Microsofts E3 pressekonference

Microsofts E3-pressekonference er just overstået. Vi bringer her et kort overblik over de vigtigste annonceringer, frit efter hukommelsen og i tilfældig rækkefølge:

  • Final Fantasy 13 udkommer til Xbox 360, samme dag som PlayStation3-udgaven. Den må godt nok svide hos Sony.
  • Gears of War 2 udkommer 7. november
  • Et nyt Portal-spil fra Valve, kaldet Portal: Still Alive, udkommer på Xbox Live Arcade til efteråret.
  • Geometry Wars 2 udkommer på XBLA til efteråret. Det har multiplayer!
  • Efteråret byder også på et spritnyt dashboard. Xboxen får et gevaldigt ansigtsløft, bl.a. med personlige Avatarer
  • Europæerne får nu mulighed for at downloade film fra MGM og Constantin(?) via Xbox Live Marketplace. Det skulle være tilgængeligt allerede i dag
  • Rare nedkommer med efterfølgere til Viva Pinata og Banjo-Kazooie
  • Xbox 360 får sin egen pendant til Singstars – det hedder Lips
  • Hele Metallicas kommende album bliver tilgængeligt som download i Guitar Hero 4 (så vidt jeg husker – hæng mig ikke op på det)
  • Rock Band 2 indeholder et nummer fra Guns’n’Roses’ nye plade
  • Første episode ‘downloadable content’ til Grand Theft Auto 4 udkommer til efteråret

Dertil kommer en masse tal og statistikker, der skal understrege at Microsoft er bedst (synes de i hvert fald selv), men dem bringer vi ikke i denne omgang. Der er pt ikke nogen stream tilgængelig for dem, der ikke fik set præsentationen, men vi bringer et link så snart vi finder et.

3 KOMMENTARER