Vinteren er for alvor over os, og det er en god ting. Det bevæbner os nemlig med én af de bedste undskyldninger for at sidde indendøre foran computer og konsol med en kop af ens foretrukne varme drik. At ugen samtidig er ved at være omme, betyder selvfølgelig, at det er blevet tid til Søndagsspilleren – vores faste mødested søndag aften lige her på Daily Rush og den sidste bastion inden mandag morgen.

Emnet i aften er de casual hyggespil kontra de intense konkurrencespil. For nylig samlede jeg igen-igen Overwatch op. Jeg har spillet Blizzards hero shooter med jævne mellemrum lige siden udgivelsen i 2016, men har altid kun spillet Quick Play – altså uden ranglister og med grupper der kan være yderst tilfældigt sammensat.

Men efter en stribe virkelig ringe spil (som i: virkelig, virkelig frustrerende ringe), blev jeg enig med mig selv om, at nu måtte det være tid til at komme i gang med Overwatchs competitive mode. Den spilles i sæsoner af omkring to måneders varighed, og heldigvis startede sæson 26 kun få dage efter.

Siden da har jeg kun spillet Quick Play som opvarmning til Competitive, og forskellen mellem de to er markant. Dels bliver man sat sammen med andre på omkring samme rank, men spillerne er bare helt generelt bedre og mere målrettede. Så på den konto spørger jeg lidt mig selv, hvorfor jeg ikke startede på Competitive for længe siden.

Men bagsiden af medaljen er så til gengæld, at spillene er meget mere intense. Selvom det selvfølgelig i det store billede er noget pjat, føles det meget mere som om der er noget på spil, og min puls kommer op på en måde, som den slet ikke gør i mere casual sammenhæng. Jeg kan genkende det fuldstændig fra dengang jeg spillede StarCraft og Brood War ladder matches på Battle.net.

Så selvom Competitive har givet mig nogle væsentligt bedre spil Overwatch, er det simpelthen mindre hyggeligt og afslappende. Og nogle gange er hygge og afslapning efter en lang dag jo altså præcis, hvad man ønsker fra et spil.

Hvad tænker I, kære Daily Rush’ere? Foretrækker I de mere casual og hyggelige spillesessioner, eller skal I have det adrenalinskud, som konkurrencen giver?

Photo credit: Billedet “Trophies” er taget af Dark Dwarf og licenseret under CC BY-ND 2.0.

13 KOMMENTARER

  1. Har ikke rigtig giddet spille competitive siden Q3 RA.
    Og med alderen er lysten kun dalet yderligere. Generelt spiller jeg mindre og mindre multiplayer hvor man spiller mod hinanden.
    I de fleste competitive spil er der også altid en holdning fra andre af hvordan man skal gøre og hvordan man skal spille, det gidder jeg heller ikke mere

  2. Jeg har altid spillet for hyggens skyld, men det skal være intens for mig.
    Hænger stadig ud i TF2, som er mest sammenlignelige. der spille jer casual, hvis jeg ikke ved hvor lang tid jeg kan side (hvis børne er oppe), men tager ranked ellers… fordi det bare giver bedre spil oplevelser. dem der, der laller totalt rundt, og laver andet end at spille formålet irritere mig.
    Pt spiller jeg mest DRG som jo er ren Coop, og vil uden tvivl helst spille på sværeste sværhedsgrad (som er ret intens), ellers bliver det for kedeligt, og jeg mister fokus.
    Spiller (mest) spil for at stresse af ved at holde fokus på en bestemt ting.. så hvis spillet pludselig keder mig i små intervaller taber jeg hurtigt interessen. derfor jeg aldrig rigtig er blevet fan af CS som jeg syns er et fedt spil; Der er bare alt for lang ventetid når man dør.

    Har ‘lige købt Northgard… Sådan et spil har jeg svært ved at komme igang med, fordi de første par gange ved jeg ikke hvad der optimere så det føles som meget vente/ligegyldig tid. Der mangler den umiddelbare action til at fastholde fokus, mens man lære strategien. Omvendt er der mange spil, hvor action holder en underholdt mens man lære strategi/mekanismer, som senere overtager fokus, når action’en bliver for repitativ.

  3. Jeg har spillet Starcraft i ca. 20 år. Stort set alt sammen som rangliste spil. Jeg tror ikke jeg længere ser det som konkurrence – det er bare spil hvor jeg er garanteret nogenlunde ligeværdige modstandere. Hvis jeg er træt og ikke at skrue mig op i det helt høje gear spiller jeg team-games.

    Jeg kan huske at jeg havde decideret angst for 1v1 i mange år – en eller anden dag gik det helt bort. Det hjælper måske også at med et spil som Starcraft er forberedelse og rytme virkelig vigtigt. Der er noget mærkeligt meditativt over bare at eksekvere sin build-order og hive kendte counters frem afhængigt af hvordan spillet udvikler sig. Selvfølgelig kan jeg blive frustreret over at jeg kan være træt og min reaktionsevne fejler, men så er det bare videre til det næste spil.

    Jeg vil tro det er det samme i FPS og det at alle nye FPS-spil er team-games burde også gøre det meget, meget mere casual end det var en gang?

  4. Tror sidst jeg for alvor spillede noget i competitive mode var FIFA 2003 på PC Der nåede jeg da så også på den Globale top 100 rangliste i en periode. Men det blev et grind og håbløst at stige de sidste niveauer. Nu til dags er det altid casual mode når jeg spiller noget online. Det er desværre også ligesom om at talent og reflekser daler med alderen

  5. Casual only, men det nyder jeg til gengæld også. For mig er gaming hygge.

    Er primært til strategispil, F.eks. handel/produktion eller spil hvor du skal bygge noget op. De spil hvor man selv kan designe baser osv., er jeg helt pjattet med.

    Med alderen kan jeg dog godt mærke at jeg foretrækker multiplayer, og gerne stor playerbase fra resten af verden. Det er lidt sjovere end at rende rundt for sig selv.

  6. SC2 i mange år men idag er det kun personlige mål i hearthstone, hvor jeg i de sidste 3 år har prøvet at nå top 200 arena, har været tæt på men ikke endnu, vigtigste er at man hygger med det man laver

  7. Jeg spiller mest for hyggen. jeg elsker at spille med venner. Men det skal altså også være udfordrende. Jeg kan godt lide at køre den til den sværhedsgrad jeg LIGE præcis kan klare, og hvis man fejler 2 /3 missioner fordi det er for svært så er det fint.

    Jeg synes der er en tendens blandt de mere casualle gamere som mig, til at det slet ikke må være svært. Og det har jeg svært ved at forholde mig til. (Men hver sin egen smag self.)

  8. Jeg er sgu også kun til casual og coop.

    DRG er lige i skabet, når det handler om coop. Der kan jeg også godt lide udfordring, med mindre vi er gået i fjolle-mode og bare tager en pipeline på Haz 1. Der har vi fået lang tid til at gå med at bygge sindssyge pipelines og så lege rutschebane! Rock and Surf, dude!

    Ellers så er singleplayer altid i orden. Sværdhedsgraden får lov at være lidt flydende, afhængig af hvad jeg laver. Hvis jeg er i sandbox-mode, så skruer jeg ned for svær og leger bare med spillet. Skal der ske noget mere, så får masochisme-knappen et par klik i smertefuld retning!

  9. Er det konkurrence hvis man ikke har tiden til at komme til tops?

    Anyways spiller altid for at vinde, så spiller for det meste ranked hvis der er sådan noget. Men det betyder ikke jeg regner med at jeg nogensinde bliver den bedste i verden.

  10. Tror ikke jeg foretrækker det ene frem for det andet, det er lidt hver ting til sin tid.

    Jeg spillede selv Starcraft og BW i sin tid, og nåede i en sæson eller to i top1000 på ranked (8xx så vidt jeg lige husker) og den periode har jeg stadig minder fra, selvom de efterhånden ligger langt tilbage – Husker også Fafner fra den tid
    Så jeg vil sige at jeg har fået de fleste opture og minder fra competitive spil. Men bruger nok mest tiden på casual hygge når jeg skal slappe af om aftenen (Crusader kings, The Guild etc.)

    Spiller lidt Apex min kammerat og min søn, men det er ikke noget jeg “slapper af” med, da adrenalinen kører rundt grundet tempoet i spillet. Det er dog ganske hyggeligt alligevel, og der får jeg også stillet trangen til konkurrence elementet

  11. Spiller kun casual og de sidste par år primært single player spil. Det pga en datter på 2,5 så er det bare nemmere at kunne pause. Spiller pt kun company of heroes2 online og gerne med cpu med en ven. Har før spillet 4v4 kampe som er ret sjove , og det vil jer gerne igen!

  12. Jeg købte for noget tid siden R6 Siege til mig og min fætter, da vi har spillet Vegas 2 til hudløshed i casual co-op…..for bare at finde ud af, at Siege ikke understøtter dette….så jeg gav det en chance…men shit hvor folk tager det ALT for seriøst…..sådan noget pis er jeg sgu for gammel til.