Ugens demoer

Presser tømmermændene sig på, er der intet bedre end at krydre søndagen med en eller flere af ugens mange demoer.

LoTR: Fellowship of The Ring demo

Næsten sideløbende med vores egen anmeldelse af spillet, er demoen af Lord of the Rings: Fellowship of the Ring landet på vores fil server. Mangler eventyrstemningen der hjemme foran computeren, så var det måske en ide at tage Frodo i hånden og gå på eventyr.

Rallisport Challenge demo fra Microsoft

Er man til fart og især rally, så er Microsoft’s Rallisport Challenge bestemt et kig værd. Grafikken er i top på de to “Pro Class” biler, fire baner man kan prøve i demoen.

Mafia: The City of Lost Heaven demo

Selv om spillet allerede er at finde i butikkerne, og har været det et stykke tid, så bliver vi ikke snydt for en demo af dette action spil fra Take Two. Mafia: The City of Lost Heaven demoen fylder intet mindre end 210 mb., men kan klart anbefales hvis man endnu ikke har stiftet bekendtskab med spillet.

Aquanox 2: Revelation demo & nye trailers

Phonetic kunne for to dage siden fortælle, at Massive Development har smidt en tysk version af Aquanox 2: Revelation demoen ud på nettet (der er endnu ingen engelsk version), som kan fås både med og uden intro (forskellen er 227 mb. vs 378 mb.). Er ens tyske ikke helt kommet med ud af senge i dag, eller er man blot i tvivl om hvad Aquanox 2: Revelation er, så har Massive Development også smidt tre små trailere til spillet online.

12 KOMMENTARER

  1. Jep, det er meget rart med ugens nyheder komprimeret ned til én artikel! Kan især godt lide din grundighed, Egil! Med grundighed skal forstås alle de links både til relaterede artikler, men også download-linksne. Alt sammen noget der gør det hele endnu nemmere for os dovne bruger! :o)

  2. ville bare lige gøre opmærksom på at der også er EuroCup i Warcraft3 — dog er ingen danske claner med og der er en del mangel på skribenter på dailyrush/warcraft3