Du er ikke helten
Kendetegnet ved Medal of Honor serien, er at man som spilleren på ingen måde er helten. Spillet er ikke centreret om én person, men derimod om flere, hvor vi får deres historier fortalt. Det fremgår især stærkt de tre missioner vi får lov at prøve. I den første mission, Belly of the Beast, bliver vi sat i Support Gunner Dante Adams støvler. Han er del af en Army Ranger enhed, de såkaldte ”Tier 1 Operators”, der bliver indsat midt i fjendens territorium med det formål at finde og eliminere Taliban-tropper. Missionen minder til dels meget af den klassiske invadering af Normandiet på D-dag, bare med den forskel at bådene er blevet erstattet med de store Chinook-helikoptere og terrænet er et barsk klippelandskab.
![]() | ![]() |
Alle ens soldaterkammerater kommer ud af helikopterne og området sikres. Der går dog ikke lang tid før man ser turbanklædte mænd dukke op med deres AK’ere og så bliver delingen splittet for alle vinde. Vores protagonist for nu, Adams, flygter for sit liv, og ender sammen med 3 andre Army Rangers som vi følger de næste 30 minutter. Dialogen i den lille gruppe af 4 soldater får en til at følge ordrer om at kigge rundt og gennemsøge hvert hjørne for enhver potentiel fare. Det hele virker perfekt omend ikke mere realistisk, da man i bund og grund slipper for en tekst på skærmen, som fortæller dig hvad du skal gøre. Udover at du får dine mission objectives via dialogen, er det meste af HUD’en også sparet væk og det eneste du har tilbage, er sådan set bare dit våben. Talibanerne er talrige og snedige. De bruger omgivelserne til deres fordel, og vi bliver konstant overrasket, hver gang vi bliver angrebet. En følelse af paranoia kan ikke undgås, når man ser noget bevæge sig oppe i klippene. Du peger instinktiv dit våben imod den retning, men der er intet at se.
Jeg får mig endelig kæmpet mig frem til en landsby, hvor husene skal undersøges. Inden vi bryder en dør ned og skal storme en hytte, ringer min telefon. ”Den var da på lydløs!” tænker jeg, mens jeg fumler efter den, imens dialogen i spillet af en eller anden mærkelig årsag også omhandler en telefon, der ringer. Inden jeg fatter, hvad der egentlig foregår, kigger jeg op og bliver mødt af en dør, der flyver direkte ind i fjæset på mig, og det hele bliver sort. Det går langsomt op for mig, at Dante Adams er blevet ramt af en IED.
Billedet vender langsomt tilbage, og der vrimler med talibanere. Det sidste stykke tid bliver en intens og indædt kamp for overlevelse. Ammunitionen bliver hurtigt brugt op, mens RPG’erne flyver rundt i luften, og du tager dækning i et hus, som langsomt bliver skudt til smadder. Løbet er kørt, og der er intet at gøre – fjenden er alt for stærk, og det sidste magasin er for længst brugt op. Det, der er tilbage af huset, er nu kun en lille brøkdel af en væg, som man kan krybe hen til og gemme sig bag. Et inferno af ild og flammer bryder pludselig ud omkring dig. Den velkendte lyd af helikopterrotorer nærmer sig og det viser sig at to Apache-helikoptere, lige har reddet din dag.



























Spændende! Jeg har hørt lidt dårligt om multiplayer under betaen, så bliver spændende om man skal satse sine penge på det nye Call of Duty frem for MoH.
Meget spændende læsning.
Jeg glæder mig til at se det endelige resultat.
@ #1: Jeg oplevede både gode og dårlige ting ved betaen, men meget overvejende gode ting. De dårlige ting der blev fremhævet på steam-forums og ea-forums etc., er, imo, udelukkende forsøg på at rakke serien ned for uoriginalitet, samt manglende spil-indhold. Faktum er dog nu en gang at MoH serien begyndte før ufatteligt mange andre, men folk beklager sig af ren idioti. Det var jo en beta – et faktum mange glemte (og glemmer nu om dags).
Glæder mig godt nok meget til dette spil, spillede betaen og syntes det var alle tiders!
Med lidt finpusning som det forhåbentligt har fået så bliver det kanon.
Godt preview – ser frem til spillet
Dog ligger afghanistan i asien og ikke i mellemøsten
Det kunne være interessant at vide hvordan klasserne og gameplayet er opbygget, er det med COD eller BC som udgangpunkt, eller er det noget helt tredie?
Benyttes BC’s brug af vehicles og banestørrelse og den lidt større forskel på klasserne samt fokus på teamwork. Eller er det det lidt mere fast-paced og “arcade” prægede CoD som er stilen i MoH?
Det jeg har set umiddelbart har kunnet se/finde ang. MoH ligner et forsøg på også at tage CoD’s bid af kagen, og dermed sætte sig tungt på military FPS genren.
Bliver det et spørgsmål om Moh eller Cod, eller er det MoH vs. BC? Eller er det et spil som vil slås på sine egne meritter?
Er meget uenig med det her..
Dog har jeg kun spillet Betaen på PC..
Synes det var et gigantisk flop og tror også det flopper.. Det jo en krydsning af Modern warfare 2 og Bad company 2.. dog med Downs syndrom.. Forfærdeligt spil imo! :s
Jeg er direkte uenig med Mero.
Det er ikke en krydsning mellem de to spil, men noget andet. MOH går hurtigere, er mere intuitivt, har en hårdere stil og er sjovere.
Jeg har spillet begge dele og må indrømme at som casual alt-mulig spiller er MOH et af de bedre spil jeg har haft fat i.
Jeg spillede med min bror på skype og det var bare et fedt feel at give hinanden backup og koordinere angreb på forsvarende fjender.
Bad Company 2 har en tendens til at blive lidt tungt i bevægelserne og banerne virker statiske. Der er jeg mere til MOH’s måde at lave banerne på. De er fantastisk godt lavet grafisk og baggrunde samt textures bringer meget til spillet. Lydene af soldaterne der kæmper virker også bedre end i Bad Company 2.
#7
oh well, tror der er en smagssag