Daily Rush fik i sidste uge muligheden for at afprøve den seneste udvidelse til XCOM-spillet, som har fået tilnavnet ’Enemy Within’. Det var en tur der bød på helt nye informationer om spillets strategiske del og i denne artikel kan du læse mere om vores oplevelser og indtryk med XCOM: Enemy Within.

Det indre barn

XCOM: Enemy Unknown udkom for (præcis) et år siden, og var en fremragende gendannelse af UFO: Enemy Unknown fra 1993. Som en 8-9 årig dreng sad jeg, sammen med min kammerat foran hans fars 486’er, og prøvede at bevare vores mænds liv, samtidigt med at vi skulle forsøge at kringle vores hjerner om den ekstremt komplicerede og ikke særligt tilgivende strategi-del. Der gik rigtigt mange eftermiddage med dette tidsfordriv, så det var med ekstrem nostalgi og en del frygt i sindet, at jeg sidste år kunne afprøve XCOM: Enemy Unknown fra Firaxis Games. Jeg stemte dog hurtigt i med det store kor af spillere og nostalgikere som erklærede XCOMs genfødsel for en bragende succes.

BilledeBillede

Derfor var jeg ikke sen til at springe på muligheden for at rejse til Windsor, nær London, for at besøge udgiveren 2K Games’ engelske hovedkvarter, og afprøve den nyeste udvidelse til XCOM-universet. Vi fik en meget kort præsentation af spillets generelle historie af ’lead designer’ Ananda Gupta, der var fløjet ind fra Los Angeles om natten, hvorefter vi fik masser af hands-on tid med single player delen. I det følgende vil jeg beskrive, på mest nørdede vis, de informationer og indtryk jeg fik.

5 KOMMENTARER

  1. Ser spændende ud, har lavet preorder

    Mere taktisk team kamp kan man altid bruge. Der er slet ikke nok spil af den type på markedet

  2. Jeg er lidt jelly over at du har fået lov til at spille det

    Jeg glæder mig meget til udvidelsen, selvom jeg synes det med genmodifikation virker lidt for langt ude.

  3. For mig handler X-COM om bekæmpe en invasion fra rummet, så jeg synes det er en dårlig ide at man nu skal kæmpe mod andre mennesker.

    Men bortset fra det lyder de fleste ting i udvidelsen gode.