Fra Irvine i Californien – samme by som huser Blizzards hovedkvarter – kommer i dag nyheden om at Mike Morhaime har startet et nyt spilfirma ved navn Dreamhaven. Morhaime kender vi selvfølgelig som én af de tre grundlæggere af Blizzard (dengang Silicon & Synapse). Han forlod firmaet i 2018 efter næsten tre årtier.

Dagens annoncering uddyber at Dreamhaven fra start har to studier: Moonshot Games og Secret Door. Hvad de to studier så rent faktisk arbejder på, er der dog ingen information om endnu. Dreamhaven vil “create original gaming experiences that foster meaningful connections between players” og det kan man så lægge i stort set hvad man vil.

Til gengæld har Mike Morhaime fået nogle yderst erfarne folk med sig over i det nye firma. Mange Blizard fans vil nok genkende navne som Jason Chayes, Dustin Browder, Chris Sigaty og Eric Dodds fra bl.a. StarCraft II, Hearthstone og World of Warcraft.

Det bliver yderst interessant at følge de spil, der kommer ud af Morhaimes nye projekt.

7 KOMMENTARER

  1. Efter at have set hvor hurtigt og hårdt Blizzard faldt efter Morhaime stoppede så kan jeg kun glæde mig til at se hvad de finder på

  2. #2 kommer så sandelig an på hvor mange penge de smider i det

    Mike Morhaime er ikke just fattig…

    Men de har jo 2 studier hvor det ene lave små spil, og det andet lidt større.

    samtidig med jeg forstår det som at de også kører noget konsulent-agtigt ved siden af og hjælper andre spiludviklere, så det kan man jo også tjene lidt penge på

  3. #5 ja, han har nok set hvilken retning det træk i. Jeg vil mene det allerede begyndte at gå hastigt ned af bakke efter Metzen gik af.