I går blev et helt nyt studie offentliggjort, og fans af Real Time Strategy-genren bør helt klart holde øje med dem. Navnet er Frost Giant Studios, og de to herrer bag oprettelsen, vil en del War- og StarCraft-spillere muligvis genkende på navnene alene.

Frost Giants CEO er Tim Morten, som senest har sat sit præg på StarCraft 2: Legacy of the Void som Production Lead, og også har tilbragt de sidste seks år hos Blizzard. Derudover har han en fortid hos Activision, Sonys Santa Monica Studie og Electronic Arts, hvoraf sidstnævnte fik ham indblandet i Command & Conquer-spillene.

Tim Campbell er en vaskeægte Blizzard-veteran, hvilket hans rolle som Campaign Lead Designer på WarCraft III: The Frozen Throne er en tydelig indikator på. Han har desuden fungeret som Design Director på System Shock 3 og Game Director på Wasteland 3.

Studiet er allerede hjulpet økonomisk godt på vej, da de har samlet $4.7 mio. sammen til at sætte første projekt i verden. Morten udtaler således (ifølge GamesIndustry.biz):

“Real-time strategy players are an incredibly passionate community, and they deserve not just a great new game, but one they can share broadly with friends,” Morten said. “Building a worthy successor will take time, but we’re incredibly excited and grateful to carry real-time strategy forward at Frost Giant Studios.”

Hvis man kigger på de mennesker, som har fundet sit nye hjem i studiet, så lader det altså til, at der nærmest er blevet håndplukket direkte fra Blizzards kartotek af dygtige medarbejdere. Flere af dem har StarCraft II i bagkataloget, og med folk der også har haft en finger med i Diablo IV og Esport-delen af Blizzards aktiviteter, så må ambitionerne være skyhøje for studiet første projekt. Se selv den umiddelbare medarbejderliste på studiets hjemmeside.

Vi glæder os til at se hvad Frost Giant kommer til at præsentere i fremtiden.

9 KOMMENTARER

  1. Bliver rigtig spændene at se hvad de kommer med af et nyt RTS

    Og sjovt som mange af dem flygter fra Blizzard, men nok også meget forståligt.
    Glæder mig dog stadig rigtig meget til at se hvad de kan gøre med D4.

  2. Spændende at de forsøger sig i RTS genren, der i lang tid har savnet noget nyt. Jeg troede ikke det var der pengene var for dem, men måske de har kunne fornemme et hul i marked eller en stigende interesse efter genudgivelser af rigtig mange klassiske RTS titler det sidste år (Warcraft Reforged, AoE2 & 3 Definitive Editions og Command and Conquer Remastered). Jeg er meget spændt på hvad det bliver til.