Ugen er snart overstået, men solen står alligevel højt på himlen her til aften. Selvom vejret opfordrer til udendørsophold, er det dog ingenlunde en undskyldning for at springe Søndagsspilleren over. Denne søndag aften sætter vi fokus på PlayStation 4 og de spil som kun kan spilles på netop den konsol.

Denne uge har så afgjort haft PlayStation som omdrejningspunkt. Ikke nok med at anmeldelser af The Last of Us Part II er kommet online, så har vi også fået en præsentation af PlayStation 5, og de spil som vi kan se frem til at afvikle på maskinen. Her på redaktionen vurderede vi, at det var en oplagt mulighed for at se tilbage, og kigge på nogle af de spil som har gjort PlayStation 4 til en kæmpe succes i denne konsolgeneration.

Jeg har kigget lidt i arkiverne, for at finde de bedste eksklusive PlayStation 4-spil, og minsandten om ikke hvert eneste år, har haft én enkelt titel, der har blæst resten af feltet omkuld. Jeg er gået en lille bitte smule på kompromis med kriterierne, da nogle af titlerne også har været tilgængelige på PlayStation 3, ligesom et enkelt spil også har en PC-version på vej.

Med præmisserne på plads, kommer her min voldsomt subjektive holdning til, hvilket PS4-eksklusivt spil der har været det bedste, for hvert år maskinen har eksisteret:

2013: Killzone: Shadow Fall

Er Killzone: Shadow Fall en genredefinerende titel der sætter en ny standard for first person shooters? Nej på ingen måde. Men for en launch-titel til PlayStation 4, var det et afsindigt stærkt bud fra Guerilla Games, som viste nogle af de grafiske muskler vi kunne se frem til denne konsolgeneration. Spillets gameplay var solidt, og kunne da (i nogen grad) godt konkurrere med de dengang aktuelle Call of Duty: Ghosts og Battlefield 4. Det er ikke et spil, som nødvendigvis er værd at skubbe masserne til siden for at genopleve i dag, men sideløbende med lanceringen af PlayStation 4, var det en essentiel titel at have i sit katalog.

Da vi anmeldte spillet, beherskede vi os ved at uddele en karakter på beskedne 7 ud af 10.

2014: InFamous: Second Son

Sucker Punch havde fundet en skarp formular i InFamous og InFamous 2 på PlayStation 3, så det var ikke overraskende, at de fortsatte den stil med deres første spil til PlayStation 4. InFamous: Second Son markerede sig, ved at være det første rigtige indblik i hvad PlayStation 4 kunne præstere, når der skulle leges med open world-konceptet. Spillet udkom med et benhård udmelding, som resten af branchen måtte bøje sig for: “det er slut med tech demo’er“. Eventyret om Delsin og hans overnaturlige evner blev lige præcis den kickstarter, som fik gamerne til at få øjnene op for den nye spillekonsol.

InFamous: Second Son var det første PlayStation 4-eksklusive spil til at få karakteren 9 ud af 10 fra os.

2015: Bloodborne

Jeg havde aldrig rigtigt engageret mig i souls-like-spillene, og det var derfor med en vis ærefrygt, at jeg prøvede kræfter med Bloodborne. Det tog adskillige timer for mig, at forstå, hvordan samtlige nederlag skulle fungere som vigtige lektier for mig, men hvad der især sugede mig ind, var det visuelle design af både omgivelser og fjender. Efterhånden som jeg blev tryg ved det utilgivelige kampsystem, åbnede spillets og dets mekanikker sig for mig, på en måde som jeg i dag anerkender i højere grad end hvad mange andre spil kan præstere. Jeg ved godt at der generelt sværges til Dark Souls-serien, for at finde et lignende fix, men for mig er Bloodborne det ypperste, hvis jeg har lyst til forløsende selvpineri.

Efter så mange skridtprygl, kunne vi ikke være bekendt at give en lavere karakter en 9 ud af 10 i vores anmeldelse.

2016: The Last Guardian

Det er okay at græde til slutningen af The Last Guardian … Især fordi spillet ikke ender, som mange ellers troede det ville. Jeg var mindst lige så forberedt på en forudsigelig slutning, som alle andre håbefulde gamere var, men jeg blev taget med bukserne nede, og kunne ikke andet end overgive mig til forløsningen. Gennemspilningen af The Last Guardian var bestemt præget af en masse frustration, men det hele var baseret på den forbløffende troværdige kunstige intelligens, som var proppet ind i knolden på det fjerklædte kattevæsen, Trico. Skal man bruge et PS4-eksklusivt spil, til at overbevise andre om at gaming er mere end tankeløs action, så er The Last Guardian muligvis det bedste bud på markedet.

The Last Guardian endte med at modtage en karakter på 9 ud af 10 i vores anmeldelse.

2017: Persona 5

Jeg havde egentlig vurderet min traditionelle forståelse for JRPG-genren som værende forældet. Final Fantasy VII og de efterfølgende spil i den serie, troede jeg blot hørte til i slut-90’erne. Persona 5 formåede at vende fuldstændigt op og ned på den overbevisning, med et gameplay jeg følte mig tryg i, farverige figurer, en fængede historie og en kronologisk fremdrift i narrativet, som jeg frygtede ville være frustrerende mere end berigende. Jeg tog grueligt fejl, og Persona 5 er i dag blandt mine absolutte yndlingsspil til PlayStation 4.

Persona 5 var det tredje spil jeg nogensinde har smidt et 10-tal efter i en anmeldelse, og det var fuldt ud fortjent.

2018: Marvel’s Spider-Man

Det eneste spil på denne liste, som jeg ikke selv har anmeldt, har til gengæld også mere end fortjent at blive nævnt. Spider-Man er langt fra en af mine yndlingssuperhelte, men Insomniac Games fandt lige præcis den formel, som gjorde at jeg blev opslugt i både historie, figurer, gameplay og alt hvad der ellers indrammede deres fortolkning af Peter Parkers univers. Det er en fryd at svinge sig igennem New Yorks gader, ligesom sidemissionerne er vidunderligt varierede. Der var bare en helt særskilt finpolering over den åbne verden, som heldigvis har en efterfølger på vej.

BruneBanan var ikke i tvivl da han anmeldte Marvel’s Spider-Man: 10 ud af 10.

2019: Øøøh, kan vi bare springe dette år over?

Okay, ingen regel uden undtagelser. 2019 var ikke et stærkt år for PlayStation 4-eksklusive spil. De to første titler der falder mig ind, er Days Gone og Death Stranding. På en liste med så overlegne bud på skelsættende og banebrydene titler, så falder de begge altså virkelig bare til jorden. Days Gone var generisk og uopfindsomt, mens Death Stranding var et besynderligt projekt med en pointe som ingen helt fangede. Beklager, men 2019 var året, hvor der altså bare blev trådt helt ved siden af.

2020: The Last of Us Part II

For første gang nogensinde, har jeg haft lyst til at smadre loftet på vores karakterskala, for at give en højere karakter end hvad der ellers er muligt. Det er rent mådehold fra min side, der gør at jeg ikke priser The Last of Us Part II mere end jeg allerede gør. Spillet er ikke engang udgivet endnu, men det er en klokkeklar milepæl for PlayStation 4-maskinen, og den bliver ikke mindre imponerende, ved tanken om at PlayStation 5 kun er lige omkring et halvt år væk.

Ligesom hos de fleste andre medier på verdensplan, modtog The Last of Us Part II et bragende 10-tal i vores anmeldelse.

De glemte:

Har jeg glemt et spil eller to? Nej, ikke glemt! Jeg ved godt at du sikkert er forarget over, at jeg hverken nævner God of War, Horizon Zero Dawn eller Uncharted 4: A Thief’s End. Men så er det jo heldigt, at du også kan byde ind med dine bud, på de bedste PlayStation4-eksklusive spil. Så hvad har jeg ellers undladt?

2 KOMMENTARER

  1. Spiderman fangede mig ikke 100%, fint spil men slet ikke i nærheden af GoW som virkelig overraskede mig positivt!! Faktisk fuldt på højde med Uncharted 4.

    Horizon var også rigtig godt! Det ligger imo på niveau med infamous og killzone.

    Glæder mig afsindig til Tlou2 – det første er uden tvivl det bedste single player spil jeg nogensinde har spillet

  2. For mig var Days Gone er enorm positiv overraskelse. Spillet var ikke perfekt, men længe siden jeg har har været suget ind i en verden som jeg var her. Selve spillet kunne godt være lidt trivielt, men horde mekanikken og følelsen af overlevelse samt historien… Fik båret den op til en 9/10 for mig