Hvis du kan huske ca. 3 år tilbage, så kan du måske også huske at jeg havde mine forbehold ved Wolfenstein: The New Order. Historien var bedre end den havde nogen ret til at være, hvorimod gameplay ikke havde forfærdeligt meget nyt at byde på for FPS-genren. Mange af jer var dog rigeligt tilfredse med spillet, og med en MetaCritic-score på 81 for PC-udgaven, er der vist ikke tvivl om at MachineGames havde fat i den lange ende.

En efterfølger er lige på trapperne i form af Wolfenstein II: The New Colossus, og jeg har haft æren af at prøve kræfter med en af spillets missioner.

Demoen jeg fik i hænderne, placerede den folkekære nazidræber, B.J. Blazkowicz, på toppen af en mur i New Orleans, hvis formål er at holde undesireables indespærret. Han skal infiltrere den hærgede bydel, med henblik på at finde en lokal modstandsgruppe og deres leder Horton.

Det er stadig nedslagtning af nazister der står øverst på dagsordenen, og det er den samme shooter-formular som i forgængeren. Der er dog enkelte nye tiltag, som absolut formår at krydre oplevelsen yderligere.

Knyt stylten

Blazkowicz har fået påmonteret et sæt stylter, som aktiveres ved at hoppe mens man er i luften. Hvor et double jump havde brudt med fysikkens love, så fungerer disse stylter glimrende, som en alternativ måde at navigere rundt på platforme i forskellige niveauer. Man hæves derved ca. en mandsperson højde over jorden, og kan naturligvis stadig pløkke nazister fra det nye perspektiv. Mekanikken fungerer upåklageligt, og virker allerede som et virkelig underholdende stykke værktøj at manøvrere rundt med.

Ligesom det var tilfældet i forgængeren, er det igen muligt at dual wielde de forskellige våben, og også med mulighed for f.eks. at have en shotgun i venstre hånd, og en fuldautomatisk riffel i den højre. Du skal altså ikke være bange for at føle dig som en undermåler, når du påtager dig Blazkowicz-personaen og deler øretæver ud.

Perk-systemet er også tilbage, og sikrer at du bliver stærkere til de evner, som du rent faktisk benytter dig af. Dertil kan du nu også opgradere de enkelte våben, og der er mange overvejelser at gøre sig, i forhold til den rækkefølge man vil gøre det i. Skal man prioritere at få en lyddæmper på sine våben for bedre at kunne stealthe sig igennem missionerne, eller et større magasin så man ikke afbrydes unødigt under de hektiske ildkampe.

Wolfenstein: The New Order havde et par såkaldte vehicle sections, og i demoen fik jeg også stiftet bekendtskab med en af disse. Det foregik på ryggen af en “tæmmet” robothund på størrelse med en Toyota Hiace. Armeret med en flammekaster og mekaniske forpoter der kan flække kranier som æggeskaller, er det en fed følelse at tage styringen over sådan et bæst. Indeholder det endelige spil flere af disse sekvenser, så er det solid action-underholdnings i vente.

Wolfenstein II: The New Colossus udkommer den 27. oktober til PC, Xbox One og PlayStation 4. Nintendo Switch-ejere kan desuden se frem til spillet engang i 2018.

6 KOMMENTARER

  1. Hvem er skribenten?

    AHA! Gemt over en reklame ting

    #Chrism
    Kan du ikke lige smide et link til dine meninger vedrørende New Order. Vil gerne læse… ..og forstå.

  2. Hej #Chrism. Så fik jeg læst din anmeldelse. Det må da ha’ været på en dårlig konsol, eller bare en dårlig dag ;-D

    p. s. du skal ikke anmelde den nye her på DR, vel?

    #3 Så det skal forstås som: “Jeg VIL IKKE samle ammunition op selv – det SKAL spillet gøre, ellers køber jeg ikke!” Mener du det, så’en rigtig?

    (indsæt flabet kommentar)

  3. #5 – Konsollen fejlede ingenting, og jeg er sikker på jeg har haft ganske glimrende dage i anmeldelsesperioden. Jeg var bare ikke imponeret. Der var simpelthen ikke nok nytænkning i gameplay og spillets våbenhjul (weapon select) var simpelthen så pivringe, og det kunne den fremragende historie bare ikke gøre så meget ved.

    Jeg ved ikke endnu om jeg får anmeldertjansen til The New Colossus, men efter at have prøvet en demo hos Bethesda i London, som ovenstående preview er baseret på, så tror jeg der er blevet truffet nogle virkelig gode beslutninger, som kan fremprovokere begejstring hos mig. Vi får se …!