Hvis du tørster efter speedruns i sommervarmen, er der snart mulighed for at få den tørst slukket. Games Done Quick har flyttet deres sommerevent, Summer Games Done Quick, online pga. coronapandemien og showet starter i morgen, søndag den 16. august, kl. 17:30 dansk tid.

Eventet kører frem til søndag den 23. august. I løbet af den uge Summer Games Done Quick 2020 Online varer, kan du se speedruns af en imponerende række spil. Du kan finde det fulde program her.

Som altid kan man donere penge til et godt formål undervejs og denne gang er det Doctors Without Borders/Læger uden Grænser, der er modtageren. Eventet kan følges online på Games Done Quicks Twitch-kanal.

1 kommentar

  1. Damn det var fedt at se et godt speedrun af Alien: Isolation! Vildt fed energi af streameren, og der sluttes af med en crazy 4k donation