Den svære fjende
Exalt-soldaterne er mennesker og er udstyrede ligesom XCOMs soldater. Det vil sige at de har rifler, pistoler, raketter, granater, medkits og alt andet teknologi som spilleren selv har i starten. De kan også blive genetisk modificerede, og bruger helikoptere til at droppe tilfældige steder på kortet. Det er de samme klasser som spilleren selv har til rådighed, som man kan møde hos Exalt, og de er ikke bange for at bruge deres raketter og granater. Det er en noget anden spillestil som man møder, og det kræver lidt tilpasning. Jeg forventede eksempelvis ikke at tre af mine soldater skulle få en granat kastet i hovedet, eller min sniper skulle smage på en raket fra Exalt. Men det virker rigtigt fedt at prøve at spille mod sin egen teknologi og evner. Exalt-tropperne vil senere i spillet gå over til at være elite-soldater med bedre egenskaber, men vil ikke udvikle sig længere hen, end laser-teknologi, og vil altså ikke anvende plasma-våben eksempelvis.
Af de XCOM-soldater som var tilgængelige for os, var to af dem udstyret med genetiske modifikationer, som jeg aflurede. Den ene havde en egenskab som hed ”Adaptive Bone Marrow” der muliggør at soldaten bliver hurtigere klar i strategidelen, hvis han bliver såret, og i den taktiske del kan regenerere et helbredspoint per omgang. Derudover havde min snigskytte ’Depth Perception’ der øgede både ’aim’ og crit’ med 5 hver.
![]() | ![]() |
Vi fik også lov til at prøve nogle af de nye våbentyper som findes i Enemy Within. Der er to nye typer af granater. Den ene er en ’Poison-granat’ som, på samme vis som ’thin man’ i Enemy Unknown, frigiver en sky af giftgas, og dermed giver en langvarig area-of-effect skade, som Exalts tropper skal bruge medkits for at fjerne. Der findes også ’Ghost grenade’ som man kaster efter sine allierede og som giver dem midlertidig stealth. Hvis tropperne angriber fra stealth giver det en bonus til at gøre kritisk skade på fjender. Denne stealth påvirker dog ikke ’Seekers’, som er den nye enhed, som bedst kan beskrives som en usynlig rumvæsen-blæksprutterobot. Jeps. En rumvæsen-blæksprutterobot.




























Ser spændende ud, har lavet preorder
Mere taktisk team kamp kan man altid bruge. Der er slet ikke nok spil af den type på markedet
Glæder mig for vildt til at hoppe i Skyrangeren igen! Super fedt preview!
Jeg er lidt jelly over at du har fået lov til at spille det
Jeg glæder mig meget til udvidelsen, selvom jeg synes det med genmodifikation virker lidt for langt ude.
Køber det, når det kommer på tilbud på Steam, men det virker som en seriøs udvidelse de kommer med.
For mig handler X-COM om bekæmpe en invasion fra rummet, så jeg synes det er en dårlig ide at man nu skal kæmpe mod andre mennesker.
Men bortset fra det lyder de fleste ting i udvidelsen gode.