Lovende første indtryk

Medal of Honor er Electronic Arts’ forsøg på at gøre et indtog på markedet for ”moderne” FPS-spil. Derfor kan det heller ikke undgås, at det bliver sammenlignet med f.eks. Modern Warfare, da begge spil i bund og grund har det samme tema. Danger Close (det tidligere EA Los Angeles) har gjort et godt stykke arbejde med singleplayer-delen af spillet. Det er også uden tvivl dét, der kommer til at trække karakteren op for spillet, da multiplayer-delen, for mit vedkommende, ikke er så tiltalende. Sammenlignet med Modern Warfare, så er Medal of Honor’s singleplayer-del meget mere jordnært, når det kommer til action. Du får ikke lov til at køre rundt på snescooter, mens du skyder vildt omkring dig med akimbo UZI’er, men derimod får du en god fornemmelse af, hvordan konflikten i Afghanistan har udfoldet sig. Vi glæder os selvfølgelig til at se mere til spillet, der udkommer den 15. oktober. Vi vil her på Daily Rush selvfølgelig også have en have en anmeldelse klar, når spillet lander på både PC, Xbox 360 og Playstation 3.

8 KOMMENTARER

  1. Spændende! Jeg har hørt lidt dårligt om multiplayer under betaen, så bliver spændende om man skal satse sine penge på det nye Call of Duty frem for MoH.

  2. Meget spændende læsning.

    Jeg glæder mig til at se det endelige resultat.

    @ #1: Jeg oplevede både gode og dårlige ting ved betaen, men meget overvejende gode ting. De dårlige ting der blev fremhævet på steam-forums og ea-forums etc., er, imo, udelukkende forsøg på at rakke serien ned for uoriginalitet, samt manglende spil-indhold. Faktum er dog nu en gang at MoH serien begyndte før ufatteligt mange andre, men folk beklager sig af ren idioti. Det var jo en beta – et faktum mange glemte (og glemmer nu om dags).

  3. Glæder mig godt nok meget til dette spil, spillede betaen og syntes det var alle tiders!
    Med lidt finpusning som det forhåbentligt har fået så bliver det kanon.

  4. Det kunne være interessant at vide hvordan klasserne og gameplayet er opbygget, er det med COD eller BC som udgangpunkt, eller er det noget helt tredie?

    Benyttes BC’s brug af vehicles og banestørrelse og den lidt større forskel på klasserne samt fokus på teamwork. Eller er det det lidt mere fast-paced og “arcade” prægede CoD som er stilen i MoH?

    Det jeg har set umiddelbart har kunnet se/finde ang. MoH ligner et forsøg på også at tage CoD’s bid af kagen, og dermed sætte sig tungt på military FPS genren.

    Bliver det et spørgsmål om Moh eller Cod, eller er det MoH vs. BC? Eller er det et spil som vil slås på sine egne meritter?

  5. Er meget uenig med det her..

    Dog har jeg kun spillet Betaen på PC..

    Synes det var et gigantisk flop og tror også det flopper.. Det jo en krydsning af Modern warfare 2 og Bad company 2.. dog med Downs syndrom.. Forfærdeligt spil imo! :s

  6. Jeg er direkte uenig med Mero.

    Det er ikke en krydsning mellem de to spil, men noget andet. MOH går hurtigere, er mere intuitivt, har en hårdere stil og er sjovere.

    Jeg har spillet begge dele og må indrømme at som casual alt-mulig spiller er MOH et af de bedre spil jeg har haft fat i.

    Jeg spillede med min bror på skype og det var bare et fedt feel at give hinanden backup og koordinere angreb på forsvarende fjender.

    Bad Company 2 har en tendens til at blive lidt tungt i bevægelserne og banerne virker statiske. Der er jeg mere til MOH’s måde at lave banerne på. De er fantastisk godt lavet grafisk og baggrunde samt textures bringer meget til spillet. Lydene af soldaterne der kæmper virker også bedre end i Bad Company 2.