Log me in, Scotty!
Som før nævnt går man anderledes til værks, når man skal have nyt køretøj. Her skal man nemlig blot lokalisere bilen, for derefter at køre op til den, og voila! Nu indgår den i dit motorharem. Det virker fantastisk, og giver en lyst til at udforske byen i jagt på enten biler, stunts eller latterlige fartrekorder, som skal slås. Det hele er smukt bundet sammen af Autolog, hvor de indsamlede Speedpoints, som er spillets erfaringspoint, rangerer dig i forhold til dine venner, om det så er på konsol eller PC, at de spiller. Det er motiverende, og en fantastisk implementeret i singleplayer.
De mange forskellige biler har hver deres løb, så man er samtidig fordret til at gå på jagt, hvis man vil avancere gennem spillet, og på den måde gøre sig bemærket for sine konkurrenter i spillet. Man skal stige i niveau for at kunne slå spillets ti mest eftertragtede kørere, alle famøse for deres hærgen og kørsel i Fairheaven. Det siger nok en del om undertegnedes niveau, at jeg aldrig blev sat op mod disse, men det kunne tænkes, at den del af spillet ikke var aktiveret i vores test. Ganske klogelig trættede man os ikke med en masse ligegyldige opgør, men viste spillet fra sin bedste side ved at slippe os løs i den gigantiske legeplads.
![]() | ![]() |
Fairheaven er et alsidigt område, som har alle tænkelige miljøer, som hører hjemme i et bilspil. Løbenes ruter bringer i omkring lidt af hvert, hvor de forskellige køretøjer også har forskellige fordele. Kritisabelt er det dog, at det er enormt svært at se kommende sving i et løb, så man skal i den grad orientere sig kraftigt, samtidig med at modstandere og politi presser dig forfra og bagfra. Man må håbe, at det enten er justerbart eller bliver forbedret inden udgivelsen. Ydermere virker byen lidt tom for liv, da der ingen fodgængere var se, og trafikken var meget spartansk, hvad der ikke ville ligne en by på Fairheavens størrelse.



























Hvis de billeder er fra in-game så ser det fandme vildt ud.
Enkelte er fra en CGI-trailer, da det haltede med in-game billeder sendt fra EA/Criterion. Men det er stadigvæk flot, dog tvivler jeg på, om det er pænere end Forza…
Hvis det er lige så sjovt, som det nyeste Hot Pursuit, så ser jeg frem til det!
nm
Er godt nok ked af de har lavet så meget Derby Destruction/Burn-out over det.
Hvorfor kan de ikke bare lave det som i gode gamle dage… Der var det ren køre-evner der skulle til for at køre fra politiet og man vandt kun hvis man kunne køre !
#5: Der er rig mulighed for at køre på lange strækninger for at undslippe politiet. Faktisk er spillet et underligt sammensurium af både NFS og Burnout, så man selv kan finde de løb, som tiltaler en…
Men online skal du forvente kravlegård uden fartgrænser…
Most Wanted 2012 stinker da i forhold til det originale.
Baah! Jeg er skuffet.