Ugens demoer
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Den forgangne uge på Daily Rush har delvist stået i Harry Potters tegn. To anmeldelser af ditto antal konsoludgaver af spillet baseret på filmen baseret på bogen, og en demo af PC-versionen blev det også til. Det er i øvrigt værd at bemærke at PC-udgaven er et andet spil end det man kan få til PlayStation2, GameCube og Xbox, så selv om man allerede har prøvet én af de tre konsoludgaver er demoen nok alligevel et kig værd. Efter at have prøvet demoen er min vurdering af PC er den platform Harry Potter bør opleves på.
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer demo (23,9 MB)
Mechwarrior 4: Mercenaries
Er man til tonstunge dræbermaskiner er Mechwarrior 4: Mercenaries absolute noget man bør tage et kig på. Spillet er trods titlen en selvstændig efterfølger til Mechwarrior 4: Vengeance, og tilbyder de mindre samvittighedsfulde spillere en karriere som lejesoldat. Demoen byder på tre singleplayer-baner, to deathmatch-baner, og hele fem af spillets i alt 35 forskellige mechs, så der skulle være lagt i ovnen til et par timers underholdning.
Mechwarrior 4: Mercinaries demo (118.9 MB)
WarCraft III
Sidst men ikke mindst bød ugen på en demo af WarCraft III. Spillet udkom ellers i sommers, men Blizzard satser øjensynligt på de gamere der endnu ikke har stiftet nærmere bekendtskab med mesterværket. Skulle du være en af de få personer der hører til i den målgruppe, har du nu muligheden for på egen hånd at finde ud af hvorfor spillet har solgt over 4 millioner enheder. Demoen byder på to træningsbaner, tre helt nye singleplayer-baner som ikke er set før og, vigtigst af alt, muligheden for at spille på Battle.Net med Orc-racen.

























Den dejring kan nogen tricks!
nice nok evildonut…….men vil give hacksaw ret i at den dejring kan altså et par tricks eller 2 så pas bare på
Vildere kage, vildere
/me fatter nix?!
Alle tiders.
det er fedt i laver sådan en opsumering i slutningen af ugen, så kan man lisom lige få det hele med, hvis man er gået glip af noget keep up the good work