Doom 3 demo lækket

Doom 3 demo lækket, ATi får skylden

For lidt over en uge siden opstod der stor furore i mange spil-relaterede afkroge af Internettet. Rygterne fløj, og spændingen var intens; ordet på gaden var at en tidlig demo af Doom 3 var sluppet ud, og nu ville alle have fat i den.

Billede

Og ganske rigtigt, den præsentation af spillet som id Software havde skruet sammen til sommerens E3-messe var blevet lækket, og den halve verden havde nu travlt med at finde et sted at hente den fra. De fleste gaming sites ville selvfølgelig ikke røre historien med en ildtang, da det stred mod manges principper om ikke at omtale warez og anden ulovlig software.

Men når ånden først er ude af flasken er den svær at få ind igen, og der gik ikke lang tid før spekulationerne begyndte at flyve – _hvordan_ var demoen sluppet ud? Diverse mere eller mindre troværdige kilder fortalte af den lækkede demo stammede fra grafikkortproducenten ATI, men der var ingen officiel be- eller afkræftelse fra id, hverken om hvorvidt det var en ATI-medarbejder der var ansvarlig for lækagen, eller om demoen overhovedet var sluppet ud.

Billede

Den bekræftelse kom så sidste søndag, hvor Slashdot som det første ”respektable” nyhedssite samlede historien op, og gjorde det alment kendt at Doom 3 demoen var at finde. Det ledte John Carmack til at komme med følgende kommentar:

No, this was not leaked on purpose.

Yes, we are upset about it, and it will have some impact on how we deal with some companies in the future, but nothing drastic is going to change in terms of what support is going to be available.

Making any judgements from a snapshot intended for a non-interactive demo is ill advised.

Carmack nævner ingen navne, men det lader til at ATI-rygtet holder vand. Surt for id, men altså ikke noget der får konsekvenser for den menige gamer. Og husk så ellers, kun en tåbe bedømmer et spil ud fra en alpha-demo som det slet ikke var meningen nogen skulle komme til at spille.

Læs mere: Doom 3 Alpha Leaked på Slashdot, ATi did leak Doom III demo på The Inquirer, og Early Build of Doom III Leaks onto the Internet på CNN.com

15 KOMMENTARER

  1. Nice nok en opsamlings artikkel …. det tror jeg sq jeg kommer til at bruge meget :o)
    … og btw nice sammendrag her EvilDonut …

  2. Det er jo en god ide med sådan en ting her.

    Nu kan det godt være det er mig, men ville det ikke også være rart med an slags arkiv hvor man kan sortere nyheder efter de sidste 7 eller sådan dage? Nu har jeg ikke finkæmmet siden med en lusekam så det er muligt dette allerede er her, men jeg synes nu det kunne være rart med sådan en ting

  3. Jaeh, det er dét der sker når undertegnede har tømmermænd og skal afleverer kommunikationsprojekt mandag formiddag. Havde pænt meget glemt at WR skulle laves indtil halvvejs ud på aftenen, og så havde jeg ikke tid. Når forhåbentligt at lave den i dag.