Epic Games fortsætter med at arrangere events i Fortnite, der rækker ud over det Battle Royale gameplay, spillet er kendt for. De peger på en vision om et tredje sted, hvor man ikke bare gamer men også hænger ud med sine venner.

Der har bl.a. været in-game koncerter med Marshmello og Travis Scott og tilbage i maj var der premiere på den seneste trailer til Tenet, Christopher Nolans næste film.

Og Christopher Nolan-temaet fortsætter. I morgen, fredag den 26. juni, kan du se Inception, Batman Begins eller The Prestige på lærredet i Fortnites Party Royale-område.

Hvilken film der vises afhænger af hvor man bor. I Danmark vises The Prestige og showet starter kl. 18 dansk tid.