Som vi rapporterede i sidste måned, gik årets QuakeCon fra at være aflyst til at blive afholdt online. Begge dele selvfølgelig på grund af coronapandemien. Eventet er gratis og finder sted i weekenden 7. til 9. august.

Bethesda har tidligere i dag afsløret weekendens program bestående af paneler, turneringer, musik og meget andet. Du kan se det lige her:

Det fulde program ligger også på QuakeCons website. Husk at tage højde for tidszoner, hvis der er noget indhold, du er særligt interesseret i at få set!

Som vi også rapporterede fra det europæiske QuakeCon sidste år, er der meget andet end Quake på programmet. Faktisk er det eneste Quake finalen i Quake World Championship, som finder sted søndag. Resten af programmet handler om Bethesdas andre franchises som The Elder Scrolls Online, Doom Eternal, Fallout, Dishonored og Skyrim.

Eventet bliver streamet på Bethesdas Twitch-kanal.