Interview del 2
DR: Siden I ikke har rigtige klasser, hvor megen customization bliver der i spillet?
ES: Man kan stadig indstille sine våben med utallige kombinationer, men der er stadig seks forskellige klasser sammensat ud fra de ti specieltropper, hvorfra vi har forudbestemt seks klasser, som du kan skræddersy og balancere alt efter din spillestil.
DR: I introducerer jeres buddy/makker system, som man bruger i virkeligheden. Hvordan fungerer det?
ES: Det er noget, som vores konsulenter har bidraget med, og vi ville gerne prøve det i spillet. Vi var imponerede, og konsulenten kom og finpudsede det med os. Du kæmper side om side med og for din makker, og du vil have, at han skal overleve, hvorfor du altid kan se, hvor han er på banen, da hans omrids aldrig forsvinder. Der er også fordele ved at arbejde tæt sammen, blandt andet kan man give hinanden ammunition og starte ved siden af din makker efter, at man er død.
DR: Hvad sker der, hvis ens makker er en idiot? Kan man vælge en ny?
ES: Det kan man bestemt.
DR: Det var da meget belejeligt!
ES: Ellers må du skrige ad ham i din mikrofon.
DR: Hvad med et ordresystem, så man kan organisere sig bedre?
ES: Vi lader holdene selv finde deres egen strategi, så de enkelte spillere selv lærer at tage bestik af situationen.
![]() | ![]() |
DR: Tilbage til singleplayer; I inddrager virkelige konflikter, hvordan kommer det til at gå?
ES: Vi lader vores to konsulenter skrive historien, som både bliver meget personlig og autentisk. Vi inddrager også virkelige missioner, for eksempel angrebet på en piratby (red: i Somalia, ikke i Caribien!).
DR: Hvor kontroversielle tillader I jer at være denne gang ovenpå balladen med Taleban i sidste spil?
ES: Denne gang fortæller vi om specieltropperne, og ikke Taleban eller andre kontroverser. Vi ærer vores tropper ved at fokusere på dem.
DR: Er det stadig den amerikanske soldat, som er i fokus, eller kigger vi ud af?
ES: I singleplayer fokuserer vi på Tier 1-grupperne, hvorimod vi udvider med de globale grupper i multiplayer.
DR: Synes du ikke, at disse spil nogle gange ophøjer de amerikanske soldater ved at sætte ham i front?
ES: Det er også derfor, at vi denne gang er globale, så vi involverer hele verden, men hovedhistorien fokuserer på Tier 1-grupperne.



























Enig. Jeg spillede dog kun 2-3 minutter før jeg var helt sikker på jeg ikke var imponeret…
Havde ellers håbet på jeg skulle spille MoH Warfighter mens jeg ventede på BF4, men som det ser ud nu, så er det simpelthen bare for ringe.
Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle købe BF3 grundet singleplayer mode’en, men alle reviews sagde, at det ville være en dårlig idé. Det gjorde jeg så alligevel i håb om et par venner ville lege med i MP delen skulle det være så skidt i SP som de sagde.
Endte med at være ganske enige i de reviews, der var.
Baseret på jeres review af MOH-W så tror jeg bare jeg springer over indtil de finder ud af at lave en ordenlig FPS shooter. I mellemtiden er der jo heldigvis andre gode titler til at holde én beskæfitget
Tak for review’et
#2 Dette her er IKKE en anmeldelse.
“Vi ærer vores tropper ved at fokusere på dem.”
Nej tjak! Giv mig et spil, som taler ned til alle, der har med krig at gøre. Et spil, der understreger det idiotiske i at kæmpe for et land, gerne gennem en hovedperson, der kun kæmper for sig selv og dræber alt, der kommer i vejen. Og meget gerne én, der ser det ærefulde og oprindelige i kun at dræbe med næverne, selv når han møder modstand med moderne ildkraft bag sig.
#4
Det spil ville jeg gerne spille.
Nu sad jeg med Xbox betaen i dag, og jeg kunne konstatere, at der er store irritationsmomenter, bl.a. er banerne ikke interessante, og team-samarbejdet fungerer ikke…
Ydermere ligner det ikke et spil, som køres på frostbite 2-motoren…