EvilDonut er blevet væk, i alt fald til engang i næste uge, så denne uges Weekly Rush bliver ala Egil. Jeg har kigget ugen igennem, og fundet hvad, der efter min mening, har været de største nyheder gennem ugen.

NVIDIA tog verden med storm

Denne uge stod i den grad i hardware’ens tegn. NVIDIA og Intel løb begge med overskrifterne, i kølvandet på dem kom en masse af spil producenterne, med deres bidrag til specielt begejstringen omkring NVIDIA’s nye GPU, Geforce FX’en.

NVIDIA tog verden med storm

NVIDIA satte sig i den grad på den sidste uges spil og ikke mindst hardware nyheder. Som de fleste ved, blev Geforce FX introduceret på den første dag af Fall Comdex 2002, og da folk havde samlet deres underkæbe op fra gulvet, fulgte en stor række prominente navne fra spil industrien trop og lovpriste NVIDIA’s nye vidunder.

På NVIDIA’s “Are You Ready?” appetitvækker-webside, kunne man bl.a. læse at John Carmack ville basere sin næste 3d-motor på Geforce FX chippen. Det som nok imponerede folk mest var dog ikke alle lovordene, men alle de super flotte screenshots og ikke mindst filmklip fra kommende spil som nærmest væltede ud på Internettet dagene efter Geforce FX’s annoncering.

Ud over selvfølgelig NVIDIA’s egen præsentation, så blev undertegnet meget imponeret af Sony’s demonstration af EverQuest 2, som ud over de mange tiltag i gameplayet (nu kan man købe sig i en lejlighed i en af EverQuest byerne), også bød på noget meget imponerende grafik.
Det russiske spilfirma Russobit-M, der står bag action spillet S.T.A.L.K.E.R: Oblivion Lost, sendte også for et par dage siden en overraskende flot GeForce FX trailer ud på nettet fra dette.

Set i bakspejlet må vi sige, at NVIDIA har gjort det igen. På trods af, at der faktisk kun er nogle få benchmark tests af Geforce FX’en, som oven i købet er fortaget af NVIDIA selv, er ingen vist blevet efterladt med nogen tvivl om, hvorfor julegaverne skal være lidt tyndere i år, så der er lidt penge tilbage i pungen, når vi med alt sandsynlighed kan købe de første Geforce FX kort engang i februar 2003.

Relaterede links:

12 KOMMENTARER

  1. Jep, det er meget rart med ugens nyheder komprimeret ned til én artikel! Kan især godt lide din grundighed, Egil! Med grundighed skal forstås alle de links både til relaterede artikler, men også download-linksne. Alt sammen noget der gør det hele endnu nemmere for os dovne bruger! :o)

  2. ville bare lige gøre opmærksom på at der også er EuroCup i Warcraft3 — dog er ingen danske claner med og der er en del mangel på skribenter på dailyrush/warcraft3