske også et decideret rpg-element, så man ka specialisere sig i en eller anden retning. Freakers synes jeg dog, fungerer rigtigt fint og det er hamrende nervepirrende, når man får bare 10-15 stykker efter sig! Solid action. Og det stikker helt af, når man har nogle hundrede efter sig..!! Jebus.

  12. Der blev mest spillet WoW Classic i påsken og så har jeg taget Euro Truck Simulator 2 op igen efter at Promods har udgivet version 2.45 med en masse godter.